Indeksafdelinger i Danmark anno 2012

En fond vil aldrig kunne følge indeks 100 pct., hertil er der flere faktorer som spiller ind. Dels indgår der i fonden typisk ikke samme antal aktier, som i indeks, og ofte er det meget brede indeks, med flere hundrede selskaber som man forsøger at replikere. Nogle fonde følger et bredt verdensindeks med mere end 2000 selskaber, mens andre følger langt mindre indeks med kun 20 selskaber som fx C20-indekset.

Hvis der indgår mange selskaber i indeks, så købes der typisk et udpluk af selskaber som på bedste måde kan efterligne/replikere dette indeks. Hvor mange aktier der købes vil være afhængigt af formuen, og samtidigt tages der også højde for at beholdningerne skal have en vis størrelse, da det ellers vil være forholdsmæssigt dyrt at investere i dem.

Desuden er der foreningens omkostninger som fragår i afkastet. Og selvom de typisk er små for indeksforeninger, så vil det stadig være et fradrag, som ikke kommer i indekset og derfor skaber ulighed imellem de to.

Porteføljemanageren kan ikke købe så hurtigt som markedet bevæger sig, så timingen vil også påvirke afkastet, og det vil også spille ind, at en fond ligger inde med kontanter.

For og imod indeksfonde

Hvad er så fordelene og ulemperne ved at investere i indeksfonde? Hvis vi skal kaste lidt lys på begge, så er det essentielt for en indeksforening, at de er billige i forhold til de aktive. En af årsagerne til at indeksfonde er billige, er, at de ikke bruger ressourcer på at analysere og skabe sig solid viden om et selskab, inden der investeres i det. Typisk er det meget svært at slå markedet på den lange bane, og det taler for at investere i indeksforeninger. Til gengæld får man så heller ikke chancen for at få afkast højere end indeks og som tiderne er nu, hvor investorerne i stor stil søger mod det lidt usikre og spændende som fx emerging markets, så er der måske nogle som vil finde indeksfonde en anelse kedeligt.

På trods af den øgede opmærksomhed omkring indeksforeninger og anbefalinger om at investorerne overvejer disse som en investeringsmulighed, så har det ikke haft nogen effekt på udbredelsen af passive fonde. En nærliggende og sandsynlig forklaring på dette er, at det ikke er blandt indeksforeningerne der bliver betalt de højeste formidlingsprovisioner til pengeinstitutterne. I hvert fald er indeksforeningernes markedsandel faldet specielt efter finanskrisen og ligger nu under 2 pct..

Det modsatte billede gør sig gældende på den anden side af Atlanten, hvor USA har haft nogle rigtigt fine indeksår siden 2005 og er alle årene steget støt og ligger nu med en markedsandel på ca. 15 pct..

I Europa har tendensen været stort set vandret siden 2007- altså faktisk ingen ændring og niveauet er ca. 5 pct.

De danske alternativer...

For at eksemplificere en del af mangfoldigheden i indeksfonde, vil vi alene se på de fonde herhjemme, som dækker de danske aktier. Selvom det kun drejer sig om 3 fonde er der stor forskel på dem.

Sparindex, som er en ren indeksforening, har netop lanceret en ny fond som tracker det danske C20 indeks, men med en ligevægtet tilgang, som betyder at de enkelte selskaber vægter mere ens, og for Sparindex OMX Capped er betingelsen endvidere at ingen af beholdningerne i porteføljen må vægte mere end 20 pct.. Porteføljen er således ikke, i samme grad som for den markedsvægtede tilgang, meget påvirkelig af udviklingen i enkeltaktier. De 5 største aktiebeholdninger udgør ca. 54 pct.

Foreningen ligger generelt i den billige ende hvad angår omkostninger og er også den billigste af de tre foreninger som investerer i danske aktier.

Danske Invest tilbyder en indeksfond (Danmark Indeks) som søger at følge den generelle udvikling på det danske aktiemarked. De investerer altså i det brede danske aktiemarked, hvoraf top 5 aktiebeholdningerne udgør ca. 35 pct.

Alfred Berg følger det danske C20 indeks- hvor selskaberne er markedsvægtet, dvs. at de indgår omtrent med den vægt som de har i C20-indekset. De 5 største udgør således knap 64 pct., og afdelingen vil derfor være meget afhængig af udviklingen i lige netop disse papirer.

Selvom strategien er ligetil ligger fonden med en ÅOP på 1,54. Det er meget for en passiv forening og det viser altså, at man stadig holde godt øje med omkostningerne selv ved indeksfonde. Med den høje koncentration i få aktier, er det måske værd at overveje om det ikke er billigere at investere i disse på egen hånd.

Trods det beskedne marked er der kommet flere investorer til indeksfondene, og de nyder generelt også godt af at have fået flere penge til deres fonde. Men de har haft det svært overfor aktive fonde, som qua deres højere omkostningsprocenter, kan sende større provisioner til pengeinstitutterne, der ofte videreformidler salget til den enkelte investor.

Men selv indenfor indeksforeninger, skal man holde et vågent øje med omkostninger, og som det her ses for danske aktier i tilfældet med Alfred Berg, kan de være for dyre.

Set i forhold til det amerikanske marked, kan det dog overraske lidt, at vi halter så meget efter når det gælder indeksforeningernes indtog hos de danske investorer. Men til trods for at danske indeksforeninger er langt billigere end de danske aktive fonde, er der dog et langt stykke fra de amerikanske indeksfonde, som ligger med meget lave omkostningsprocenter.

Figur1: Indeksfondes markedsandel i pct. på det danske, amerikanske og europæiske fondsmarked.

Kilde: Morningstar Direct. Viser andel i traditionelle fonde (ekskl. ETF)