I starten af marts var det to år siden aktiemarkederne bundede efter finanskrisen. Siden bunden er det gået stærkt, 2009 og 2010 har budt på fine afkast til investorerne over hele linien. 2011 bliver dog med stor sandsynlighed anderledes. Landene fra de nye markeder, der har leveret stærke afkast de foregående år, har de seneste måneder haft det svært, og ligger generelt med negative afkast siden årets start. Det er primært frygten for inflation der presser de nye markeder. Højere inflation vil medføre politiske stramninger, som eksempelvis højere renter, der kan sætte væksten og afkastet under pres. Alt i mens de nye markeder har været presset fra årets start, har mange af de etablerede markeder i Europa og USA gjort det ganske godt, med pæne afkast i årets første måneder.
Et godt afkast er netop hele formålet med at investere. Afkastmulighederne er helt naturligt det, som mange investorer ser mest på, når de skal vælge en fond. Det er også meget ofte afkastet der lægges vægt på, når investeringsforeningerne markedsfører deres produkter.
Men uanset hvordan markederne bevæger sig, er det altid meget afgørende at overveje risikoen ved den fond, man er ved at investere i. Og det kan faktisk sagtens lade sig gøre uden lange beregninger og indsigt i finansielteori.
Varedeklarationen
Først og fremmest er det selvfølgelig interessant hvad fonden investerer i. Overordnet gælder visse tommelfingerregler: Obligationsinvesteringer er mindre risikable end aktieinvesteringer. Investeringer i få aktier giver større risiko end investeringer spredt ud over mange. Investeringer koncentreret i en enkelt branche giver større risiko, end hvis de er spredt ud over hele markedet, fordi kurserne på selskaber i samme branche ofte bevæger sig sammen. Investeringer i nye markeder giver normalt en større risiko end de mere traditionelle, ligesom der ofte også er større risiko ved investering i små selskaber frem for store. Value-aktier betragtes normalt også som mere stabile end eksempelvis vækstaktier.
Derfor er det altid en god idé at tage et kig på de seneste tal for hvad en fond har investeret i, før man selv sætter penge i fonden. Information omkring den enkelte fonds investeringer rummer typisk fordelingen på lande, brancher, selskabsstørrelser og aktiestil, altså om der er tale om vækst- eller valueaktier.
Herudover er det selvfølgelig mindst lige så væsentligt, hvad fonden kan finde på at gøre i fremtiden. Nogle fonde har som erklæret målsætning at jagte et højt afkast, på trods af at prisen er høj risiko. Andre forsøger aktivt at undgå risikable investeringer, selv om det kan betyde, at de går glip af store kursstigninger, mens andre igen er underlagt stramme regler for, at de skal følge et specifikt indeks. Det begrænser risikoen for at fondens manager kan satse forkert, men samtidig udelukker det også managerens mulighed for at levere et afkast der er bedre end markedet.
Historikken
Man bør derfor se på hvad fonden selv angiver som målsætning for investeringerne. Men man bør også se på, hvordan den hidtil har klaret sig over forskellige perioder. Det kan give et ganske godt indtryk af risikoen. Er der mange perioder med stærkt negative afkast? Så skal man spørge sig selv, om man havde kunnet leve med selv at have haft penge investeret i fonden i de perioder. For er det sket før, kan det ske igen.
Et mere overordnet billede af, hvordan risikoen har været hidtil, kan man få fra et nøgletal som standardafvigelse. Jo højere standardafvigelse, jo større udsving har der været i fondens afkast. Tallet er velegnet til at sammenligne flere fonde med hinanden, hvor det kan give en god indikation af, hvilken der er mest risikable.
Hele formålet er naturligvis at finde frem til de fonde, der kan levere et fornuftigt afkast uden alt for høj risiko. Det er også netop hvad Morningstar måler med sin rating på én til fem stjerner. Jo bedre afkast der er leveret, jo flere stjerner. Men jo større månedlige udsving der har været i afkastet, jo færre bliver stjernerne.
Ratingen kan derfor være et godt udgangspunkt når der skal vælges fonde. Man bør dog aldrig træffe investeringsbeslutninger ud fra et nøgletal alene. Ratingen måler hvordan en fond har klaret sig i forhold til andre sammenlignelige fonde. En femstjernet fond med Sundheds-aktier vil således være blandt de 10 pct. bedste Sundheds-aktiefonde, det er dog kun en begrænset hjælp hvis hele Sundhedssektoren tager et ordentligt dyk.
Spredning er vigtig
Risikospredning er derfor det vigtigste middel til at begrænse den samlede risiko. Én ting er at man bør vælge kvalitetsfonde, der formår at levere gode gennemsnitlige afkast i forhold til den risiko de løber. De helt store udsving har dog typisk rod i, at alle kurser i en del af markedet pludselig går samme vej. Risikoen kan derfor reduceres ganske markant ved at sørge for, at man ikke er for afhængig af bestemte brancher, regioner eller virksomhedstyper.
