Danske og internationale aktier gennem aktiefonde er noget der fylder godt i porteføljerne hos investorerne. Obligationsfonde kan bidrage til porteføljen ved at sænke den samlede risiko, og hjælpe med at udglatte aktiefondenes op og nedture. Vi har sat fokus på obligationer, og ser på hvordan de fungerer og ikke mindst hvilke risici der er forbundet med forskellige typer.
Hvordan fungerer obligationer
Når man køber en aktie, køber man rent faktisk en lille bid af et selskab, og dermed også retten til en del af selskabets overskud i form af eventuelle udbytter. En obligation på den anden hånd er mere som at låne penge ud, hvor man modtager løbende rentebetalinger. Størrelsen på betalingerne afhænger af den enkelte obligations kuponrente, mens den resterende del af afkastet kommer ved obligationens udløb, når lånet og en evt. kursgevinst tilbagebetales.
Udstedere af obligationer skal kompensere køberen for to ting. Først og fremmest skal der kompenseres for, at investoren overgiver en portion penge til udstederen indtil en dato ude i fremtiden. Dernæst skal der kompenseres for evt. inflation i perioden, altså tabet af købekraft i obligationens levetid. Udover at tilbagebetale investeringen ved udløb, betaler obligationsudstedere altså løbende renter ud fra den pålydende kuponrente. Rentebetalingerne kompenserer obligationskøberen for det forhold at 1.000 kr. lånt ud i dag, ikke vil kunne købe lige så meget om 5 år, på grund af de prisstigninger, som inflationen medfører.
Et andet vigtigt punkt at forstå i forbindelse med obligationsinvestering, er obligationers følsomhed i forhold til ændringer i det generelle renteniveau. Overordnet kan man sige at lange obligationer er mere følsomme overfor renteændringer og forventninger, sammenlignet med korte obligationer.
Obligationer kan inddeles i tre overordnede grupperinger, stats-, realkredit- og virksomhedsobligationer. Mange obligationsfonde investerer i et miks af de tre typer med forskellige kuponrenter og udløbsdatoer, for at skabe en portefølje med god spredning og dermed lavere risiko.
Kurs
Obligationskurser bevæger sig typisk modsat renterne. Kursen på en obligation repræsenterer værdien af de fremtidige rentebetalinger for obligationsejeren. Når det generelle renteniveau stiger, bliver renten som en obligationsinvestor modtager mindre attraktiv i forhold til alternative investeringer. Det resulterer i at kursen på obligationen falder. På samme vis vil obligationer generelt stige i værdi, når renterne falder, da kuponrenten på en given obligation bliver mere attraktiv sammenlignet med markedsrenten.
Risiko på obligationer
Investorerne opfatter ofte obligationer som en lav risiko investering, og sammenlignet med aktier, er det da også ofte tilfældet. Det er dog vigtigt at være bevist om de risici, der følger med obligationsinvesteringer og ikke betragte dem som en risikofri investering. En af de markante risici der er forbundet med obligationer, og dermed også investering i obligationsfonde, er at udstederen af obligationen ikke er i stand til at betale de løbende rentebetalinger, eller at tilbagebetale investeringen ved udløb.
Forskellige obligationsudstedere har vidt forskellig sandsynlighed for ikke at kunne betale sin gæld. Statsobligationer, især dem fra udviklede lande, opfattes generelt som meget lav risiko investeringer, da sandsynligheden for at staten ikke kan betale sin gæld er meget lille. De seneste års udvikling har dog lært os, at man alligevel skal være forsigtig med, hvad man betragter som en sikker investering. Det seneste eksempel er Grækenland, der i en periode bevægede sig på kanten af ikke at kunne betale sin gæld, og kun med hjælp fra sine EU kollegaer fik lagt en dæmper på situationen. Samtidig har spekulationerne også kørt på om lande som Portugal og Spanien ville havne i en lignende situation. Over de seneste 20 år har flere lande faktisk været i en situation, hvor de ikke kunne betale deres gæld, herunder Argentina og Rusland.
Der findes forskellige kreditrating bureauer, der tildeler lande såvel som virksomheder en kreditrating. Denne rating er afgørende for om et land eller en virksomhed kan låne penge, og ikke mindst til hvilken pris. Den rationelle investor vil altid anbringe sine hårdt tjente sparepenge hvor sikkerheden er størst, så obligationsudstedere med lavere rating er tvunget til at tilbyde et højere afkast for at tiltrække investorerne.
Valg af obligationsfonde
Når man skal vælge obligationsfonde er det vigtigt at undersøge, hvilken type obligationer en fond investerer i. Det er nemlig afgørende for hvilken risiko, der er forbundet med investeringen. Som udgangspunkt kan Morningstars Kategori være gode pejlemærke. Kategorierne DKK Øvrige – Obligationer og DKK Korte – Obligationer indeholder eksempelvis fonde, der primært investerer i danske stats- og realkreditobligationer, som generelt befinder sig i lavrisiko området, mens kategorier som EUR Højrente – Obligationer og Nye Markeder – Obligationer indeholder fonde med fokus på virksomhedsobligationer og statsobligationer fra nye økonomier. De befinder sig dermed i højrisiko området, hvis udvikling bedst kan sammenlignes med udviklingen på aktiemarkedet.
| Kategori afkast, udvalgte Morningstar obligations kategorier | ||||
| Morningstar Kategori | Afkast ÅTD i pct. | Afkast 1 år i pct. | Afkast 3 år i pct. ann. | Afkast 5 år i pct. ann. |
| Nye Markeder - Obligationer | 16,4 | 19,5 | 7,2 | 5,0 |
| EUR Højrente - Obligationer | 14,2 | 17,5 | 5,9 | 4,9 |
| DKK Øvrige - Obligationer | 7,0 | 8,1 | 6,2 | 3,8 |
| DKK Korte - Obligationer | 3,7 | 4,6 | 4,5 | 3,5 |
