Guld er traditionelt efterspurgt i tider med alvorlige økonomiske forstyrrelser, og råvaren bliver ofte betragtet som en forsikring mod økonomisk turbulens. Men guld er også blevet flittigt benyttet som værn mod inflation. Guldets egenskab til at sikre købekraften i tider med inflation og dets lave korrelation med de fleste brede aktivklasser gør guldet attraktiv som et mindre supplement til de fleste investorers portefølje.
Efterhånden er det faktisk ikke så svært endda at få fingre i råvaren, eftersom at flere Exchange Traded Funds (ETF) giver investorerne den ønskede eksponering. Typisk er ETF’erne derudover blandt de billigste og mest likvide genveje til guldet. Flere af fondene køber rent faktisk råvarerne, dvs. de køber guldbarerne som bliver opbevaret på lager i bankbokse eller lign.
Ingen indtjening, men værdifuldt
Modsat aktier og obligationer har guld ingen indtjening eller nogen andele i et selskabs fremtidige indtjening, som kan deles med investorerne. Der er heller ingen faste eller variable rentebetalinger, som kendes fra obligationsmarkedet. Prisen bestemmes udelukkende af, hvad investorerne er villige til at betale for guldet. Råvaren kan altså betragtes som et spekulativt instrument, som kun har den værdi som andre vil betale.
Guldets spekulative natur adskiller sig ikke fra andre råvarer som fx. olie og hvede. Det der gør guld anderledes end de fleste råvarer er, at det anvendes meget lidt i praksis. Guld er ikke brændstof til en bil og kan heller ikke stille sulten. Ifølge World Gold Council benyttes blot omkring 12% af den nuværende guld efterspørgsel til praktisk brug - som i tandpleje eller til elektronik. Den største efterspørgsel efter guld (ca. 59 pct.) kommer fra smykkeindustrien med Indien og Kina i front på forbrugssiden i de seneste år.
Resten (ca. 29 pct.) af den globale appetit for det gule metal kommer fra investorer. Efterspørgslen efter guld som investeringsobjekt er steget i de senere år og det ædle metal er da også blevet gjort langt mere tilgængeligt for helt almindelige investorer - takket være en håndfuld ETF udbydere.
Mens efterspørgslen efter guld til industriel brug og smykker historisk har fulgt en normal cyklisk adfærd, så er den fra investorerne i en helt anden optrend. Det faktum at guld nu er mere tilgængeligt end nogensinde før, og at dets popularitet som en sikker havn synes at vokse dag for dag kan være et signal om, at priserne er steget for meget. På den anden side har oppustede balancer fra især Sydeuropa og en massiv omgang pengepolitiske stimulus overbevist mange om, at guld måske i virkeligheden er verdens eneste sande valuta, og at dens værdi kun kan stige yderligere.
Hvorvidt prisen på guld snart vil dykke eller stige endnu mere er næsten umuligt at spå om. Hvad vi kan sige med sikkerhed er, at ETF’erne er en glimrende måde at få eksponering til det gule metal for både investorer og spekulanter.
Det gyldne benchmark
Hovedparten af ETF’erne som følger guldprisen findes i produkter, der investerer direkte i fysisk guld, og derfor vil følge udviklingen i spotprisen på det gule metal minu omkostninger. De fleste benchmarkes til London Gold Fixing, som sker to gange hver arbejdsdag kl 10.30 og 15.00 London-tid.
Prisfastsættelsen bestemmer afregningsprisen for kontrakter, der er arrangeret af medlemmerne af Londons handelsorganisation for guld. Denne pris benyttes som benchmark for flertallet af guldprodukter og guld-relaterede derivater over hele verden.
Guld ETF’ere
Der er ingen mangel på muligheder, når det kommer til guld ETF’ere på bl.a. børsen i London, som jo altså også er inden for rækkevidde for danske investorer. For investorerne er de samlede omkostninger en vigtig faktor ved valget af den bedste ETF’er for at få en eksponering mod guld.
Et hurtigt kig på tabellen viser at nogle af de bedste fysiske guld ETF’ere på børsen i London ligger i et temmelig lille interval på omkostningssiden. Source Physical Gold P-ETC er billigst, mens SPGS Gold ETN-og ETFS Gold Bullion Securities ETC er i den øvre ende.
Set i lyset af det lille spænd på omkostningssiden bør man som investor også have markedslikviditeten i betragtning, hvilket betyder at man let kan handle de pågældende ETF’ere uden at handelsmængden får nogen betydning for handelskursen. Der også værd at bemærke, at der er valutaafdækkede versioner af mange guld ETF’ere til rådighed for dem, der ønsker at enten påtage sig eller fjerne valutarisikoen fra deres guldeksponering. Derudover bør man også have de danske skatteregler med i betragtning og for private investorer vil ETF’ere egne sig bedst til pensionsmidler, men til trods for det er der altså rig mulighed for at komme tættere på fysiske guldbarer – i hvertfald kursudviklingen.
| ETF-produkter som følger udviklingen i guldprisen | |||||||||
| Fond | ISIN | 1års afkast i pct. i DKK | Ann. 2års afkast i pct. i DKK | Ann. 3års afkast i pct. i DKK | Ann. 5års afkast i pct. i DKK | Ann. 10års afkast i pct. i DKK | Morningstar Est. holding cost | Omk. pct. | |
| Source Physical Gold P-ETC | IE00B579F325 | 28,0 | 25,5 | 0,18 | 0,29 | ||||
| ETFS Physical Gold ETC | JE00B1VS3770 | 27,6 | 26,0 | 18,4 | 0,27 | 0,39 | |||
| ETFS Physical Swiss Gold ETC | JE00B588CD74 | 27,6 | 26,0 | 0,27 | 0,39 | ||||
| ETFS Gold Bullion Securities ETC | GB00B00FHZ82 | 27,5 | 25,9 | 18,3 | 20,5 | 0,29 | 0,40 | ||
| SPGS Gold ETN | JE00B5PSMK77 | 23,7 | 3,49 | 0,40 | |||||
| Guldbenchmark | |||||||||
| London Fix Gold PM | 28,1 | 26,4 | 18,8 | 21,2 | 14,7 | ||||
| * Alle afkast er i DKK i pct., afkast udover 1 år er annualiseret. De viste produkter er noteret på børsen i London | |||||||||
