Over de seneste 2-3 år har de vestlige lande oplevet markant finansiel instabilitet med dybe gældsproblemer og høj arbejdsløshed. På den anden side har de nye markeder, som tidligere blev betragtet som meget sårbare, faktisk klaret sig bemærkelsesværdigt godt. Med vækstniveauer tilbage på før 2008 niveauer, kommer vi ikke udenom, at lande som Kina, Brasilien og Indien i dag er en vigtig motor for udviklingen i den globale økonomi.
Høj vækst og finansiel stabilitet i de nye markeder kan være med til at hjælpe de vestlige lande i gang igen. På sigt vil den stærke vækst dog også være medvirkende til at ændre økonomien som vi kender den i dag. Over de næste 10-20 år vil de nye økonomier komme til at udgøre en stadig stigende andel af det globale BNP.
Kan udviklingen fortsætte
Der er mange elementer der kan få indvirkning på, hvordan udviklingen fortsætter fremover. Grundlæggende kan man trække to overordnede elementer frem. Først og fremmest handler det om, hvorvidt de nye markeder er i stand til at håndtere deres egen succes. Dernæst handler det om, hvordan den globale økonomi på sigt imødekommer denne succes.
De nye markeders vækst kan fortsat nyde godt af den catch-up effekt det giver, at importere teknologi og struktur fra vestlige lande, samtidig med at landenes politiske stabilitet og infrastruktur styrkes. Med den rette politiske styring, kan vi forvente en gradvis styrkelse af de centrale elementer i de nye økonomiers indenlandske vækst. De vigtigste drivere i denne sammenhæng er landenes voksende middelklasse, øget indbydes samhandel, og en generel mindre afhængighed af de vestlige lande, uden der dog er tale om en fuldstændig løsrivelse.
Afsætningsmuligheder såvel som vækst er afgørende. De nye økonomier skal have styr på de voksende indenlandske spændinger, som udspringer af en stigende økonomisk ulighed, og stærkt varierende adgang til basale fornødenheder. En forkert håndtering af disse problemstillinger kan lægge sten på vejen i den fortsatte styrkelse af den indenlandske vækst. Det er et vigtigt område, der også er en central del af den politiske agenda i mange udviklingsøkonomier.
Mens de senere år har vist os, at de nye økonomier kan håndtere lavere økonomisk vækst i den industrialiserede del af verden, er det straks mere udfordrende at håndtere de effekter det har haft på finanssektoren. De nuværende meget lave renter er medvirkende til at sende en sand finansielt stormløb imod de nye økonomier. Umiddelbart lyder det jo positivt at udenlandkse investorer øger deres investeringer i lande, men bliver effekten for voldsom, er der også en bagside af medaljen, som eksempel øget risiko for inflation, og boblelignede tilstande.
Risikoen for de nye markeder er reel, skønt de overordnet set befinder sig i en fornuftig position til at fortsætte den nuværende udvikling. Det kræver dog at de vestlige lande også fortsat er villige til at understøtte denne udvikling.
Vestens indflydelse er afgørende
Hele det flow af teknologi og finans der underbygger væksten i de nye økonomier, er tæt forbundet med den åbne globale økonomi. Den åbne tilgang til den globale økonomi kan dog komme under pres, hvis de vestlige lande oplever høj arbejdsløshed og udsving udover det ”sædvanlige” på finansmarkederne. Den globale økonomi kan ses som et nulsums spil for de vestlige lande, som kan føle at de nye økonomier oplever vækst på bekostning af dem selv.
I sidste ende kan resultatet være at de vestlige økonomier bliver mere tilbageholdende og i stedet fokuserer mere indenlandsk. En aktuel problemstilling er den igangværende valutakonflikt mellem USA og Kina. En række lande med USA i spidsen er utilfredse med, at Kina bevidst undervurderer yuanen for at understøtte dets eksportører. USA har været ude og sige, at den kinesiske valutapolitik koster arbejdspladser i USA. Flere andre lande, herunder Japan og Sydkorea, har set sig nødsaget til at gå ud og presse værdien af deres egne valutaer, for fortsat at være konkurrencedygtige. Den kinesiske yuan er bundet op på dollaren. Det betyder at, falder dollaren eksempelvis i forhold til den Sydkoreanske Won, så falder den kinesiske yuan også i forhold til den Sydkoreanske valuta, hvorved den kinesiske konkurrenceevne styrkes.
Der kan forhåbentligt findes en løsning på de udfordringer, der aktuelt findes i den indbyrdes sammenhæng mellem verdens valutaer. Sker det ikke kan det i værste fald ende med en regulær handelskrig. Udfordringer at denne type er noget vi kommer til at se mere til, efterhånden som de nye økonomier kommer til at sætte sig på en stadig større bid af den globale økonomi.
| 5 bedste fonde siden årets start | |||||
| Fondnavn | Morningstar Kategori™ | Managerens navn | ÅTD merafkast* | Kategoriens afkast ÅTD | Morningstar Rating™ |
| Danske Invest Nye Markeder Small Cap | Globale Nye Markeder - Aktier | Devan Kaloo | 30,8 | 18,6 | 5 |
| BPT Nordic | Sektor Europa Ejendomme, Indirekte - Aktier | Teddy Jakobsen | 20,0 | 14,2 | 3 |
| Danske Invest Bioteknologi | Sektor Bioteknologi - Aktier | Birgitte Østergaard | 17,5 | 9,7 | 5 |
| Danske Invest Tyskland | Tyskland Large Cap - Aktier | Ivan Larsen | 16,5 | 8,3 | 4 |
| Danske Invest Fjernøsten | Asien ex. Japan - Aktier | Peter Hames | 10,8 | 18,0 | 5 |
| 5 ringeste fonde siden årets start | |||||
| Fondnavn | Morningstar Kategori™ | Managerens navn | ÅTD merafkast* | Kategoriens afkast ÅTD | Morningstar Rating™ |
| Sparinvest EU Finansielle Aktier | Sektor Finansiel Service - Aktier | Michael Albrechtslund | -23,3 | 9,7 | 3 |
| Smallcap Danmark | Danmark - Aktier | Christian Reinholdt | -13,1 | 20,3 | 1 |
| Sparindex Global Akt Min Risiko Index | Globale Large Cap Blend - Aktier | Jacob Loiborg | -12,6 | 7,9 | - |
| Investin AMBER Nordic Alpha | Norden - Aktier | Mogens Vad | -10,4 | 21,2 | - |
| Alfred Berg Danmark | Danmark - Aktier | Albert Collett | -9,7 | 20,3 | 3 |
*: ÅTD Merafkast beregnes som afkastet for fonden fratrukket det gennemsnitlige afkast for kategorien (hele Europa). Tallet angiver på tværs af samtlige investeringsfonde, hvem der har været bedst eller dårligst til at skabe
