Den globale økonomi befinder sig i en overgangsperiode. Den veludviklede verden har fortsat travlt med at nedbringe gælden, og det giver i bedste fald moderate vækstrater i de fleste af landene. Der er dog undtagelser, som fx Tyskland, der har overrasket positivt med solid vækst, der er drevet af bl.a. en stor eksport til Kina og andre asiatiske lande. De nye økonomier, der for kort tid siden var næsten 100 pct. afhængige af den økonomiske tilstand i de udviklede lande, viser fortsat stærk vækst. Den moderate vækst i de veludviklede lande kombineret med stærk vækst i mange af de nye markeder giver overordnet en respektabel global vækst, dog med betydelige globale ubalancer, som primært er centreret omkring forholdet mellem USA med sine store minusser og Kina med sine store plusser.
En verden med to hastigheder
Væksten blandt udviklingslandene forventes fortsat at være højere end i de mere modne økonomier de kommende år. Det er underliggende faktorer som lav gæld, stærk befolkningstilvækst, forbedret produktivitet og ikke mindst et enormt potentiale i forhold til at skabe en stærk indenlandsk vækst og efterspørgsel, der skal trække læsset.
De store ubalancer mellem nye og veludviklede økonomier vil uden tvivl føre til stor politisk usikkerhed i den overgangsfase vi befinder os i. Håndteringen af ubalancerne kommer til at kræve et øget globalt samarbejde. Med tanke på de meget varierende interesser kan det dog godt gå hen og blive en særdeles langstrakt proces, hvor der kun tages små skridt af gangen. Det vil med stor sandsynlighed betyde, at investorerne med jævne mellemrum må finde sig i eksempelvis spændinger på valutamarkedet, som vi har været vidne til den seneste tid. Forhåbentligt formår politikerne at holde hovederne kolde, så vi undgår at det ender i en egentlig handelskrig.
Udfordringerne på det europæiske statsobligationsmarked er heller ikke noget, der forsvinder over natten. Eurozonen vil have udfordringer med de mest gældsplagede medlemslande et godt stykke tid fremover.
USA har været pejlemærket
Vi europæere har igennem årene vænnet os til at skele mod USA for at få en ide om, hvor vores egen europæiske økonomi var på vej hen. Det pejlemærke vi har haft i USA, er uden tvivl blevet forandret de seneste år. Vi kommer ikke uden om, at de økonomiske nøgletal fra Kina, en af de største motorer i den globale økonomi, nu er blevet så vigtige at de kan give en indikation af, hvor både den europæiske og den globale økonomi er på vej hen.
2011 kan blive et godt aktieår
På trods af moderate økonomiske udsigter for de veludviklede økonomier kan selskabernes indtjening vokse væsentligt i 2011. Igen bliver de vestlige selskaber dog overhalet af selskaberne fra de nye økonomier. Først og fremmest vil selskaberne nyde godt af den stærke vækst fra de nye økonomier, suppleret med den vækst der nu en gang er i egne rækker. Det meget lave renteniveau gør det billigere for selskaberne at få finansieret sine løbende aktiviteter, og de lave renter giver desuden en attraktiv refinansiering af den langsigtede gæld. Dermed sikres lavere omkostninger til finansiering i en længere periode fremover.
I 2010 har investeringstemaet været de nye markeder, og søgningen efter forrentning i det lavrente scenarie vi befinder os i. Umiddelbart må man forvente, at begge temaer også bliver blandt de mere markante i 2011. I forhold til en nogenlunde acceptabel forrentning kan der i 2011 ske noget på udbyttefronten, hvor mange selskaber, på trods af øget indtjening, har været noget tilbageholdende i år. I Europa har det skabt den største forskel mellem indtjeningsvækst og udbyttevækst, som er set i mange år.
De nye økonomier fortsætter med stor sandsynlighed også som et af de dominerende temaer, ikke mindst på baggrund af deres vækstmuligheder og fortsatte attraktive værdiansættelser. Et nyt tema i 2011 kan blive, hvordan selskaberne vælger at bruge de betragtelige kapitalreserver, som er blevet bygget op i år. Alt efter hvordan ressourcerne udnyttes, aktietilbagekøb, højere udbytter, opkøb, investeringer, så bør det give et løft til den globale økonomi og ikke mindst det finansielle marked. Alt i alt kan det være en medvirkende faktor til et positivt 2011 for selskaberne og dermed også for aktieinvestorerne.
| Afkast og nøgletal på det amerikanske aktiemarked | ||||||||
| Morningstar indeks | Gns. selskabsværdi mio. kr. | Overskuds-grad i pct. | Forventet P/E | Forventet vækst i indtjening | Historisk vækst i indtjening | ÅTD afkast i pct. | 3 års afkast i pct. årligt | 5 års afkast i pct. årligt |
| USA Small Growth | 8.367 | 6,7 | 22,6 | 16,5 | 4,6 | 35,2 | 3,6 | 1,5 |
| USA Small Value | 7.922 | 5,8 | 13,5 | 8,5 | -8,8 | 29,1 | 7,9 | 2,3 |
| USA Small Core | 8.094 | 6,9 | 17,1 | 12,6 | -6,2 | 31,0 | 5,5 | 1,8 |
| USA Mid Core | 29.986 | 9,2 | 17,5 | 10,4 | -4,7 | 30,3 | 3,9 | 1,6 |
| USA Mid Value | 30.247 | 6,7 | 12,5 | 8,0 | 0,5 | 24,1 | 2,7 | 0,1 |
| USA Mid Growth | 30.778 | 12,7 | 21,3 | 15,5 | 3,5 | 33,9 | 2,0 | 2,2 |
| USA Large Growth | 291.644 | 17,7 | 17,5 | 13,6 | 9,5 | 17,6 | 0,0 | -1,0 |
| USA Large Core | 332.025 | 13,5 | 14,6 | 10,7 | -6,7 | 17,3 | -0,4 | 0,2 |
| USA Large Value | 375.335 | 9,6 | 11,6 | 6,9 | -12,1 | 17,5 | -5,3 | -3,0 |
Afkast er opgjort pr. 30-11-2010
