Er velpolstrede drenge også de langsomste?

Rigtig mange investorer investerer langsigtet og håber på at de valgte fonde vil klare sig godt i mange år fremover. Hvis man gerne vil vurdere sandsynligheden for om en fond vil overleve på lang sigt, viser det sig at omkostningsprocenten er et interessant og relevant parameter. Morningstar i USA har tidligere set på sammenhængen mellem fonde der lukkes ned og omkostningsniveauet. Omkostningerne er ikke alene et udtryk for gebyrstrukturen i fonden, men også størrelsen af den forvaltede kapital. En fond med en meget beskeden formue vil ofte være mindre profitabel for foreningen end en større fond med lavere omkostninger. Typisk beregnes omkostningerne af formuen, så jo lavere den er, des mindre indtjening. Man ser også at omkostningstunge fonde af og til løber en større risiko end ellers i et forsøg på at kompensere for de højere omkostninger.

Hovedkonklusionerne fra analysen viste at der var en klar sammenhæng mellem dyre fonde og dem der lukkes ned. For de 20 pct. af fondene med amerikanske aktier i porteføljen med de laveste omkostninger var det 13 pct. som ikke længere eksisterede efter fem år og 25 pct. efter ti år. Det betyder at for hver 100 fonde vil 13 af dem være lukket ned efter fem år.

Anderledes ser det ud for gruppen af de dyreste fonde. Efter fem år var det 29 pct. af fondene, der ikke længere kunne investeres i. Værre ser det ud efter 10 år, hvor det var hele 49 pct. eller næsten halvdelen af alle fonde, der er lukket eller fusioneret med andre fonde. Samme mønster tegner sig for fonde med globale aktier. Blandt de billigste fonde er 33 pct. forsvundet fra markedet i løbet af en tiårig periode og for de dyreste fonde er hele 57 pct. væk efter ti år.

Det er altså mere end halvdelen af fondene, der er blevet lukket ned af den ene eller anden årsag.

Det er naturligvis også interessant, at se om omkostningsniveauet kan give en indikation af hvordan fondene klarer sig. Vi har set nærmere på, hvordan billedet ser ud for de danske fonde.

Vi har placeret fondene i deres respektive Morningstar kategorier og inddelt dem i kvartiler efter deres seneste omkostningsprocent. Kun fonde med mindst fem års afkasthistorik er medtaget i analysen, og kategorier med syv eller færre fonde er udeladt. I alt er 203 fonde med i analysen fordelt på 12 kategorier.

Blandt obligationsfondene viser analysen at de billigste fonde også er dem med de bedste gns. afkast over fem år i samtlige fem obligationskategorier. Stort set samme billede gør sig gældende for tre års afkastet, da de billigste fonde også har de gns. bedste afkast findes i fire ud af de fem kategorier. Billedet bliver mere mudret i takt med kortere tidshorisont. På et års sigt er der ingen af de billigste fonde som ligger med det højeste gns. afkast i nogen af obligationskategorierne. Til gengæld er de dyreste fonde bedst på 1 års afkastet i to obligationskategorier og tilsvarende dårligst i to kategorier.

På aktiesiden er billedet knap så entydigt. Den billigste fjerdel af fondene er også dem med de højeste gns. treårs afkast i tre af syv aktiekategorier og over fem år er det i to kategorier. I den dyre ende har de dyreste fonde også det laveste fem års afkast i fem ud af de syv kategorier. På treårs afkastet er de billigste bedst i tre kategorier. Ser vi på etårs afkastet er billedet også noget mere broget på aktiesiden eftersom at de billigste fonde blot er bedst i én kategori, mens de dyreste er dårligst i tre kategorier.

På aktiesiden er billedet knap så entydigt. Den billigste fjerdel af fondene er også dem med de højeste gns. treårs afkast i tre af syv aktiekategorier og over fem år er det i to kategorier. I den dyre ende har de dyreste fonde også det laveste fem års afkast i fem ud af de syv kategorier. På treårs afkastet er de billigste bedst i tre kategorier. Ser vi på etårs afkastet er billedet også noget mere broget på aktiesiden eftersom at de billigste fonde blot er bedst i én kategori, mens de dyreste er dårligst i tre kategorier.

Analysen viser at billige fonde overordnet set har klaret sig bedre end dyre fonde i takt med at perioden øges. For investeringsforeningerne kan dyre fonde betragtes som en gratis lodseddel. Investorerne er jo allerede med på vognen og betaler prisen. Går det godt med flotte afkast skyder investorerne endnu flere penge i fonden, men udvikler det sig modsat kan fonden lukkes ned og investeringsforeningen kan starte på en frisk. Som investor skal man ikke se bort fra dyre fonde. Gode rådgivere tager sig også betalt for varen, så man skal blot gøre sit hjemmearbejde endnu mere omhyggeligt for sandsynligheden for at finde en god fond falder i takt med at prisen stiger. Omkostningerne bør altid være et naturligt element i investors helhedsvurdering af fonden.

Danske fonde er blevet inddelt efter Morningstar kategori og opdelt i kvartiler efter omkostningsniveau.

Kun fonde med 5 års historik er medtaget og kategorier med færre end 7 fonde er ikke vist.

203 fonde er med i analysen herover.