Langt de fleste private investorer har overladt forvaltningen af deres opsparing til investeringsforeningerne. En af de store fordele ved at lade professionelle investorer pleje ens opsparing er at man i en vis udstrækning kan læne sig tilbage i vished om at andre sørger for, at man til enhver tid har de mest attraktive værdipapirer i porteføljen. Ofte er investeringsbeslutningen sket i samråd med en investeringsrådgiver, så man kan desuden være nogenlunde sikker på at porteføljen afspejler ens risikotolerance.
Hovedparten af de hjemlige fonde, dvs. omkring 90 pct., er det der hedder aktivt forvaltet. Det vil sige, at fondene prøver at give investorerne et afkast, som er mindst ligeså godt og helst bedre end markedsafkastet. I praksis sker det ved at porteføljerådgiverne overvægter aktier, som de anser for undervurderede og tror, vil klare sig relativt bedre end indekset. Derudover undervægtes de aktier, som rådgiverne forventer, vil klare sig dårligere end det generelle marked. Hvis rådgiverne er dygtige vil de altså tjene penge både ved at købe flere af de aktier, som klarer sig ekstra godt, og købe færre eller helt undgå de aktier, som halter efter markedet.
Flere omkostninger til rådgivning
Investeringsprocessen i en aktivt forvaltet fond er mere resursekrævende end hvis fonden blot havde en ambition om at give et afkast på niveau med markedet. Derfor betaler man som investor mere for porteføljeplejen i sådanne fonde.
Det større og dyrere setup til rådgivning, analyse m.m. skal meget gerne ende ud i at investorerne belønnes med et ekstra solidt afkast. Så når man nu betaler for det ekstra rådgivningsapparat vil man som investor naturligvis gerne være sikker på at få den vare man har betalt for. Man skal jo nødig ende ud med en fond, der mest af alt blot følger markedsudviklingen, men samtidig tager sig betalt for et dyrt rådgivningsapparat.
For at vurdere om en såkaldt aktiv forvaltet fond er hvad den udgiver sig for, eller om den i virkeligheden blot er en indeksfond, er der i tidens løb blevet udviklet en række nøgletal. Flere af sådanne nøgletal er baseret på fondens historiske afkast sammenholdt med markedsafkastet.
Stort overlap af aktier?
En anden tilgang er at sammenholde fondens portefølje med porteføljen for det indeks, som fonden prøver at slå. Hvis porteføljerådgiveren har overvægtet mange aktier og tilsvarende undervægtet andre aktier, ja så vil der blot være et beskedent overlap mellem porteføljerne i fond og indeks. Omvendt hvis rådgiveren ikke har særlig stor tiltro til egne evner, og er usikker på, hvilke aktier han skal købe og sælge, kan det være fristende blot at købe aktierne som er med i indekset.
Herved sikrer rådgiveren sig at fondens afkast er på niveau med markedsafkastet, og med stor sandsynlighed lidt lavere, når omkostningerne fratrækkes. Det uheldige for investorerne er at man næppe vil få et afkast der er bedre end markedet.
Nøgletallet der sammenligner porteføljerne i fond og indeks er udviklet af to herrer fra Yale universitet og ifølge dem må maksimalt 40 pct. af fondens portefølje være fuldstændig identisk med indekset. Er overlappet større end 40 pct. vil en fond ifølge dem ikke kunne betegnes som aktivt forvaltet.
Vi har set nærmere på, hvor meget aktiefondene fra hjemlige investeringsforeninger minder om deres indeks. Vi har lavet en sammenligning af hvor meget fondenes portefølje adskiller sig fra porteføljen i de respektive indeks. Vi har kigget på indeks som følges af mindst tre danske fonde. I alt 116 aktiefonde og 11 forskellige investeringsmarkeder er med i analysen.
I tabellen her på siden kan man se, at der typisk er færrest overlap i porteføljerne på de brede aktieindeks, hvor der er et stort udvalg af aktier at vælge imellem. Tabellen viser også, at der er stor forskel på, hvor meget fondene minder om indekset. For fondene i den europæiske kategori er der fonde, hvor der stort set ikke er porteføljeoverlap til indekset, mens halvdelen af porteføljen hos andre fonde er helt identisk med indekset.
Penge ud i luften
Man kan også se af tabellen at fonde med fokus på Japan, nordiske aktier og sundhedssektoren i højere grad minder om deres respektive indeks. Det er også her man finder dem med størst porteføljeoverlap. Porteføljerne i både EgnsINVEST Sundhed og EgnsINVEST Norden minder i meget høj grad om deres indeks. Det endda til trods for at omkostningsprocenten i begge fonde er på godt 1,6 pct., så selvom man betaler for noget der bør inkludere aktiv forvaltning, får man mest af alt noget der minder om passive fonde.
En fond, hvor der slet ikke er noget porteføljeoverlap med indekset, er på den anden side heller ikke sagen. Det kan nemlig indikere at rådgiverens valg af indeks ikke nødvendigvis er det bedste valg. Det kommer til udtryk ved, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem fondens og indeksets investeringsstrategi. Et eksempel på det er Nykredit Invest Stock Pick. Porteføljeoverlappet er knap 3 pct. og ud af fondens 29 aktier indgår blot omkring 1/3 af dem i indekset. Det kan tyde på, at fondens investeringsunivers kun i mindre grad stemmer overens med det valgte indeks.
Morningstars tidligere analyser viser, at hjemlige aktive fonde er blevet bedre til at indfri målsætningen og give investorerne et afkast, der er bedre end markedet. Artiklen her viser dog at man stadig skal lave sit hjemmearbejde, og sikre sig at man får den vare man betaler for og at det bedre afkast nu også er hentet hjem på de rette præmisser.
| Så meget minder danske aktiefonde om deres indeks - inddelt efter investeringsfokus | ||||
| Investeringsfokus | Antal fonde | Gns. porteføljeoverlap | Laveste porteføljeoverlap | Højeste porteføljeoverlap |
| Europa Small Cap | 3 | 5% | 3% | 7% |
| Globale Nye Markeder | 11 | 14% | 4% | 30% |
| Global | 35 | 12% | 1% | 37% |
| Asien ex. Japan | 5 | 22% | 13% | 41% |
| Europa | 23 | 24% | 3% | 49% |
| Latinamerika | 8 | 29% | 6% | 47% |
| USA | 10 | 30% | 14% | 42% |
| Østeuropa | 5 | 38% | 34% | 46% |
| Japan | 5 | 44% | 31% | 50% |
| Sundhedssektoren | 5 | 50% | 41% | 77% |
| Norden | 6 | 59% | 43% | 73% |
Tabellen viser hvor meget de danske aktivt forvaltede fonde minder om deres respektive indeks. Jo højere tal, jo mere af fondenes porteføljer helt identiske med indeksets portefølje. Et tal på 73 pct. er et udtryk for at hele 73 pct. af fondens portefølje er helt identisk med indekset.
Kilde: Morningstar Direct
