Ovenpå finanskrisens dønninger er mange investorer generelt blevet mere tøvende over for traditionelt risikable værdipapirer. I stedet søges nu også mod alternative investeringer, og her er guld blot en af mange valgmuligheder af de mere atypiske investeringer. Guld er i historisk perspektiv et attraktivt aktiv mod inflation, og de senere års lempelige pengepolitik fra hovedparten af centralbankerne på global plan, kan være et forvarsel om kommende inflation. Guldprisen vil typisk også nyde godt af en faldende dollars over for flere af verdens valutaer.
Spørgsmålet er dog hvilken rolle guld bør spille i en traditionel portefølje med klassiske værdipapirer som aktier og obligationer. Det sætter vi fokus på i denne artikel.
Svært at prissætte, svært at ignorere
I modsætning til produktive aktiver som landbrugsjord eller udbyttebetalende aktier, synes guld at mangle de grundlæggende karakteristika, der er nødvendige for en værdiansættelse. Med guld følger der ikke en løbende omsætning fra salg af produkter eller pengestrømme der kan tilbagediskonteres.
Warren Buffett har på et tidspunkt sagt om guldet noget i retning af " Først bliver det gravet op af jorden i Afrika, eller andre steder. Så smelter vi det ned, graver et nyt hul, begraver guldet igen og betaler folk for at bevogte det. Det har ingen nytte. Enhver der ser det fra Mars ville ryste på hovedet."
Men mens marsmændene ryster på hovedet ifølge Buffet er mange tilsyneladende rationelle investorer vilde med guldet. Den amerikanske centralbankdirektør, Ben Bernanke, har hævdet at guld ikke er penge og årsagen til centralbankernes guldbeholdninger er stort set alene baseret på tradition. Han mener, at investorernes interesse for guldet primært skal findes i den beskyttelse det giver i forhold til ekstreme negative hændelser på finansmarkederne. Sandsynligheden for at hændelserne rent faktisk sker er små, men konsekvenserne vil ofte være store. De såkaldte ”Black Swans” kan betyde storsalg af aktier eller hyperinflation.
Pålidelige data for guldprisen fra London Bullion Market Association strækker sig tilbage til 1973. Hvis vi relaterer prisen på guld til bevægelserne i aktiemarkedet, og næste års inflation, vil vi se, at prisen på guld reagerer positivt på stigninger i inflation og fald i aktiemarkedet. Der er to perioder, der spiller en stor rolle i de to relationer. S&P 500 faldt med 15 pct. i 1973 og yderligere 26 pct. i 1974. Samtidig steg inflationen fra 3 pct. i 1972 til 9 pct. i 1973 og op til 12 pct. året efter. Igennem denne turbulens viste guldet sig som en fantastisk gardering mod inflation efter som guldet steg 73 pct. i 1973 og yderligere 66 pct. i 1974.
Guldet beviste også sit værd som beskyttelse mod ekstreme negative hændelser under finanskrisen. I 2008 steget prisen på guld 4 pct., mens S&P 500 tabte 37 pct. og globale aktier endnu mere.
Hvor meget skal man eje?
Et aktiv, der stiger i værdi, når de fleste andre aktiver mister værdi, bør være meget værdifuld. Det kan betragtes som en slags forsikring. Folk er villige til at acceptere små tab i gode tider mod til gengæld at forsikre sig mod dårlige tider.
Netop fordi prisen på guld er følsom overfor ændringer i inflation eller ved udsigten til ny finansiel turbulens vil en mindre investering række langt. For dem, der har besluttet sig for guld i porteføljer, kan 5 pct. være en passende vægt. Et studie af Campbell Harvey og Claude Erb anbefaler en vægt på 2 pct. i guld af markedsporteføljen, mens et Ibbotson studie anbefaler mindst 7 pct.
Så hvordan passer guld ind i en portefølje? En portefølje med nogenlunde ligelig fordeling af aktier og obligationer vil have haft et lidt højere afkast og lidt lavere risiko, når der inkluderes en guldposition på 5 pct. Denne kombination giver et højere risikojusteret afkast.
Gennem de sidste hundrede år er aktierne for længst spurtet fra guldet. Så på lang sigt kunne investorerne have tjent mere i aktier og obligationer, men porteføljens samlede risiko ville være blevet lavere hvis en lille portion af porteføljen var i guld.
Sådan købes guldet
Det er blevet langt nemmere at få fingrene i guld som investeringsobjekt. Også for menigmand. Modsat mange andre råvarer er det muligt at købet guldet og opbevare det. Det er det flere ETP’ere benytter sig af og det resulterer i et effektivt marked og prissætning af fondene. En af verdens største fonde er SPDR Gold Trust, som investerer i netop guld som navnet antyder. Mere 70 mia. dollars er investeret i fonden.
På børserne i Europa findes der også et pænt udbud af ETP’ere som investerer i guld. Det er udbydere som ETF Securities, UBS og Deutsche Börse, der giver investorerne muligheden for at investere i det ædle metal, og prisen bør bestemt ikke være afskrækkende. Morningstars eget omkostningsnøgletal, estimated holding cost, viser at den reelle omkostninger ved at investere i disse fonde er i niveauet 0,4 pct. om året. Så er man vild med guld er det bestemt til at komme i nærheden af – og endda til en attraktiv pris. Husk dog at skatteforhold, depotomkostninger m.m. kan reducere fordelagtigheden af investeringen.
.jpg)
:quality(80)/cloudfront-us-east-1.images.arcpublishing.com/morningstar/NNGJ3G4COBBN5NSKSKMWOVYSMA.png)
