Der er dem der stort set aldrig justerer porteføljen, og så er der dem der handler på livet løs. I førstnævnte tilfælde betyder det, at man starter med at vælge fordelingen mellem aktier og obligationer, herefter beslutter man sig for hvilke fonde og værdipapirer, som skal med i porteføljen og færdigt arbejde. Eller er det?
Strategien kaldes ’Køb og Behold’. Den er til tider genstand for kritik, og nogle vil mene det slet ikke er en strategi, mens tilhængerne ikke kan få armene ned. Alternativet til ’køb og behold’ strategien er at justere porteføljen tilbage til den oprindelige fordeling mellem aktivklasserne med mere eller mindre hyppige intervaller. Her vil man sælge det der har klaret sig allerbedst og købe det, som er faldet mest. Det i sig selv kan også virke intuitivt forkert.
Spørgsmålet er dog hvad definitionen på ’køb og behold’ strategien egentlig er? Der er ingen tvivl om at strategien har sine svagheder, men hvad er det lige der gør at nogle investorer er helt tosset med ’køb og behold”?
Hvad er Køb og Behold?
Vælger man at tro på at ’køb og behold’ strategien er den eneste ene er det en tro på, at mere risikable aktiver, som fx. aktier, kræver en længere investeringshorisont førend at potentialet indfries.
Man kan selvfølgelig være heldig eller dygtig og få investeret i aktier, som skyder til vejrs på få dage eller uger. Man må dog ikke glemme, at det der har potentialet til at stige hurtigt også kan falde i samme hast. Indiske aktier steg fx. 20 pct. i januar. Men i marts og april faldt det indiske marked i niveauet 4,5 pct. i hver af de to måneder. Hertil kan lægges et tab på 13 pct. i november sidste år.
Men for at man kan være nogenlunde sikker på at potentialet i de mere risikable aktiver indfries viser historikken at sådanne aktiver har brug for et pusterum fra tid til anden. Det vil sige man skal væbne sig med tålmodighed og acceptere at det kan gå tilbage inden det for alvor går frem.
Det globale aktiemarked er over de seneste 40 år gennemsnitlig steget 8 pct. om året. Det er noget mere end sikre statsobligationer. Man skal lægge mærke til ordet "gennemsnit" i sætningen herover. I virkeligheden burdet det fremhæves med fed skrift for betydningen kan ikke undervurderes. For bag det gemmer sig nogle gode år, nogle super år, men også nogle mildest talt forfærdelige år. Blot fordi aktiver klarer sig bedre over tid er ikke ensbetydende med at der ikke er turbulens undervejs – til tider i flere år. Tænk bare på globale aktier over de seneste 10 år. Her er det gns. afkast beskedne 0,9 pct. og altså betydeligt mindre end det langsigtede gennemsnit.
På den anden side er det jo hele pointen. For at høste frugterne og et forhåbentlig højere afkast må man acceptere risikoen for kursfald. Er det umagen værd? Historikken siger ja. Aktiemarkedet er steget mere over tid end det er faldet. Og det er her ’behold’ bliver interessant. Man skal være villig til at holde på sine aktier i længere tid for at være nogenlunde sikker på, at man også vil få et bedre afkast end hvad man ville have opnået fra fx obligationer.
Flere kriser i det seneste årti
Har man været investeret i aktiemarkedet siden starten af 2000’erne er det langt fra sikkert at ens aktieafkast er noget at skrive hjem om. Først it-boblen, så recession i USA, dernæst boligbobbel efterfulgt af finanskrise og senest gældskrisen i Sydeuropa. Der er talrige eksempler på forhold som kan skabe langvarige perioder med lave eller negative afkast. Det er de seneste år et godt eksempel på.
Det er netop en af svaghederne ved ’køb og behold’, nemlig tidspunktet for, hvornår man enten går ind eller ud af aktiemarkedet. Eller bare risikoen for at købe dyrt og sælge billigt. Den forventede fordel i form af højere afkast ved at købe aktier udvandes nemlig, hvis man køber dyrt. Og det er helt sikkert, at mere risikobetonede aktiver har en lavere grad af stabilitet, og derfor er der en meget sandsynlig og reel risiko for at få købt aktierne, når de er overvurderede. Selv hvis man holder aktierne i lang tid, men har købt dyrt, er ingen garanti for at tabet vil blive vendt til overskud.
Det er dog en risiko man som investor ikke er tvunget til at løbe. Oftest investerer man mindre beløb ad gangen, fx hver måned via sin pensionsordning. På den måde får man både købt dyrt, når aktierne brager op, men man vil også få købt i perioder, hvor priserne er langt mere attraktive. De kontinuerlige køb mindsker risikoen for at sætte alt på et bræt og gå ind i markedet på det forkerte tidspunkt. Naturligvis fraskriver man sig muligheden for at gå ind på det helt rigtige tidspunkt, men det er stadig kun få investorer, som mestrer den disciplin.
Når der skal sælges
En dag vil man sandsynligvis få behov for at sælge sine investeringer. Det kan være til køb af drømmehuset, hvis man skal på pension eller noget helt tredje, og selvom det ikke er nævnt direkte i "køb og hold” er en klar salgsstrategi også vigtig for at få det bedste ud af opsparingen.
En dårlig salgsstrategi kan udvande fordelene af ’køb og behold’ strategien. Selvom man måske fik købt til attraktive priser, kan man ende ud med betydelige tab, hvis man er tvunget til at sælge på uheldige tidspunkter. Det er aldrig sjovt at se formuen blive mindre, men det gør virkelig ondt at realisere tabene ved at sælge ud. Noget som mange nok har gjort i de senere år – enten i panik eller tvang fra banken. En fornuftig fordeling mellem aktiverne som afspejler investeringshorisonten kan reducere denne risiko.
Mere aktiv end navnet
Til trods for navnet er ’køb og behold’ strategien mere aktiv end man skulle tro. Man skal aktivt forholde sig til og styre sin portefølje. Efterhånden som man bliver ældre skal nye investeringer omdirigeres til mindre risikofyldte investeringer. Men det sker over tid, så også her nyder man godt af ikke at justere hele porteføljen på én gang. For det andet skal man regelmæssigt afbalancere porteføljen, hvis porteføljen kommer ud af trit.
Hvis du tror at mere risikobetonede aktiver i sidste ende giver et højere afkast, ja så er du måske til ’køb og behold’. Men du skal selv sætte de overordnede rammer op, der mildner de potentielle risici som er forbundet med strategien. Det vil uden tvivl mindske tømmermændene fra de tabte årtier.
Klik på billedet for større visning
Udvikling i aktieandel i porteføljen over tid for en typisk investor
Kilde: Morningstar Direct
