De seneste måneder har givet investorerne rigeligt at bekymre sig om, væksten er fortsat noget vaklende, arbejdsløsheden er høj, og med uroen i Grækenland er andet kvartal alt i alt blevet til en blandet oplevelse for investorerne.
Er man typen der følger de finansielle markeder tæt, og dagligt holder øje med sine investeringer, kan man i urolige perioder let blive fristet til at handle mere end hvad godt er. Generelt kan det ikke anbefales at følge porteføljens udvikling på daglig basis, da de kortsigtede udsving på markederne ikke bør have indflydelse på beslutningerne omkring porteføljens sammensætning.
For langt de fleste private investorer er den bedste måde at investere på uden tvivl at sammensætte en veldiversificeret portefølje, hvor der fokuseres på det egentlige formål med opsparingen, og efterfølgende foretage en løbende overvågning for at sikre at de oprindelige forudsætninger forsat er opfyldt. Ideelt set behøver man ikke at kigge på en langsigtet portefølje mere end en til to gange om året.
Formålet er vigtigt
Når en portefølje sammensættes og efterfølgende overvåges er et af de afgørende punkter hvorfor man i det hele taget vælger at investere. Det giver selvsagt en væsentlig forskel i porteføljesammensætningen, alt efter om det er penge, der skal bruges til udbetalingen på en bolig inden for det næste år, og tab derfor for alt i verden skal undgås, eller om der er tale om en pensionsopsparing der først skal bruges om 20-30 år. Ved langsigtede investeringer er der god tid til at tjene eventuelle tab hjem igen, og samtidig er der også mulighed for at justere de løbende indbetalinger, hvis ikke investeringen udvikler sig som ønsket. Derfor kan risikoniveauet i den langsigtede portefølje også blive noget højere, hvilket selvfølgelig giver mulighed for et højere afkast.
Når man har fastlagt porteføljens overordnede sammensætning, kan man ved at gennemgå ganske få punkter foretage et effektivt tjek af porteføljen et par gange om året. Det vigtigste er, at afdække om den overordnede fordelingen i porteføljen fortsat afspejler opsparingens oprindelige formål.
Sammensætningen
Som en hjælp til at skabe dette overblik kan X-Ray værktøjet på Morningstar.dk anvendes, her det er muligt at samle alle sine fonds- og aktiebeholdninger, og få det fulde overblik over fordelingen mellem de forskellige aktivtyper. X-Ray viser samtidig hvordan porteføljen er placeret på tværs af sektorer og regioner, ikke nødvendigvis noget der skal bruges meget tid på, men det kan dog alligevel være med til at synliggøre om de valgte fonde og aktier giver en passende spredning.
Afkastet
Ved et halvårligt porteføljetjek er det kortsigtede afkast ikke noget man bør fokusere på. Tjekket bør derimod kigge nærmere på, hvilke beholdninger i porteføljen der bidrager mest og mindst til det samlede afkast. Det er også fint at holde lidt øje med beholdningernes år til dato afkast, men man bør bruge de fleste af kræfterne på de længere afkast over tre til fem år. På disse horisonter er det relevant at sammenligne fondene i porteføljen, med tilsvarende fonde på det danske marked, og dermed sikre at de valgte fonde, også fortsat klarer sig fornuftigt blandt egentlige alternativer.
Næste træk
Når porteføljen er gennemgået i forhold til aktivsammensætning og underliggende afkast, skal det vurderes om tjekket har givet anledning til eventuelle justeringer i porteføljen. Er den overordnede aktivsammensætning ikke som forventet, kan det skyldes at markedsudviklingen eksempelvis har fået porteføljens aktieandel til at stige væsentligt mere end obligationsandelen. Det resulterer i en portefølje med en større aktieandel, og dermed også større risiko, end planlagt. Er forskellen mellem den nuværende og den oprindelige fordeling blevet for stor rebalanceres porteføljen, i det nævnte tilfælde ved at sælge ud af aktiebeholdninger og i stedet købe obligationer, så den oprindelige fordeling genskabes.
Når det ser fornuftigt ud, er der kun tilbage at planlægge, hvornår der igen skal kigges nærmere på porteføljen. Her kunne det være oplagt at planlægge næste tjek til december umiddelbart inden årsskiftet.
| 5 bedste fonde siden årets start | |||||
| Fondnavn | Morningstar kategori | Managerens navn | ÅTD merafkast* | Kategoriens afkast ÅTD | Morningstar Rating™ |
| Danske Invest Engros Global Emerging Markets S/C | Globale Nye Markeder - Aktier | Devan Kaloo | 22,4 | 8,1 | 5 |
| Jyske Invest Engros Afdeling 4 | EUR Højrente - Obligationer | Ej oplyst | 17,5 | 5,8 | 5 |
| Danske Invest Bioteknologi | Sektor Bioteknologi - Aktier | Birgitte Østergaard | 14,5 | 3,3 | 5 |
| Danske Invest Fjernøsten | Asien ex. Japan - Aktier | Peter Hames | 12,0 | 6,9 | 5 |
| Danske Invest Tyskland | Tyskland Large Cap - Aktier | Ivan Larsen | 8,8 | -0,4 | 2 |
| 5 ringeste fonde siden årets start | |||||
| Fondnavn | Morningstar kategori | Managerens navn | ÅTD merafkast* | Kategoriens afkast ÅTD | Morningstar Rating™ |
| Sparinvest EU Finansielle Aktier | Sektor Finansiel Service - Aktier | Michael Albrechtslund | -13,0 | 4,2 | 3 |
| Smallcap Danmark | Danmark - Aktier | Christian Reinholdt | -11,7 | 13,1 | 1 |
| SEB Inst Emerging Markets Bond (Ashmore) | Nye Markeder - Obligationer | Ej oplyst | -11,1 | 15,3 | 3 |
| Sparinvest Nye Obligationsmarkeder | Nye Markeder - Obligationer | Klaus Blaabjerg | -10,4 | 15,3 | 3 |
| Jyske Invest Nye Obligationsmarkeder | Nye Markeder - Obligationer | Ej oplyst | -9,7 | 15,3 | 3 |
*: ÅTD Merafkast beregnes som afkastet for fonden fratrukket det gennemsnitlige afkast for kategorien (hele Europa). Tallet angiver på tværs af samtlige investeringsfonde, hvem der har været bedst eller dårligst til at skabe
