Når økonomien skal i gang efter en nedtur som den der rasede i 2008, er der mange forskellige faktorer der skal påvirkes i den rigtige retning. En forenklet forklaring på det der skal til, er at forstille sig økonomien som et hjul der ruller. Det hele starter hos forbrugeren der ved at forbruge mere skaber øget efterspørgsel og dermed også øget produktion. Når produktionen øges skabes flere jobs og dermed højere indkomst til forbrugerne, hvilket alt andet lige medfører et højere forbrug. Når først det ”økonomiske hjul” ruller, virker det selvforstærkende hvorfor der skal noget til igen at bryde udviklingen.
En stærk forbruger er nøglen
I det forgangne år har vi set dette ”hjul” begynde at rulle, bl.a. i USA, hvor Robert Johnson chef for økonomisk analyse hos Morningstar i Chicago, mener at økonomien kan være på vippen til at bevæge sig imod en stærkere og mere holdbar situation. Indtil tredjekvartal 2010 var det amerikanske forbrug styrket med stabile 2 pct., hvilket dog ikke var nok til for alvor at få sat fart i det ”økonomiske hjul”. Processen blev bl.a. sænket af den bemærkelsesværdige produktivitets forbedring der fandt sted under recessionen, samt en tendens til at de amerikanske forbrugere har brugt mange af deres ekstra dollars på udenlandske varer. Tingene begyndte dog at ændre sig i løbet af tredjekvartal 2010, hvor væksten i forbruget accelererede til næsten 3 pct. Mens der spekuleres i at det kan have nået helt op på 4 pct. i fjerdekvartal, drevet af det stærkeste julesalg siden 2005.
Mange virksomheder vil sikkert kunne håndtere en 2 pct. vækst i efterspørgslen uden at skulle hyre en masse nye folk, især når der tages højde for en årlig 1 pct. forbedring af produktiviteten, samtidig med at en del af efterspørgslen alt andet lige vil blive tilfredsstillet af fabrikker fra Europa eller Østen. Når det amerikanske forbrug derimod stiger med 3-4 pct., ligger det i kortene at vi vil komme til at se en forbedring i job tallene, mener Robert Johnson. Bedre job tal, højere priser, kombineret med en væsentlig overordnet forbedring af forbrugerens finansielle forhold, bl.a. med skattelettelser, burde fortsat drive forbrugeren fremad i 2011. Robert Johnson forventer at vi i løbet af 2011 igen vil se amerikanske arbejdsløshedstal under 9 pct., og en BNP vækst på mellem 3,5- og 4 pct.
Forsat udfordringer
Selvom der er positive udsigter for bl.a. den amerikanske økonomi i 2011, så findes der også fortsat mange udfordringer for den globale økonomi det kommende år. Vi har hele den europæiske gældsituation, politikerne har umiddelbart været gode til at afhjælpe de kortsigtede problemer, men der er endnu stor usikkerhed om hvor galt det egentligt kan gå. I årets første uge fik vi en påmindelse om de europæiske udfordringer, da Portugal satte for 500 mio. euro seks måneders statsobligationer til salg. Udsolgt blev der, men investorerne tog sig godt betalt med en rente på 3,67 pct., sammenlignet med et lignende salg i september hvor renten endte på godt 2 pct., og en rente på blot 0,6 pct. et år tilbage. Den markante stigning i renten på de portugisiske papirer vidner om stor usikkerhed omkring den økonomiske situation.
En anden ting er hele spørgsmålet om Kina, der fortsat slås med inflation der er betydelig højere end landets regering kan lide at se. Heraf udspringer en frygt for at Kina vil finde det nødvendigt at tage skridt til at dæmpe væksten, for at tøjle inflationen. Kina er et land der har fungeret som det store lokomotiv i det verdensomspændende comeback efter finanskrisen, og sådanne overvejelser er derfor noget der skaber nervøsitet globalt. Det forgangne år har vist os at den globale økonomi er en tæt forbundet mekanisme, hvor selv en minimal opbremsning i den kinesiske vækst flyttede de globale markeder markant. I 2010 oplevede aktiemarkederne nogen af de værste dage i forbindelse med at Kinas økonomi viste tegn på opbremsning. Forhåbentligt kan bl.a. en stærkere amerikanskforbruger dog være med til at tage noget af presset fra de nye markeder i 2011.
Danske fonde med fokus på amerikanske aktier | |||||||
Navn | Morningstar Kategori | Manager | 2010 afkast i pct. | 2009 afkast i pct. | 2008 afkast i pct. | 2007 afkast i pct. | 2006 afkast i pct. |
Sydinvest USA | Aktier - USA Large Cap Blend | Jesper Engedal | 28.66 | 17.91 | -41.25 | -4.95 | -7.78 |
LPI Aktier USA IV | Aktier - USA Large Cap Blend | Ej oplyst | 27.23 | 27.30 | -34.41 | -1.28 | - |
Handelsinvest Nordamerika | Aktier - USA Large Cap Blend | Ej oplyst | 25.07 | 25.59 | - | - | - |
Jyske Invest USA Aktier DKK | Aktier - USA Large Cap Blend | Ej oplyst | 24.72 | 13.40 | -37.39 | 1.14 | 5.91 |
SEB Instl Nordamerika Indeks (BGI) | Aktier - USA Large Cap Blend | Ej oplyst | 24.35 | 23.49 | -35.19 | -3.67 | 2.34 |
Nykredit Invest International-USA | Aktier - USA Large Cap Blend | Seung H. Minn | 24.30 | 14.26 | -35.63 | -1.73 | - |
MMI USA - RCM | Aktier - USA Large Cap Blend | Seung H. Minn | 22.86 | 14.26 | -35.63 | -1.73 | - |
Sparindex US Growth Index | Aktier - USA Large Cap Growth | Jacob Loiborg | 22.83 | 31.83 | -36.75 | 0.04 | -3.41 |
Nordea Invest USA | Aktier - USA Large Cap Blend | Ej oplyst | 22.02 | 18.48 | -33.85 | -5.29 | 0.87 |
LPI Aktier USA | Aktier - USA Large Cap Blend | Ej oplyst | 21.95 | 20.80 | -34.59 | -5.81 | 2.48 |
Sparindex US Value Index | Aktier - USA Large Cap Value | Jacob Loiborg | 21.48 | 12.29 | -33.29 | -10.43 | 8.81 |
Danske Invest USA | Aktier - USA Large Cap Blend | Edward P. Bousa | 21.41 | 20.81 | -34.41 | -5.87 | 1.58 |
Sparinvest S&P 500 | Aktier - USA Large Cap Blend | Jacob Loiborg | 19.94 | 18.50 | -34.28 | -5.87 | 3.67 |
Alfred Berg USA | Aktier - USA Large Cap Blend | Gerco Groote | 19.31 | 20.35 | -37.45 | -2.83 | -1.18 |
Lån & Spar Invest - Nordamerika | Aktier - USA Large Cap Blend | Ej oplyst | 16.52 | 32.26 | -34.51 | -5.47 | -3.62 |
Danske Invest USA Valutasikret | Aktier - USA Large Cap Blend | Edward P. Bousa | 12.20 | 23.31 | -38.11 | 2.59 | 10.40 |