Når man sammensætter en portefølje, er det generelt en god ide at have både aktie- og obligationsfonde med. Kombinationen af de to aktivtyper giver en mere stabil udvikling i afkastet, sammenlignet med en ren aktieportefølje. Har man ikke lyst til at skabe denne sammensætning selv, så tilbyder de danske investeringsforeninger faktisk også fonde, hvor blandingen af aktier og obligationer er lavet på forhånd, og for nogle investorer kan de være et udmærket alternativ. Det gælder specielt for investorer med meget lille interesse for selv at investere aktivt eller for de travle investorer, som ønsker et nemt alternativ der stort set passer sig selv. Balancerede fonde har dog også visse uhensigtsmæssigheder, og de er sjældent den bedste løsning hvis man vil skabe en optimal portefølje.
Fordelingen mellem aktier og obligationer er det vigtigste parameter at justere på, når man vil hæve eller sænke risikoen og det forventede afkast i sin portefølje. Samtidig er blandingen af aktier og obligationer i porteføljen traditionelt den mest effektive måde at sprede risikoen på, idet der typisk ikke er direkte sammenhæng mellem udvikling i aktier og obligationers værdi.
De balancerede fonde
Konceptet i de balancerede fonde er at give investorerne et nemt og enkelt alternativ til selv at sammensætte en portefølje. Man kan således i princippet nøjes med at investere i én fond og lade porteføljemanageren bekymre sig om resten. Desværre er virkeligheden ikke altid så ligetil, for de balancerede fonde har også en række ulemper, samtidig med at der altid er en hvis risiko forbundet med at satse alt på en enkelt porteføljemanager.
Først og fremmest er der udfordringen ved at finde en fond med den rigtige fordeling mellem aktier og obligationer, der passer præcis til ens egen risikoprofil. De danske foreninger, som tilbyder balancerede fonde, har typisk et udbud på en, to eller tre fonde med hver deres risikoprofil, altså hver deres fordeling mellem aktier og obligationer. Med op til tre fonde tilbydes man altså tre forskellige risikoprofiler, men dette er ikke nok til at ramme alle danske investorers behov. Alt afhængig af den enkelte investors risikoprofil, er den passende andel af aktier og obligationer vidt forskellig fra person til person. Derfor kan man altså ikke være sikker på at finde en balanceret fond, der passer netop til ens egen risikoprofil.
Et andet problem er, at de balancerede fonde ikke altid ligger med en fast fordeling mellem aktier og obligationer. Derfor kan man ikke være helt sikker på, hvad det er man ejer, og dermed heller ikke være helt sikker på at fonden matcher ens risikoprofil over tid. Sammensætter man derimod selv en portefølje bestående af rene aktiefonde og rene obligationsfonde, så har man væsentligt bedre kontrol over den løbende fordeling mellem aktier og obligationer.
Balancerede fonde er heller ikke velegnet til brug i en portefølje med andre fonde, for hvis en balanceret fond øger eller mindsker sin aktie- eller obligationsandel vil det påvirke den samlede porteføljes fordeling – hvilket er uhensigtsmæssigt – når netop denne fordeling er det vigtigste redskab til at styre risikoen.
Vanskeligt at måle kvaliteten
En anden udfordring med de balancerede fonde er, at det kan være vanskeligt at vurdere hvor god fonden har været til at forvalte investeringerne. Er et godt afkast blot opnået fordi fonden har haft en lidt højere aktieandel end konkurrenterne eller skyldes det rent faktisk at de underliggende aktie- og obligationsinvesteringer har været konkurrencedygtige hver især. Her er det mere gennemskueligt at bedømme rene aktiefonde og rene obligationsfondes kvalitet hver for sig og så giver det ligeledes frihed til at udskifte enten obligationsdelen eller aktiedelen, hvis en af dem skuffer. Hvorimod man i de balancerede fonde er bundet til enten at følge med hele vejen, eller sælge pakkeløsningen.
Balancerede fonde er en enkel løsning for private investorer, som ikke ønsker eller har tid til at skabe en fornuftig portefølje af flere forskellige aktie- og obligationsfonde, men man skal altså være opmærksom på, at det kan være svært at finde en fond, som passer helt perfekt. Det er også værd at huske på, at blandingen mellem aktier og obligationer kan skifte i de enkelte fonde, men også at fordelingen er vidt forskellig fra fond til fond og dermed er risikoen ligeledes forskellig.
Netop risikoen er vigtig, og derfor har Morningstar opdelt de balancerede fonde i tre Morningstar kategorier med hver deres maksimumgrænse for aktieandelen der som tidligere nævnt er afgørende for fondenes risiko. De tre kategorier er ’Balanceret - EUR Lav Risiko’ med en maksimal aktieandel på 35 pct. af porteføljen, ’Balanceret - EUR Moderat Risiko ’ med en vægt af aktier på mellem 35- og 65 pct., og ’ Balanceret - EUR Høj Risiko’ med mere end 65 pct. af formuen placeret i aktier.
Denne inddeling er til for at hjælpe private investorer til at vurdere udbuddet af balancerede fonde ud fra deres egen risikoprofil og sikre en fornuftig sammenligning mellem relativt ens balancerede fonde.
