Der skrives ofte artikler om risikoen ved investering, og om hvor vigtig en god spredning i porteføljen er for det langsigtede afkast. Den nuværende markedssituation er et rigtigt godt eksempel på, hvordan aktier og obligationer udvikler sig meget forskelligt når usikkerheden tager til. En simple sortering på afkastet siden årets start blandt alle danske fonde, illustrerer egentligt dette ganske godt. Ser man på de 50 fonde der har klaret sig bedst siden årets start, er der med ganske få undtagelser tale om obligationsfonde. Rigtig mange af dem investerer i danske obligationer, og generelt har dem med den længste varighed klaret sig bedst. Sorterer man igen på afkastet siden årets start, så man nu ser de på de 50 fonde der har klaret det dårligst i år, er der også her en helt klar tendens. Blandt de ringeste fonde i år domineres billedet af fonde fra de nye markeder som generelt også opfattes som værende blandt de mest risikofyldte aktieinvesteringer. Det der måske kan overrasket nogen er, at vi også skal finde de danske aktiefonde blandt årets mest tabsgivende fondsinvesteringer. Fuldt på højde med de tab der er opnået i fonde der investerer i Indien, Kina, Latinamerika, Rusland osv. Her på siden ses en tabel over hvordan forskellige typer fonde i gennemsnit har klaret sig i år.
Som det ser ud i øjeblikket er fonde der placerer penge i helt almindelige stats- og realkreditobligationer de helt store vindere, de er normalt også et godt bud for dem der ikke ønsker at tage chancer med deres sparepenge. Risikoen for tab er langt mindre end i selv de mest stabile aktiefonde, og også betydelig mindre end i dem, der investerer i mere risikable erhvervs- og højrenteobligationer fra lande med mere tvivlsom kreditværdighed. Helt uden risiko er obligationerne dog ikke, hvilket også vil blive mere tydeligt når der igen kommer gang i økonomien og renterne begynder at stige.
Obligationer og risiko
Der findes en type risiko, som obligationer fra selv de mest kreditværdige lande og selskaber ikke kommer udenom, renterisikoen. En obligation fungerer typisk på den måde, at ejerne af obligationen får udbetalt et fast beløb hver termin, samt et større beløb når obligationen udløber. Det kan sammenlignes med at sætte penge i banken. I banken tilskrives der hvert år en rente, og man får selvfølgelig også pengene igen når de hæves. Til forskel fra almindelige obligationer kan renten på bankkontoen dog svinge afhængig af udviklingen i verdensøkonomien. Når bankrenten - og forventningerne til bankrenten stiger, bliver alternativet, obligationen, mindre interessant hvorfor obligationskurserne falder.
På nuværende tidspunkt er renterne presset helt i bund, oven på både finanskrisen i 2008 og den nuværende store økonomiske usikkerhed. En usikkerhed der har presset obligationskurserne op, så eksempelvis de meget populære realkredit flexlån kan optages til rekord lave renter.
Varierende stabilitet
Udviklingen i år illustrerer også et andet klassisk træk ved obligationsmarkedet. Lange obligationer (med lang tid til udløb) er de mest følsomme overfor ændringer i renteniveauet. Derfor et det også disse der er steget mest i værdi efterhånden som renterne er presset ned. I gennemsnit er de lange danske obligations fonde steget 6 pct. år til dato, mens de korte danske obligationer kun er steget små 3 pct. i perioden.
En passende fordeling
Når renterne stiger kan de sikre obligationer i perioder blive presset på kursen, alligevel har de bestemt en vigtig rolle at udføre i porteføljen. De ’sikre’ obligationer, eksempelvis danske stats- og realkreditobligationer opfører sig, som vi har set i år, meget forskelligt sammenlignet med det generelle aktiemarked. Dermed er de særdeles brugbare til at sprede risikoen i en aktieportefølje, og udjævne udsvingene over tid.
Det kan altid anbefales at se sin portefølje efter i sømmene og sikre sig, at den er afstemt efter ens egen risikoprofil. Altså at den giver den beskyttelse mod tab man har behov for og, at den indeholder de muligheder for gevinst man har plads til.
| Morningstar kategori | Afkast ÅTD i pct. | Afkast 1 år i pct. | Afkast 3 år i pct. ann. | Afkast 5 år i pct. ann. | Afkast 2010 i pct. | Afkast 2009 i pct. | Afkast 2008 i pct. | Afkast 2007 i pct. | Afkast 2006 i pct. |
| Obligationer - DKK Lange | 6,0 | 3,4 | 7,9 | 4,7 | 6,0 | 5,8 | 5,6 | 0,5 | -0,2 |
| Obligationer - DKK Øvrige | 5,0 | 2,7 | 6,8 | 4,2 | 4,8 | 5,9 | 5,4 | 1,0 | 0,1 |
| Obligationer - DKK Korte | 2,8 | 2,4 | 4,9 | 3,9 | 3,5 | 5,9 | 3,5 | 2,9 | 2,0 |
| Obligationer - Globale Nye Markeder | -1,4 | -0,2 | 10,7 | 4,6 | 19,3 | 28,1 | -14,5 | -1,7 | 1,1 |
| Obligationer - Globale Højrente | -4,2 | 0,1 | 10,0 | 3,4 | 21,5 | 42,5 | -24,0 | -6,4 | 0,5 |
| Aktier - USA Large Cap Blend | -10,4 | 0,5 | 1,4 | -3,8 | 19,2 | 23,8 | -36,7 | -4,5 | 1,2 |
| Aktier - Globale Large Cap Blend | -14,5 | -6,4 | 0,4 | -4,2 | 16,9 | 28,6 | -40,0 | 0,0 | 8,5 |
| Aktier - Europa Large Cap Blend | -16,7 | -10,8 | -1,6 | -5,9 | 11,8 | 29,1 | -43,4 | 1,4 | 17,7 |
| Aktier - Asien ex. Japan | -22,4 | -15,5 | 9,2 | 2,0 | 27,0 | 65,5 | -51,1 | 25,1 | 18,6 |
| Aktier - Globale Nye Markeder | -23,0 | -16,1 | 6,3 | 1,6 | 26,4 | 69,8 | -52,4 | 24,6 | 18,2 |
| Aktier - Danmark | -24,6 | -16,9 | 0,3 | -3,9 | 29,9 | 45,1 | -49,0 | 1,2 | 28,6 |
| Aktier - Kina | -25,4 | -21,5 | 7,0 | 5,5 | 13,1 | 65,3 | -50,5 | 49,3 | 58,8 |
| Aktier - BRIK | -26,8 | -21,2 | 4,2 | 1,0 | 18,8 | 85,6 | -58,7 | 35,7 | 32,3 |
| Aktier - Latinamerika | -27,3 | -20,3 | 7,6 | 5,3 | 25,3 | 100,6 | -52,0 | 29,1 | 29,0 |
| Aktier - Europa Nye Markeder | -27,8 | -19,8 | -3,3 | -5,4 | 26,5 | 78,4 | -66,4 | 21,9 | 23,8 |
