Når der investeres i aktivt forvaltet fonde tænker de fleste nok, at de har hyret professionelle forvaltere til at skaffe dem det bedst mulige afkast. Det er som sådan også rigtig nok, der er dog alligevel en del ting man bør være opmærksom på når der investeres i de aktive fonde.
Forstå hvad du investerer i
En af de bedste måder, at undgå skuffelse når der investeres i aktivt forvaltede fonde er ved, at sætte sig ordentligt ind i den enkelte managers investeringsstrategi. Herved kan man bedst sikre sig, at fonden passer til såvel porteføljemål som ens eget investeringstemperament.
Kvantitative værktøjer som Morningstars style box og kategorisystemet kan være til stor hjælp i denne proces men det er også interessant, at gå et spadestik dybere og sætte sig ind i hvordan fondens strategi påvirker dens resultater i forskellige senarier. Selvom to fonde ligger i den samme kategori, og altså grundlæggende investerer i den samme type selskaber, kan der være store forskelle på den enkelte managers fremgangsmåde, og dermed også afkastet på investeringen. For at få et hurtigt overblik over hvad man kan forvente sig af en fond fremover kan det være interessant, at kigge på fondens afkast fra 2008 og 2009. De konservative fonde begrænsede deres tab i 2008, og steg til gengæld ikke så voldsomt i 2009, mens de aggressive fonde udviste det modsatte afkastmønster. Udover de data der er tilgængelige på Morningstar.dk, kan foreningernes egne hjemmesider ofte bidrage med en dybere beskrivelse af strategien i de enkelte fonde, der kan være nødvendig for at træffe investeringsbeslutningen.
En løbende overvågning
Når man først har sat pengene i en aktivt forvaltet fond bør man ikke bare læne sig tilbage i sofaen. Strategier og muligheder udvikler sig over tid, og en fond der var investeret på én måde i investeringsøjeblikket, bliver ikke nødvendigvis ved med at arbejde på samme måde fremover.
Ændringer i en fonds strategi er selvfølgelig nærmest umulige, at forudsige hvorfor det bedste man kan gøre er løbende, at følge med i beholdningerne på den enkelte fond, og evt. læse managerens løbende kommentarer. Støder man på betydelige ændringer i fondens strategi, kan man genoverveje sin investering i fonden. Er man ikke interesseret i løbende, at skulle holde øje med fondene i porteføljen, kan det måske være interessant at overveje indeksfonde. Indeksfonde følger en stringentstrategi og forsøger at kopiere udviklingen i et indeks tættest muligt. Der er derfor ikke de store muligheder for løbende strategiændringer i denne type fonde.
Lad dig ikke lokke
Det ses ofte, at fonde der klarer sig godt naturligt nok tiltrækker sig ekstra opmærksomhed og dermed også nye investorer. Det er tillokkende, at hoppe med på vognen når en fond skiller sig positivt ud fra mængden med meget flotte afkast i forhold til konkurrenterne. For at sikre sig bedst muligt imod at falde i "stjerne manager fælden", er det altid sundt at træde et skridt tilbage inden man hopper med på vognen. Man bør gøre op med sig selv om fonden reelt udfylder en rolle i porteføljen, eller om man bare køber i forventningen om, at udviklingen fra den umiddelbare fortid forsætter fremover. Beslutter man, at gå ind i en fond der er steget markant i værdi kan det være en god ide, at gå forsigtigt til værks. Det kan man gøre ved, at fordele sin investering i fonden over flere mindre opkøb med fastsatte intervaller i stedet for, at købe hele positionen på engang. Herved mindskes risikoen for, at komme til at købe på toppen.
Grådighed kan koste
Har man investeret i en fond der viser sig, at klare sig rigtig godt skal man ikke lade grådigheden sejre. Stiger en fond væsentligt mere end resten af porteføljen, kan der let opstå en skævridning af porteføljens overordnede eksponering. Det vil sige at den fond der er steget meget nu udgør en uforholdsmæssig stor del af porteføljen. I sådanne tilfælde er det en god ide, at have en fornuftigt tilgang til rebalancering. At rebalancere porteføljen vil sige, at bringe den tilbage til udgangspunktet, enten med forudbestemte tidsmæssige intervaller, eller når en eller flere beholdninger i porteføljen er steget eller faldet så meget, at dens oprindelige vægt har ændret sig med eksempelvis 15 pct. fra udgangspunktet. Rebalancerings tankegangen er et de bedste redskaber for investorerne når det kommer til, at opnå et stabilt afkast på porteføljen på trods af markedernes uundgåelige op- og nedture.
