Der er gode nyheder til dem, der er interesseret i at udnytte væksten fra de nye markeder, for du har sikkert allerede en større eksponering end du tror. Det kan man i hvert fald fristes til at tro hvis man ser på, hvor selskaberne sælger deres produkter, og ikke bare på hvor de er domicileret eller handles på børsen.
De traditionelle internationale og globale aktiefonde har typisk kun få investeringer i de nye markeder. Den gennemsnitlige globale aktiefond ligger med en eksponering til udviklingslandene på 8 pct. eller mindre.
Økonomisk- kontra markedseksponering
På grund af de relativt små investeringer i disse lande i traditionelle aktiefonde, har den gængse opfattelse været, at investorerne bør købe en fond med fokus på de nye markeder, når der ønskes en hvis eksponering til dette segment. Denne holdning er tæt forbundet med det, at et selskabs aktie normalt følger udviklingen på hjemmemarkedet, uanfægtet af hvor selskabet gør sine forretninger. Den antagelse har vist sig at holde stik, i hvert fald på den kortebane, hvor de nye markeder bevægede sig i flok under korrektionerne.
På den lange bane afhænger et selskabs værdi dog mere af dets pengestrømme, og i mindre grad af hvor hovedkvarteret er placeret. Med det i tankerne kan man derfor med fordel kigge efter selskaber, der vil nyde godt af væksten fra de nye markeder, uanfægtet af hvor selskabet har hjemme. Eksempler på vestlige selskaber, der nyder godt af udviklingen i de nye markeder, kunne være Nestle, med hovedkvarter i Schweiz, som henter omkring en tredjedel af sin omsætning på de nye markeder. Eller spanske Telefonica, der henter omkring 40 pct. af omsætningen på det latinamerikanske marked. Også det amerikanske multinationale selskab Coca-Cola hører til de selskaber, der skaber en stor del af omsætningen på de nye markeder, hvor godt 50 pct. af omsætningen hentes hjem for Coca-Colas vedkommende.
Hvordan udnyttes væksten
Selv om væksten på de nye markeder fortsat forventes at overgå væksten i de udviklede lande de kommende år, så behøver selskaberne fra udviklingslandene ikke at være den eneste, eller nødvendigvis den bedste vej, til at tage del i festen. Banken Standard Chartered fra Storbritannien, hvor dens aktie også handles, er en af de førende banker i Asien, Afrika og Mellemøsten, hvor de fleste af bankens kunder er bosiddende. På den anden hånd har man et koreansk selskab som Samsung Electronics, der henter omkring halvdelen af sin omsætning fra de udviklede lande. Det er altså langt fra altid nok, at se på hvor et selskab har hovedkvarter og er børsnoteret.
Er man ude efter en bagdør til de nye markeder, kan man eks. vælge at fokusere på den stadig voksende middelklasse i lande som Brasilien og Kina, og ikke mindst deres fremtidige behov. Efterhånden som velstanden stiger i de nye økonomier, stiger efterspørgslen også på en lang række luksusprodukter, som ofte produceres i de vestlige lande. Det kunne være franske Pernod Ricard, der fremstiller alkoholiske drikke, eller LVMH verdens største luksusvare konglomerat, der blandt andet tæller modebrands som Louis Vuitton og Kenzo samt champagne huset Dom Pérignon.
At tænke i råvarer er et andet alternativ til at få del i væksten på de nye markeder. I hvert fald hvis man som mange analytikere tror, at olie og andre råvarer vil stige i værdi efterhånden som efterspørgslen efter energi og basale materialer fra de nye markeder øges. Et eksempel på en aktie, kunne være den franske olie og gas konstruktør Technip, der i forvejen henter omkring ¾ af sin omsætning fra udviklingslandene.
Vælger man eksempelvis at investere i europæiske selskaber kan der også meget vel være hjælp at hente på valutafronten. Tidligere på året annoncerede Kina at det gradvist vil lade sin valuta yuan stige i værdi overfor valutaer som dollar og euro. Stiger yuan’en i værdi vil det give de europæiske og amerikanske selskaber en styrket konkurrenceevne, eftersom deres produkter bliver billigere at købe for eksempelvis de kinesiske forbrugere. En styrkelse af yuan’en kan meget vel føre til at andre valutaer i regionen trækkes med op, og dermed styrker de vestlige selskabers afsætningsmuligheder i hele regionen.
Se på mere end domicilet
Selv dem der ikke ejer fonde eller aktier fra de nye markeder kan altså stadigvæk nyde godt af den økonomiske vækst som udviklingslandene skaber. En anden fordel ved den indirekte eksponering kan være, at man muligvis kan undgå lidt af den volatilitet, der typisk følger med investering i de nye markeder. Det står også klart, at linien mellem nye og veludviklede lande vil blive mere og mere tvetydig i årene fremover. Man kan altså ikke altid forvente at få et 100 pct. korrekt billede af en porteføljes reale eksponering, ved blot at se på den geografiske sammensætning.
