Den globale demografi, altså sammensætningen og udviklingen i den globale befolkning, har en stor indflydelse på økonomien og finansmarkederne, selvom indflydelsen kan virke noget udefinerbar. Et nærmere kig på udviklingen i verdens befolkning kan give relevante ledetråde i forhold til hvilke markeder og sektorer, der kan blive vinderne i det 21’ende århundrede.
På nuværende tidspunkt er de to største demografiske trends i verden, at de veludviklede landes befolkning bliver stadig ældre, mens arbejdsstyrken er på vej imod sin bedste alder i mange af de nye økonomier. Sådanne demografiske trends er noget der har betydning fra top til bund i det økonomiske system.
Først det store billede med de makroøkonomiske konsekvenser, hvor vi ikke kommer uden om, at det bliver en dyr omgang for de veludviklede økonomier at håndtere den aldrende befolkning. Selvom det bliver hårdt, er det dog en udfordring landene bør have råd til. Generelt har de nye økonomier en noget yngre befolkning sammenlignet med de veludviklede lande, men også denne befolkning bliver ældre på et tidspunkt, og det kan give problemer, hvis ikke der er nok til at betale regningen. Det kan især blive en udfordring i Kina, på grund af landets ét barns politik. Politikken har hjulpet Kina med at styre landets befolkningsvækst indtil nu. Kritikere vil sige, at Kina blot udskyder de økonomiske problemer, da resultatet er at en hel generation af den kinesiske befolkning skal forsørge to forældre alene. Populært sagt kan man sige at Kina er nødsaget til at blive rigt før det bliver gammelt.
Demografi betyder noget
Et eksempel på at demografi har betydelig indflydelse på finansmarkederne, er sammenhængen mellem den meget store efterkrigsgeneration, og udviklingen på finansmarkederne. I USA udgør denne generation hele 78 mio. mennesker, og når så stor en gruppe mennesker trækker i samme retning kan det resultere i kraftige reaktioner.
Op gennem halvfemserne var denne generation på toppen af deres indtjenings- og opsparingspotentiale. Analyser af firserne og halvfemserne har vist en sammenhæng mellem efterkrigsgenerationen og udviklingen på aktiemarkedet. Fænomenet er undersøgt i en analyse fra Barclay's, der argumenterer for at de to store bobler i det seneste årti, har en sammenhæng med efterkrigsgenerations investorer, og de investeringsmuligheder de har haft til rådighed.
Analysen foreslår at investeringsmarkederne i 1990'erne ikke var i stand til at håndtere de mange velhavende opspare, der alle ville investere i et forholdsvist snævert antal muligheder. Den store mængde penge, der blev investeret pressede aktiekurserne op, og tvang dermed investorerne til at betale mere for risikofyldte investeringer. Efter dot.com boblen bristede og USA sænkede renten, begyndte efterkrigsgenerationen at låne rigtigt mange penge, som bla. blev sat i boliger, med store stigninger i priserne til følge. Det var netop et overophedet amerikansk boligmarked der blev begyndelsen til finanskrisen.
Analysen er bestemt interessant, selvom efterkrigsgenerationen næppe kan tage æren for alle markedsbevægelser i de sidste tyve år, der har også været andre faktorer.
Indflydelse på selskaber
Demografiens indflydelse gør sig også gældende på sektor- og selskabsniveau. I øjeblikket er de tydeligste muligheder indenfor sundhed og forbrug. Sundhedssektoren dækker over mange forskellige selskabstyper, lige fra medicinalbranchen til selskaber der tilbyder produkter og langsigtet pleje til den aldrende befolkning. I Danmark findes i hvert fald en håndfuld store selskaber, der kommer til at nyde godt af den demografiske udvikling. Et selskab som eksempelvis William Demant vil kunne få gavn af både den aldrende befolkning i de veludviklede lande, men også af stigningen i befolkningens forventede levetid. Det betyder at flere vil få behov for høreapparater over en længere periode, og dermed også med større sandsynlighed skal have dem udskiftet på et tidspunkt. Novo Nordisk bør også kunne mærke udviklingen, med stigning i efterspørgslen efter eksempelvis diabetesmedicin fra den veludviklede del af verden, hvor den velstående livsstil ofte medfører flere diabetes tilfælde.
For forbrugssektoren er historien en lidt anden. Sektoren vil især få gavn af det stigende antal yngre mennesker med penge på lommen. For så vidt både fra de veludviklede lande, men i særdeleshed også fra de nye økonomier, hvor en hastig voksende middelklasse skaber stor efterspørgsel efter alt fra ny teknologi og luksusvare til uddannelse.
Demografiske ændringer beskrives ofte som store udfordringer for alverdens stater og regeringer, for investorerne kan den demografiske udvikling dog i stedet ses som en mulighed.
