Der er ingen tvivl om at de såkaldte Exchange Traded Funds er blevet populære hos investorerne. De er typisk kendetegnende ved ikke at have ambitioner om at slå markedet, men blot et give et afkast på niveau med markedsafkastet. Det gør de til gengæld til en lavere pris end traditionelle aktivt forvaltede fonde, hvor ambitionen netop er et afkast, som er mindst ligeså godt og helst bedre end markedet.
På global plan overstiger formuen i ETF’erne nu 4.000 mia. kr. Det er en tidobling siden midten af 2000’erne. Da bølgerne gik højest lå de årlige vækstrater blandt ETF-produkterne på 30 pct., mens væksten over det seneste år er mere moderat i niveauet otte pct. Det er faktisk den laveste årlige vækstrate i de sidste 10 år.
Til trods for den voldsomme vækst er markedsandelen for ETF-produkterne mindre end otte pct. af det samlede marked for investeringsprodukter på globalt plan. Langt størstedelen af ETF’erne er passive produkter og sammen med tilsvarende passive fonde blandt traditionelle fonde udgør indeksprodukter 17 pct. af den samlede formue for investeringsprodukter. I 2007 var andelen knap 11 pct. af det globale marked.
ETF’ernes stigende popularitet skal blandt andet tilskrives deres evne til at hjælpe investorerne med at implementere brede porteføljer til meget lave omkostninger. Det er attraktive egenskaber de fleste investorer påskønner, men ikke alle aktivklasser er lige egnede til ETF eller indeksinvestering.
Passive fonde bedst til aktier
ETF’ere og passive fondes evne til at følge markedsudviklingen bedst muligt i en given aktivklasse kommer bedst til sin ret i flere traditionelle aktivklasser. Det vil sige large-cap aktier med fokus på fx amerikanske eller europæiske aktier. Det er typisk her de mest likvide og omsættelige aktier findes, og nogle af de første ETF’ere på markedet havde fokus på netop large-cap aktierne. Generelt vil ETF’ere inden for meget likvide aktivklasser typisk være i stand til at ramme markedsudviklingen ganske tæt.
Visse dele af obligationsmarkedet egner også sig til ETF-investering. Det er især blandt kvalitetsobligationer med høj kreditrating, at omsætningen er tilstrækkelig til at passive produkter ikke løber ind i problemer med at følge markedsudviklingen tæt.
ETF'ere kan endda være gode alternativer til andre fonde i aktivklasser, hvor investorerne ellers kan have forudfattede holdninger om, at aktivt forvaltede fonde vil være mere oplagte. Det er emerging markets et eksempel på. Flere emerging markets aktiefonde har gjort det glimrende – også i ETF-strukturen. Det er ikke blot lykkedes dem at tiltrække utallige milliarder af investorernes penge, det er også blevet til afkast tæt på markedsafkastet.
High yield kan knibe
En af tidens mest hotte aktivklasser er high yield obligationer. Det vil sige dem med den laveste kreditkvalitet. Investorerne vælger i stor stil disse obligationer på bekostning af traditionelt mere sikre obligationer. Det er både ETF’ere og traditionelle high yield fonde som investorerne flokkes om i jagten på afkast, der er bedre end forrentningen på en traditionel statsobligation.
Denne søgen mod mere risikofyldte obligationer bør give anledning til nogen bekymring blandt markedsaktørerne. High yield obligationer byder nemlig ikke på samme likviditet som nogle af aktivklasserne der i øjeblikket fravælges af investorerne. Det er en realitet – også selv om der for tiden synes rigelig likviditet blandt high yield obligationerne. Likviditeten kan hurtigt forsvinde igen, især hvis nogen form for finansiel krise begynder at vinde rodfæste. Det er netop i sådant et scenarie at ETF’erne kan få det mere end svært ved at følge markedsudviklingen.
Årsagen er at kursspændene mellem købs og salgspriserne på obligationerne vil være ganske betragtelige. Spændene vil endda blive øget yderligere i takt med at likviditeten i markedet tørrer ud. Det kan derfor ende med at investorernes realiserede afkast til tider ikke stemmer overens med det afkast de havde forventet - nemlig markedsafkastet. Så det gælder om at være mere forsigtig i områder hvor garantien for likviditet og stor omsætning er mindre end andre aktivklasser som fx mere sikre statsobligationer.
Udover de lavest ratede obligationer vil de allermindste aktier også kunne give ETF’erne eller alm. indeksfonde sved på panden. Det er small og micro-cap aktierne. Ofte vil fondene have behov for at justere porteføljen, når nye aktier kommer med i indekset. De nytilkomne er måske ikke de mest likvide aktier og fondene kan blive nødsaget til at handle til ugunstige priser. Det vil give sig udsalg i form af afvigelse fra indekset, hvilket sædvanligvis ikke er attraktivt for investorerne, der netop forventer et afkast tæt op ad markedsafkastet.
Som investor må man altså leve med at investeringsmålsætningen er en ting, en anden ting er imidlertid, hvor tæt dygtige fondene er til at ramme markedsafkastet. I sidste ende er markedslikviditeten med til at bestemme passive fondes succes på investeringsmålsætningen.
Klik på billedet for større visning
