De fleste danskere investerer i investeringsforeninger, og langt hovedparten af opsparingen er placeret i aktivt forvaltede fonde. Sådanne fonde skal levere gode afkast. I denne sammenhæng er det afkast som er bedre end markedsafkastet. Det er altså fonde, som prøver at slå markedet. Det koster mere at investere i en aktivt forvaltete fonde frem for passive fonde som blot følger markedet. Aktiv forvaltning er nemlig mere resursekrævende, og der er et større setup til analyse og rådgivning. Det koster alt sammen og jo dyrere en fond er des større skal afkastet være inden at målsætningen om et godt afkast er i hus.
Alternativet til aktiv forvaltning er passive fonde, som ikke vil slå markedet, men blot give et afkast på niveau med markedet. Tilhængere af passive fonde argumenterer imod aktiv forvaltning med argumenter om, at de ud fra en gennemsnitsbetragtning ikke kan slå markedet. Det er faktisk korrekt, men som investor køber man jo heller ikke gennemsnittet, så det er en hypotetisk antagelse som ikke er gangbar i virkelighedens verden.
Til gengæld kan det lade sig gøre at få fat i fonde, som kan skabe gode afkast. De er typisk i undertal, men det er ikke ensbetydende med at de ikke findes. For det gør de. Men det kræver at man trækker i arbejdstøjet og laver sit hjemmearbejde ordentligt. Så er man godt på vej. Valget mellem aktiv og passiv forvaltning er heller ikke så sort/hvid som nogen gerne vil gøre det til, og ofte vil man kunne drage fordel af at inkludere begge typer i porteføljen.
Spørgsmålet er om modstandere af aktiv forvaltning har så travlt med at fremhæve egne fortræffeligheder at de glemmer at kigge indad. Der er når alt kommer til alt også kvalitetsforskelle blandt passive produkter. Vi har benyttet lejligheden til at se nærmere på indeksfondene på det danske marked. Dem er der ca. 30 af. Det svarer til knap 6 pct. af det samlede fondsudbud, så det må siges at være begrænset.
Den gode indeksfond
Passiv forvaltning indebærer at man som investor ikke aktivt inddrager sine investeringsforventninger til enkeltaktier i investeringsbeslutninger. I stedet prøver man at opnå et afkast som lægger sig meget tæt op ad ens valgte benchmark for det pågældende investeringsmarked. Sådan en eksponering kan man få via en indeksfond. Der er flere måder hvorpå en indeksfond kan forsøge at ramme markedsudviklingen så tæt som overhovedet muligt. En mulighed er at købe samtlige aktier som indgår i benchmarket. Når nye aktier tilføjes eller udgår af benchmarket må indeksfonden justere porteføljen.
Hvis der er få og likvide aktier i benchmarket vil indeksfonden typisk købe samtlige aktier. I takt med at antallet af aktier stiger eller nogle af aktierne er illikvide vil fonden oftest ikke købe demm alle, men tilpas mange, som sikrer et afkast tæt på markedsafkastet. Indeksfondene kan også benytte andre replikeringsmetoder, som vi ikke vil komme nærmere ind på her.
En god indeksfond er en fond, hvor kursudviklingen følger på kursudvikligen i benchmarket ekstremt tæt. Faktisk bør den eneste forskel i udviklingen være de omkostninger som fragår fondens afkast. Så udgangspunktet må være at finde de billige fonde med et afkast, som stort set er på niveau med benchmarket.
En måde at måle på, hvor skrappe indeksfondene er, kan gøres ved nøgletallet tracking error. Det indikerer, hvor store afkastafvigelser der er mellem fond og benchmark. En god tommerfingerregel er at en tracking error på under 1 indikerer at fondene gør deres hjemmearbejde ordentligt og fondens afkast er meget tæt på benchmark.
Blandt de danske indeksfonde har 59 pct. af fondene en tracking error som overstiger 1 pct. målt over fem år. Hovedparten lever altså ikke op til tommerfingerreglen om maks. 1 pct. Den laveste tracking error findes hos SEB inst. Nordamerika Indeks, hvor tallet er 0,39 pct., mens de højeste er hos Danske Invest Bioteknologi og Sparindex USA Small Cap. Her er nøgletallet 5,0 pct. henholdsvis 4,5 pct., hvilket er et niveau man ellers kun bør se hos aktivt forvaltede fonde.
