Aftagende interesse for emerging markets blandt investorerne

Private investorer valgte at sælge ud af udviklingslandene i takt med sidste års faldende aktiekurser. Noget tyder på at rådgiverne til globale aktiefonde fulgte trop.

Facebook Twitter LinkedIn

Det er langt fra alle investeringsbeslutninger som er rationelle, men derimod kan de fleste sandsynligvis nikke genkendende til investeringer som er truffet ud fra mere følelsesladede overvejelser. Det kan være stemningen på aktiemarkederne, kursudviklingen i porteføljen eller andre motiver som typisk er kendetegnende ved mere irrationel adfærd.

Blandt de større tabere sidste år på afkastet var aktierne fra udviklingslandene. Danske private investorer var da heller ikke blege for at tage konsekvensen af udviklingen og returnerede inveseteringsbeviser for 1,7 mia. kr. i kategorien set over hele 2011. Obligationerne fra højrentelandene klarede sig noget bedre. Bedst gik det obligationer udstedt i hård valuta, men her valgte investorerne at sælge ud for knap 9 mia. kr., mens investorerne købte nye investeringsbeviser for godt 1 mia. kr. i højrenteobligationer i lokal valuta. De gav et mindre plus for hele året.

Spørgsmålet er dog om beslutningen om at sælge ud af aktierne fra udviklingslandene var den rigtige? I takt med kursfaldene sidste år faldt værdiansættelsen af aktierne til P/E værdier i underkanten af 10. Det er et niveau som ikke er set siden finanskrisen, så værdiansættelsen af aktierne blev ganske attraktiv i løbet af året 2011. I virkeligheden havde de private investorerne måske været bedre tjent med at købe flere af disse aktier.

Når det er sagt kan man dog næppe feje de bekymringer helt til side som var med til at trykke udviklingslandene sidste år. Det indiske marked døjer stadig med usikkerhed om aftagende vækst og stigende inflation, kinesiske aktier har været præget af usikkerhed om en ny bobbel på ejendomsmarkedet og regeringens reaktionsevne på den lavere vækst. I Brasilien er det usikkerheden om hvad den kinesiske afmatning vil betyde for deres eksportfølsomme økonomi, der lagde en dæmper på aktiemarkedet.


Genvej til emerging markets
Alternativet til selv at investere i sådanne fonde er at investere i fonde med bredere investeringsmandat – dvs. fonde som både kan investere i aktier fra de veludviklede lande og udviklingslandene. Det vil typisk være en global aktiefond. Det er dog ikke alle globale fonde, som har mandat til at investere i udviklingslandene, men de fleste har efterhånden den fleksibilitet i investeringsstrategien. Her overlader man det til rådgiveren i den globale fond at vurdere, hvornår udviklingslandene er værdiansat attraktivt og det kan betale sig at købe flere af sådanne aktier. Tilsvarende vurderer de også, hvornår markedet måske er overophedet og der med fordel kan reduceres i beholdningen.

Spørgsmålet er om de også har valgt at reducere beholdningen ligesom de private investorer eller om de er mere optimistiske. Vi har set nærmere på de globale large cap fonde fra hjemlige investeringsforeninger. Tilbage i 2005 var det kun knap halvdelen af de globale fonde som investerede i udviklingslandene. Dengang udgør den gns. investering i aktier fra disse lande 3,7 pct. af porteføljen.

I dag er det hele 80 pct. af de globale aktiefonde som nu også investerer i udviklingslandene. Ved udgangen af 2011 havde fondene i gns. investeret 7,1 pct. i disse aktier. Sidste år toppede andelen i marts måned med 8,6 pct. af porteføljerne som typisk var investeret i udviklingslandene. Noget kunne dermed tyde på at interessen også har været aftagende blandt de professionelle investorer. De fleste af fondene benytter det brede all countries verdensindeks som benchmark og her står udviklingslandene for knap 10 pct., så de globale aktiefonde fra hjemlige investeringsforeninger er som helhed undervægtet i udviklingslandene.


Overvægt af emerging markets
Blandt de enkelte fonde er der endog ganske stor variation i, hvor meget rådgiverne vælger at investere i udviklingslandene. En af dem der topper listen er Handelsinvest Verden med tæt ved 40 pct. af porteføljen investeret i aktier fra de mindre veludviklede lande. Fonden sadlede sin strategi om i midten af 2008, hvor den fra stort set ikke at have nogen aktier overhovedet fra disse lande til at være en af dem på det danske marked med flest aktier fra udviklingslandene. Det lidt paradoksale er, at fondens stadig gør brug af det traditionelle verdensindeks, som går helt uden om udviklingslandene. Det bør man have med i sin betragtning, når fondens historiske resultater skal evalueres.

Andre globale aktiefonde fra fx. Carnegie, BankInvest og Sydinvest har taget konsekvensen af at det globale investeringslandskab er anderledes end tidligere. De har nemlig ændret benchmark fra det traditionelle verdensindeks til det bredere indeks, som også inkluderer udviklingslandene.

I dag investerer langt hovedparten af globale aktiefonde altså også i emerging markets, men noget kunne tyde på at den seneste udvikling i disse markeder har taget toppen af interessen for en stund. Der er dog næppe tvivl om at den dag aktierne stiger igen, så er sandsynligvis både private og professionelle investorer parate til at hoppe ombord igen.

Klik på billedet for større visning


Historisk P/E værdier for udviklingslandene og globale aktiefondes gns. pct. vægt i aktier fra udviklingslandene

Grafikken viser historisk P/E for aktier fra udviklingslandene (MSCI EM) og hvor meget de globale aktiefonde fra hjemlige investeringsforeninger historisk har haft investeret i udviklingslandene i pct. af porteføljen (løbende 3 mdr.)

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA  

Chefanalytiker i Morningstar Danmark

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser