Passive investeringsprodukter vinder frem

Selvom prisskiltet på passive investeringsprodukter ofte er ganske ens er der alligevel betydelig variation i, hvor tæt de opnåede afkast er på markedsafkastet.

Facebook Twitter LinkedIn

Det globale marked for forvaltede produkter er domineret af aktiv forvaltning, hvor målsætningen er skabe et afkast, der overstiger markedsafkastet. Ingen tvivl om det. Faktisk er mere end 86 pct. af alle forvaltede produkter på global plan aktivt forvaltede, mens blot 14 pct. er indeksbaserede – også kaldet passiv forvaltning.

Når det er sagt, så er der imidlertid tilbagegang for aktivt forvaltede produkter i form af aftagende interesse fra investorerne. Renset for afkastet er tilbagegangen i formuen 1,3 pct. over det seneste år, mens fremgangen for indeksbaserede produkter er oppe på mere end 9 pct.

Væksten blandt indeksprodukter er især drevet af de mange nye Exchange Traded Funds (ETF), som hovedsagelig satser på passive produkter med lave omkostninger.

ETF fondene minder i en vis udstrækning om traditionelle indeksfonde. Det er børsnoterede produkter, som handles på udenlandske børser og dermed også er tilgængelige for danske investorer. Udvalget af ETF fonde er vokset betydelig i de senere år og der er efterhånden et par tusinde at vælge imellem på de europæiske børser.

For investorerne er der altså rig mulighed for at få lige præcis den investeringsstrategi man søger efter. De kan typisk handles i netbanken på samme vis som almindelige aktier eller andre værdipapirer. Som privat investor får man - i form af tilgængelige investeringsmarkeder - pludselig en rækkevidde, der hidtil kun har været forbeholdt store institutionelle investorer.

Som dansk privat investor er der imidlertid to hager der taler imod brugen af ETF fonde. Den ene er skat. På grund af skatteregler egner produktet sig bedst til pensionsmidler for danske private investorer. Vil man investere for frie midler skal man være opmærksom på en negativ forskelsbehandling i forhold til hvis man havde købt en traditionel dansk fond. Derudover skal man tage handels- og depotomkostninger med i betragtning inden der investeres. Eventuelle omkostningsfordele vil hurtigt kunne udvandes som følge af højere depotomkostninger.

Det bringer os tilbage til traditionelle fonde med fokus på passiv forvaltning. Dem er der ikke særlig mange af på det danske marked. Faktisk er det kun seks pct. af alle danske fonde som er passive, og for hver 100 kr. investeret er det blot halvanden krone som er røget i indeksfonde. Men det billede er måske ved at ændre sig. Vi kan nemlig se en stigende interesse for de danske indeksfonde. Foreningen Sparindex, som udelukkende satser på indeksprodukter, har fx haft en vækstrate i formuen på mere end 50 pct. siden årets start, når der korrigeres for afkast. Danske Invest, som også udbyder en række indeksfonde, har reduceret omkostningerne i deres passive fonde markant, så de nu er langt mere konkurrencedygtige på prisen.


Identisk sammenligningsgrundlag
Tilhængerne af ETF fonde argumenterer ofte for, at de er langt billigere end traditionelle fonde. Omkostningsprocenter i niveauet 0,1 pct. lyder også besnærende, og det er da også kun få traditionelle fonde, som kan matche sådanne omkostninger. Her skal man dog have i mente, at de to produkter ikke er ens, eftersom traditionelle fonde varetager en række administrative opgaver, som fx daglig emission og indløsning, som ETF’erne har valgt at outsource. Man kan altså ikke sammenligne omkostninger i ETF’ere og traditionelle fonde medmindre det sker på et identisk grundlag og husker at medtage de ydelser, som hos ETF fondene er outsourcet til andre.

Derudover bør man være opmærksom på, at de ETF fonde som er tilgængelige for danske investorer typisk har en højere omkostningsprocent end dem, der bliver fremhævet af fortalerne for ETF fondene.


