Investeringsbeslutninger er ikke nogen nem sag og ofte ses en noget uheldig tendens, når investorerne skal beslutte sig for, hvordan opsparingen skal investeres. Alt for ofte kigger investorerne nemlig for bredt. Afkastene og især helt korte afkast fra forskellige investeringsfonde bliver typisk sat over for hinanden, og den, der har klaret sig bedst har en god chance for at blive valgt.
Udfordringen ved at sammenligne på tværs af alle fonde og dermed investeringsstrategier er, at de investerer i vidt forskellige områder. Det giver altså ikke god mening at sammenligne fonde, der investerer i danske aktier med andre fonde, som har fokus på fx amerikanske aktier. Sådan en sammenligning fortæller intet om hvilke af fondene, der overordnet har været bedst, men giver blot et fingerpeg om, hvordan det danske og amerikanske aktiemarked har udviklet sig over for hinanden.
Selvom den danske aktiefond måske er kommet igennem perioden med bedre afkast end den med amerikanske aktier, kan begge fonde sagtens være glimrende fonde. Omvendt kan de for den sags skyld også være middelmåde eller decideret dårlige fonde man helst bør undgå.
I Morningstar Rating™ vægtes fondene kun op imod sammenlignelige fonde indenfor mere end 300 forskellige Morningstar Kategorier™. Ratingen bliver dermed ikke et udtryk for, hvordan de underliggende aktie- eller obligationsmarkeder har bevæget sig, men derimod et sikkert indblik i, hvordan den enkelte porteføljemanager eller fond har klaret sig ud fra deres givne investeringsrammer.
De hurtige gevinster
Tager man ikke tager højde for at fondene investerer i vidt forskellige investeringsmarkeder vil man let ende med at jagte gårsdagens afkast. Det er sjældent en farbar vej og man vil være bedre tjent med at bruge tiden på at vælge de bedste fonde inden for en given aktivklasse.
Jagten på afkast fra markeder, der allerede er steget meget, kan være risikofyldt. Her kan resultatet blive, at man får købt de værdipapirer, der nu er mindre attraktive end tidligere som følge af kursstigningerne.
Et af de klassiske eksempler på jagten efter afkast var under it-boblen i slutningen af 1990’erne. Ord som ”ny økonomi” og historierne om hurtige og store gevinster på it-aktierne kørte i medierne dagligt og blev nærmest buzzwords. Ofte var det via mund-til-mund metoden investorerne hørte om dem, der havde skabt sig større eller mindre formuer på teknologibranchen.
Mange nye it-fonde så dagens lys og blev etableret på baggrund af den store efterspørgsel fra de mange sultne investorer. Som bekendt voksede træerne ikke ind i himlen og kursfesten og de høje afkast endte brat, da it-boblen bristede i år 2000.
Siden hen er andre større eller mindre bobler og hotte trends kommet til. Ejendomsboblen husker de fleste nok også endnu. På et tidspunkt var tyske aktier noget alle måtte eje, og endelig kom mange nye miljø- og klimafonde på markedet op til tiden omkring klimatopmødet i København for nogle år tilbage.
Tænkt bredt
Historien viser vigtigheden af ikke at satse blindt og alt på ét bræt. For selv om fondene har faste rammer for, hvor mange værdipapirer, der som minimum skal investeres i, må man ikke foranlediges til at tro, at risikoen i ens portefølje mere eller mindre er elimineret.
Risikospredningen i porteføljen kommer ikke kun ved at der investeres i mange forskellige værdipapirer. Hvis alle værdipapirer er fra samme branche eller land vil porteføljen langt fra være spredt særlig optimalt selvom den måske indeholder mange værdipapirer. Derfor bør man kigge på helt andre ting frem for blot afkastet, når porteføljen skal sammensættes.
Når man sammensætter sin overordnede portefølje bør man først og fremmest fokusere på fonde med strategier, der kan indgå som krumtappen i porteføljen. Der skal typisk flere af sådanne kernefonde til førend porteføljens omdrejningspunkt er besat. Hovedparten af porteføljens afkast skal komme herfra. Her er der blandt andet tale om fonde, der ligger i kategorierne, hvor der investeres i danske aktier og danske obligationer, globale og europæiske aktiefonde, men også obligationer fra højrentelandene og virksomhedsobligationer vil kunne finde plads på denne hylde.
Hovedparten af porteføljen bør være investeret i sådanne fonde. Derefter kan man inddrage andre fonde, som generelt bør udgøre en mindre del af porteføljen. Det kan være fonde, der investerer i små og mellemstore aktier, ejendomsfonde eller sektorspecifikke fonde alt efter ens forventninger, risiko og hvordan de bedst komplementerer de andre fonde i porteføljen.
Først når det er på plads kan man gå i gang med at finde frem til de bedste fonde indenfor de respektive investeringsområder. Det gælder med andre ord om at starte det rigtige sted, inden man investerer opsparingen.
Klik på billedet for større visning
