Globalisering har længe været et centralt emne i enhver debat om investering og økonomi. En af effekterne af en stadig mere sammenhængende verden skulle man tro var, at det bliver mindre vigtigt om en virksomhed kommer fra det ene eller det andet land. Men set med investor-øjne er der stadig væsentlige nationale forskelle, når det kommer til aktiemarkederne og deres udvikling.
Selv når det gælder landene i Vesteuropa, er forskellen mellem højest og laveste aktieafkast til at få øje på. Snævrer man endnu mere ind og kigger på de 17 Euro-lande, er det også her tydeligt, at man langt fra kan tale om et sammenhængende marked. Det blev mere tydeligt end nogensinde i 2010, hvor nogle af de mest gældsplagede lande i Europa med Grækenland i spidsen blev særdeles hårdt ramt på deres aktiemarkeder, mens andre Euro-lande faktisk leverede ganske glimrende resultater.
2010 blev et hårdt år for græske aktier, og Morningstar kategorien ’Aktier – Grækenland’ var da også den absolutte bundskraber i Europa. I gennemsnit tabte fondene med fokus på Grækenland 28 pct. af formuerne i 2010. I samme periode leverede de tyske fonde et gennemsnitligt afkast på 17 pct. Kigger man ned over tabellen her på siden er det, på trods af globaliseringen, svært at spore den helt store sammenhæng mellem de årlige afkast i de europæiske lande.
Hjemmemarked og erhvervsstruktur
2010 var på grund af gældskrisen i Europa et specielt tilfælde, hvilket da også skabte større spredning end normalt, men forskelle det er der, også når der kigges længere tilbage. Forklaringen på variationen i afkastet, kan til dels forklares ud fra to forhold.
Først og fremmest er mange selskaber fortsat meget afhængige af udviklingen på hjemmemarkedet, i hvert fald på den korte bane. Sætter politikerne eksempelvis skatten op, bliver livet sværere for landets detailhandel – globalisering eller ej. Herudover skyldes det også, at der er store forskelle på landenes erhvervsstrukturer, altså hvilken type selskaber der investeres i.
Over 20 pct. af investeringerne i fondene i kategorien med danske aktier er eksempelvis i sundhedsaktier, mens det samme tal er under 3 pct. hos dem, der investerer i spanske eller italienske aktier. Det gør selvfølgelig en væsentlig forskel for afkastet i perioder, hvor sundhedsaktierne har medvind.
Der er altså store gevinster at hente for den, der formår at ramme rigtigt, når det gælder om at udpege taber- og vinderlande i Europa. For slet ikke at tale om i resten af verden. For langt de fleste private investorer vil brede globale og europæiske fonde være tilstrækkelige, men har man et ønske om at investere i et bestemt land, så er en investeringsfond en oplagt måde at gøre det på. Ved hjælp af en fond kan man få en bred eksponering til landets børsnoterede selskaber, uden at skulle bruge for mange ressourcer på at vurdere ikke bare landet, men også de enkelte virksomheder.
Adgang til det svært tilgængelige
På det danske marked findes et bredt udbud af fonde, der udelukkende fokuserer på enkelt lande, både inden og udenfor Europa. Det er muligt, at investere i lande som Tyskland, England, Tyrkiet, Rusland, Brasilien og Kina igennem de danske fonde. Disse fonde er fornuftige produkter for investorer, der går efter at fange væksten i et enkelt land. De danske skatteregler og det hjemlige distributionssystem afskærer i praksis danske investorer fra at investere i eksempelvis de hundredvis af fonde med tyske aktier, der findes på det tyske marked.
Ikke uden risiko
Som investor kræver det dog en solid portion selvtillid, hvis man mener at kunne udpege fremtidens vinderlande, inden alle verdens øvrige investorer får øje på det samme potentiale og presser kurserne i vejret.
Man bør se de store afkast variationer i de forskellige lande, som udtryk for hvor galt det kan gå, hvis man samler sine investeringer ét sted. På samme vis som hvis man samler sine investeringer i en bestemt branche. Vælger man rigtigt – hvilket ofte vil sige heldigt – kan man score den store gevinst, men vælger man forkert, må man nøjes med et meget lille afkast, eller man kan endda blive ramt af betydelige tab.
| Enkelt lande Morningstar kategoriers årlige afkast | |||
| Navn | Årligt afkast 2010 i pct. | Årligt afkast 2009 i pct. | Årligt afkast 2008 i pct. |
| Aktier - Brasilien | 16,2 | 125,7 | -54,6 |
| Aktier - Danmark | 29,9 | 45,1 | -49,0 |
| Aktier - England Large Cap Blend | 20,3 | 39,7 | -47,2 |
| Aktier - Frankrig Large Cap | 3,4 | 28,0 | -40,2 |
| Aktier - Grækenland | -28,2 | 23,6 | -59,0 |
| Aktier - Indien | 30,0 | 83,1 | -61,8 |
| Aktier - Italien | -4,0 | 25,2 | -46,4 |
| Aktier - Kina | 13,1 | 65,3 | -50,5 |
| Aktier - Portugal | -14,3 | 39,7 | -51,3 |
| Aktier - Rusland | 36,9 | 131,6 | -73,6 |
| Aktier - Spanien | -11,5 | 32,3 | -38,2 |
| Aktier - Tyrkiet | 32,4 | 92,8 | -61,2 |
| Aktier - Tyskland Large Cap | 17,8 | 25,5 | -42,0 |
| Aktier - USA Large Cap Blend | 19,2 | 23,8 | -36,7 |