Hvad kan bedst svare sig?
Vi har set nærmere på en række ETF fonde og traditionelle fonde, som følger det globale verdensindeks fra MSCI. Alle produkterne er passivt forvaltede og kan købes af danske investorer i mindst én af netbankerne fra hjemlige pengeinstitutter. Vi har fem ETF fonde med og to traditionelle fonde, heriblandt en indeksfond fra Danske Invest. Fondenes samlede formue overstiger 60 mia. kr. Størst er Vanguards indeksfond efterfulgt af den ene af ETF fondene fra iShares. Af de syv er indeksfonden fra Danske Invest mindst målt på formuen.

Baseret på seneste omkostningsprocent ligger feltet generelt jævnbyrdigt i niveauet 0,45-0,5 pct., mens fonden fra Danske skiller sig ud med en omkostningsprocent på mere end 1,0 pct. Danske Invest forventer fremadrettet omkostninger i niveauet 0,6 pct. af formuen. Man kan blive fristet til at tro, at afkastet for de fem med stort set samme omkostningsniveau er tæt på identisk, mens den hjemlige indeksfond vil have det laveste afkast. Det er imidlertid ikke altid tilfældet.

Set over tre år kommer ETF fonden fra db x-trackers tættest på markedsafkastet efterfulgt af Vanguards indeksfond. Længst fra markedsafkastet er Lyxors ETF-fond, og Danskes indeksfond er næstlængst fra markedsafkastet.

Udover omkostningerne er der flere forklaringer på at afkastene ikke er ens. Nogle af udbyderne benytter sig af aktieudlån o.lign. med henblik på at skabe indtægter til fonden, men der er forskel på, hvor meget af indtægten som gives tilbage til investorerne. Derudover er det ikke alle fondene, som køber alle aktierne i indekset. Porteføljerne i ETF fondene fra db x-trackers og Lyxor er tættest på at være identisk med indekset idet 97 pct. af porteføljen er helt identisk, mens det er 85 pct. og 77 pct. af porteføljen i iShares og Danske Invest Global Indeks 2 som er identisk med indekset.

Blandt tilgængelige passivt forvaltede fonde for danske private investorer med fokus på globale aktier viser tabellen her på siden at traditionelle indeksfonde godt kan være med i opløbet med ETF fondene. Med til sammenligningen skal man også huske, at man let kan komme af med 0,3 pct. i depotgebyrer for udenlandske værdipapirer.

Udvalgte passivt forvaltede produkter tilgængelige for danske investorer - MSCI World
Navn Indeks Type Morningstar Rating Omk. pct. Tracking Error Est. Holding Cost Antal aktier Andel portefølje identisk med indeks Merafkast i år Merafkast 1 år Årligt merafkast 2 år Årligt merafkast 3 år
db x-trackers MSCI World TRN Index 1C MSCI World ETF 3 0,45 0,1 0,20 1.627 97 pct. -0,61 -0,73 -0,81 -0,86
Lyxor ETF MSCI World A MSCI World ETF 4 0,45 0,2 -1,84 1.627 97 pct. -0,70 -0,87 -1,02 -2,52
UBS-ETF MSCI World A MSCI World ETF 3 0,45 0,1 0,39 1.581 95 pct. -0,77 -0,94 -1,03 -1,08
iShares MSCI World (IE) MSCI World ETF 4 0,50 3,6 0,54 1.177 85 pct. -0,74 -1,07 -1,51 -1,26
iShares MSCI World (Acc) (DE) MSCI World ETF - - 3,9 0,41 1.166 85 pct. -0,63 -0,88 -1,12
Danske Invest Global Indeks 2 MSCI World Alm. fond 4 1,04 727 77 pct. -1,07 -1,36 -1,82 -1,85
Vanguard Global Stock Idx Inv EUR MSCI World Alm. fond 4 0,50 1.641 92 pct. -0,70 -0,85 -1,00 -1,05
MSCI World Indeks 1.628

*Merafkast er i forhold til MSCI World i pct. opgjort i kroner. Merafkast opgjort pr. 12/11/2011

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA

Nikolaj Holdt Mikkelsen, CFA  

Chefanalytiker i Morningstar Danmark

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser