Den kinesiske premierminister Wen Jiabao udtalte for nylig at den kinesiske økonomiske vækst er på vej ned i gear. En udmelding som ikke just blev vel modtaget af investorerne. Selvom der kun er tale om en reducering af det årlige vækstmål fra 8 til 7 pct. er nogle bekymret for at Kinas gyldne tider kan være ovre. Kombinationen af stigende lønninger og hvad der kan ligne en boligboble i de største byer, gør at man kunne fristes til at drage sammenligner med Japans ekspansion i 1960’erne. Umiddelbart er der dog væsentlige forskelle på Japans udvikling dengang, og den udvikling Kina er i gang med i dag.
Historien om Japan
I 1960’erne voksede Japans økonomi med gennemsnitligt 10 pct. om året. Væksten var drevet af offentlige investeringer i infrastruktur og af billig arbejdskraft der bevægede sig fra landbruget til industrien. De store bevægelser på arbejdsmarkedet fra landbruget til industrien medførte høje fortjenester i selskaberne, uden den store påvirkning af lønningerne. Imellem 1961 og 1969 fordobledes det japanske BNP pr. indbygger fra ca. 8.000 dollar til ca. 16.000 dollar.
Den økonomiske vækst i Japan var drevet af indenlandsk efterspørgsel, og et af de springende punkter var ændringer i sammensætningen af husstandene, efterhånden som arbejderne flyttede fra landet til byerne. Fra 1955 til 1975 voksede befolkningen fra 90- til 110 mio. mennesker, alt imens antallet af husholdninger steg med 80 pct. Væksten i husstandene skete i forbindelse med, at de traditionelle husholdninger med tre generationer under samme tag, udviklede sig til mere moderne husholdninger. Når tre generationer bor sammen er der kun behov for ét sæt hvidevarer og andre husholdningsapparater. Hver ny husholdning skabte dermed øget efterspørgsel efter alt fra huse og elektricitet til diverse husholdningsapparater og råvarer.
Den økonomiske vækst i Japan bremsede op efter 1970, hvor man begyndte at løbe tør for billig uudnyttet arbejdskraft fra landbruget. Efterhånden som strømmen af arbejdere svandt ind, steg presset på lønningerne, og selskabernes fortjeneste, med det resultat at den økonomiske vækst blev bremset. Antallet af nye husholdninger faldt drastisk og efterspørgslen fra de japanske forbrugere aftog.
Kinas udvikling
Kinas økonomi minder om Japans fra 1960’erne og 1970’erne med masseindustrialisering understøttet af en stor billig arbejdsstyrke, der flyttes sig fra landbruget til industrien. I modsætning til Japan i 1960’erne, er den kinesiske økonomi dog et ‘rigtigt’ nyt marked. I begyndelsen af Kinas økonomiske ekspansion var der kun begrænset infrastruktur, industri og administrativt apparat på plads til at understøtte væksten.
Forskellen til Japan er også til at få øje på, hvis man kigger på den relative velfærd. Tilbage i 1985 havde Kina et BNP pr. indbygger på omkring 500 dollar. Efter 25 år med store investeringer og store fortjenester i industrien er tallet 8 doblet. Vækstraterne har været fantastiske, men samtidig ses det også, hvor langt Kina fortsat er bagefter, hvis man blot sammenligner med de nævnte japanske tal fra 1960’erne.
Kinas demografiske profil viser, at den uudnyttede arbejdskraft er faldende og en aldrende befolkning peger også imod faldende vækst under den nuværende ’model’. Kinas indkomstfordeling, store opsparinger, forsatte arbejdskrafts-reserver samt dets position som verdensfabrik taler dog for, at vi forsat kommer til at se høje vækstrater fra Kina i årene fremover.
Det politiske billede i Kina præges af behovet for at rebalancere økonomien. Man skal væk fra at være overafhængighed af investeringer, til i højere grad at bygge økonomien på øget forbrug, og en styrkelse af den indenlandske efterspørgsel. Det bliver også et vigtigt punkt i den kinesiske politik, at få inddraget et større geografisk areal af det enorme land i den økonomiske vækst.
Investering i Kina
Kinesiske aktier fylder typisk en del i mange af de brede nye markeds fonde, og er man interesseret i en ren Kina investering er dette også muligt gennem fire fonde på det danske marked. Siden årets start har de dedikerede Kina fonde dog haft det omtrent lige så svært som de resterende nye markeds fonde. Det er primært risikoen for inflation og de fremtidige vækstudsigter der har presset de nye markeder. Ser man på de lidt længere horisonter ses det tydeligt, at der har været fornuftige afkast at hente på de kinesiske investeringer over en årrække.
Uanset om den kinesiske vækst bremses op, vil landet med stor sandsynlighed forsat være blandt de lande i verden med den højeste vækst mange år fremover. Med Kina følger vi en økonomi i fortsat forandring, og der vil være perioder med usikkerhed og tvivl, såvel som perioder med jubel og optimisme.
| Danske Kina fokuserede fonde | |||||
| Navn | Morningstar kategori | Afkast ÅTD i pct. | Afkast 1 år i pct. | Afkast 3 år i pct. ann. | Afkast 5 år i pct. ann. |
| Jyske Invest Kinesiske Aktier | Aktier - Kina | -3,51 | 10,02 | 7,88 | 15,82 |
| Nordea Invest Kina | Aktier - Storkina | -4,15 | 15,90 | 3,34 | - |
| Handelsinvest Kina | Aktier - Kina | -6,09 | 5,26 | 1,10 | 11,13 |
| Danske Invest Kina | Aktier - Storkina | -7,91 | 9,62 | 6,51 | 10,64 |