En god indeksfond, der følger benchmarket tæt, bør ikke kunne få et afkast som er bedre end dens benchmark, når omkostningerne i fonden er fratrukket. Ikke desto mindre er det 30 pct. af indeksfondene som har et positivt merafkast i 2011. På tværs af fondene svinger merafkastet fra plus 7,0 pct. point til minus 4,0 pct. point. I begge yderpunkter er det fonde fra Sparindex. De to fonde følger begge to brede indeks med mindre likvide aktier og qua fondenes beskedne formue er det ifølge foreningen et valg mellem at øge omkostningerne og reducere trackingen eller sænke omkostningerne og øge trackingen. Her har de valgt sidstnævnte og merafkastet er også mere i tråd med benchmarket i takt med at investeringshorisonten øges.
Der er også en vis variation i indeksfondenes omkostninger. Maj Invest Europa Aktier er billigst med 0,3 pct. i omkostninger. De 11 fonde fra Sparindex koster 0,5 pct. og er dermed også i den billige ende, mens SEBs Nordamerikanske aktiefond koster 1,1 pct.
Drop fordyrende mellemled
Flere balancerede fonde på det danske marked gør også brug af passive fonde i en vis udstrækning. Det giver god mening, hvis de ønsker en billig markedseksponering, eller mener at passiv forvaltning er mere relevant frem for aktiv forvaltning i et bestemt marked.
En fond har taget skridtet fuldt ud og investerer kun i andre fonde med passiv investeringstilgang. Det er Optimal Pension som kun investerer i ETF-fonde. Her skal man dog huske på at Optimal Pension er et fordyrende mellemled og i virkeligheden vil det oftest være mere attraktivt for investorerne at købe de underliggende fonde selv. I sådan en konstruktion ligger der nemlig to lag af omkostninger og ved at investere direkte i ETF-fondene undgår man derved det dyreste omkostningslag som ligger i Optimal Pension. Og der er altså ingen grund til at betale mere end højst nødvendigt, for som indekstilhængerne selv fremhæver, så er hver eneste sparet krone lig med afkast lige ned i lommen. Jf. fondens rådgiver koster de underliggende fonde blot 0,13 pct. om året, men ved at købe dem via Optimal Invest tredobles omkostningerne frem for hvis man selv havde købt ETF-fondene.
Præcis som det gør sig gældende for markedet for aktivt forvaltede fonde, så skal man også se sig for når det drejer sig om passive produkter. Der er stor forskel på kvalitet, pris og evnen til at replikere benchmark, så man skal vælge sine passive fonde med omhu.
| Top og bund 5 over hjemlige indeksfonde med størst og mindst replikeringsrisiko | |||||
| Top 5 indeksfonde med lavest tracking over 5 år | Benchmark | Est. omk. pct. | Porteføljeoverlap i pct. * | Årligt merafkast 5 år, perioden 2007-2011** | Tracking Error 5 år, perioden 2007-2011*** |
| SEB Inst. Nordamerika Indeks (BGI) | MSCI North America | 1,13 | 96 | -0,50 | 0,39 |
| Danske Invest Global Indeks 2 | MSCI World | 0,60 | 78 | -0,21 | 0,44 |
| Danske Invest Europa Indeks | MSCI Europe | 0,63 | 92 | -0,18 | 0,58 |
| Danske Invest Europa Indeks BNP | MSCI Europe GDP Weighted | 0,63 | 86 | -0,05 | 0,60 |
| LPI Aktier Asien | MSCI Pacific Free | 0,89 | 95 | -0,77 | 0,66 |
| Bund 5 indeksfonde med størst tracking over 5 år | Benchmark | Est. omk. pct. | Porteføljeoverlap i pct. * | Årligt merafkast 5 år, perioden 2007-2011** | Tracking Error 5 år, perioden 2007-2011*** |
| LPI Aktier Danmark (OMXC20) | OMXC 20 DKK | 0,71 | - | 0,17 | 1,76 |
| Sparindex Europe Small Cap Index | MSCI Europe Small Cap | 0,51 | 12 | 1,45 | 2,93 |
| Danske Invest Danmark Indeks | OMXC Cap | 0,55 | - | 0,16 | 2,96 |
| Sparindex USA Small Cap Index | MSCI USA Small Cap | 0,51 | 14 | -0,58 | 4,51 |
| Danske Invest Bioteknologi | AMEX Biotechnology | 1,18 | - | 1,59 | 4,99 |
* Porteføljeoverlap viser andelen af fond og benchmarkportefølje som er helt identisk. Jo større tal des større mulighed for en god replikering af benchmark
** Fondens årlige merafkast over fem ift. dens benchmark. For en god indeksfond vil den årlige underperformance stort set svare til
*** Tracking error er et udtryk for hvor tæt fonden historisk har fulgt dens benchmark. Jo lavere des bedre replikering af benchmark Replikeringsrisiko er her defineret som de fonde med størst og mindst tracking error.
