Traditionelle investeringsforeninger er stadig det foretrukne produkt blandt private investorer, men de såkaldte Exchange Traded Funds, står på spring på sidelinjen med nye muligheder til investorerne. Mange investorer kan let blive fristet af de mere eksotiske ETF’ere fordi de giver adgang til investeringsmarkeder, som traditionelle fonde typisk er afskåret fra qua deres investeringsrestriktioner.
For eksempel sætter nogle traditionelle fonde krav om et minimumsindskud eller har forskellige produkter med varierende omkostningsstruktur alt efter investortype. Vil man som privatinvestor med på vognen inden for fx hedge fonde er udbuddet endnu mere begrænset, da produkterne oftest er forbeholdt professionelle investorer.
Mange af disse barrierer eksisterer ikke længere. Udbredelsen af ETF’ere har nemlig demokratiseret investeringslandskabet og gjort flere hidtidige utilgængelige aktivklasser tilgængelige for ganske almindelige investorer. Et af de bedste eksempler på det er guld. Gennem ETF-fonden, SPDR Gold Shares, kan enhver investor eje aktier i fysiske guldbarrer, som bliver opbevaret i en bankboks i London. Ganske ordinære investorer slipper helt for det bøvl og besvær som ellers er forbundet med transport og opbevaring af guld.
Med denne helt åbenlyse fleksibilitet følger dog også en øget kompleksitet. I nogle ETF’ere finder man futures, swaps, valuta og fysiske råvarer. Mens de fleste forstår, hvordan aktier og obligationer passer ind i deres portefølje, har de færreste fuld forståelse for, hvordan mere eksotiske værdipapirer bedst kan inkluderes i porteføljen. Og uden nogen fortrydelsesret er det endnu mere vigtigt, at investorerne har den nødvendige indsigt i egen formåen og begrænsninger før man kaster sig over produkterne.
I dag kan de fleste med internetbank investere i russiske rubler, sydkoreanske small cap aktier, kakaobønner, eller gå ’kort’ i latinamerikanske aktier med en gearing på 300 pct. Mens sådanne strategier bestemt kan have deres berettigelse, så hører de ikke hjemme i den typiske investors portefølje. Men fordi de er lige så lette at købe som en dansk aktie eller traditionel fond, kan det være fristende at kaste sig over dem.
Så længe det går godt kan de da også være interessante og sjove at spekulere i, men mange investorer kan nemt brænde fingrene på grund af nogle grundlæggende misfortolkninger af produktets opbygning eller risikoprofil.
Råvarer
Takket være likviditet og færre transaktionsomkostninger er futures i mange henseender en nemmere måde at investere i råvarer på frem for at købe råvarerne direkte. Men strategien har nogle mangler. Tror man som investor fx på at naturgaspriserne vil stige, så er det ikke praktisk muligt at købe naturgas for, hvor skal det opbevares og hvad skal opbevaringen koste? Køber man i stedet en futures på naturgas får man en eksponering mod ændringer i prisen på naturgas, men ikke direkte mod den aktuelle dagspris på råvaren. Dette er en afgørende forskel, fordi afkastet fra en portefølje investeret i futures kan afvige milevidt fra afkastet på dagspriserne. Det skyldes, at futures kontrakter udløber, og der skal købes nye, og det kan koste penge i form af tabt afkast.
Et ubehageligt eksempel på det er fonden United States Natural Gas. I 2009 steg dagsprisen på naturgas 3,4 pct., mens afkastet på UNG var negativt med hele 56 pct. Ved udgangen af 2009 havde UNG 4,5 mia. dollars under forvaltning. Mange af investorerne troede sandsynligvis at de ville få et afkast på niveau udviklingen i naturgaspriserne, men de blev i stedet slemt skuffet.
Investerer for lånte penge
Investeringsprodukter som investerer for lånte penge har også fra tid til anden fået en vis opmærksomhed fra medierne i de senere år - mest for de katastrofale virkninger, det kan have, når først det går galt. Et flertal af ETF’ere som investerer for lånte penge ’nulstiller’ forholdet mellem lånte penge og reelle indskud på daglig basis. Det er med til at øge risikoen og kan reducere afkastet betydelig i forhold til det forventede afkast.
Et eksempel på det er fra den finansielle sektor. Afhængig af hvordan man opgør afkastet har finansaktierne tabt små 7 pct. i år. Havde man forudset den udvikling og sågar satset på det ved at investere i ETF fonden, Direxion Daily Financial Bear 3X Shares, som også investerer for lånte penge, så ville man have forventet et afkast omkring de 20 pct. minus omkostninger. På grund af risikoen i fonden og den daglige nulstilling er det faktiske afkast blot blevet 2,5 pct. Man kan sige, at investoren læste markedet korrekt, men valgte den forkerte eksekvering af strategien.
Eksotiske lande
En tendens blandt ETF-fondene, som vi allerede kender fra de traditionelle fonde, er lanceringen af fonde, som investerer i enkeltlande. Denne form for fleksibilitet giver stor mulighed for tilpasning af porteføljen, men kan samtidig øge risikoen dramatisk.
iShares MSCI Tyrkiet eller den hjemlige fond, Jyske Invest Tyrkiske Aktier, giver investorerne adgang til en vifte af aktier fra det tyrkiske marked. Sådan en investering kan være fristende, fordi Tyrkiet har haft en kraftig BNP-vækst i de seneste år og er et potentielt nyt medlem af EU. Med sin centrale beliggenhed er Tyrkiet bindeleddet mellem Europa og Mellemøsten. Landet kan blive væksthistorien i det næste årti ligesom Brasilien har været det de sidste 10 år. Det kan også helt kollapse. Siden 1960 har der været fire militærkup, og i februar 2010 var der et forsøg på militærkup, der i sidste ende mislykkedes, men førte til uro på det tyrkiske marked.
De fleste private investorer forstår næppe fuldt ud de politiske og økonomiske realiteter i Tyrkiet til at foretage en tilpas velovervejet investering i tyrkiske aktier.
ETF-fonde bringer private og professionelle investorer i samme båd. Det har mange fordele, som øget likviditet og færre omkostninger, men nogle gange kan investorer blive fanget i investeringer, som ikke er til deres bedste. Hvis de i stedet holder sig til de mange ETF'ere der følger mere velkendte markedsindeks til lave omkostninger, så er der masser af potentiale for investorerne.
Klik på billedet for større visning
Tilvækst af 100 kr. siden august 2009 for udvalgte indeks og ETF-fonde
Kilde: Morningstar.
Grafikken viser kursudviklingen over 24 mdr. for naturgas priserne og finansaktier samt relevante ETF-produkter. ETF-fonden Direxion Daily Financial Bear bør som udgangspunkt stige med faktor 3, når finansaktierne falder. Omvendt bør fonden falde med samme faktor, når finansaktierne stiger. Som man kan se slutter finansaktier stort set perioden uændret, men ETF'eren har tabt 70 pct. i samme periode. Kursudviklingen er omregnet til danske kroner.
