Da vi gik ind i 2010 var der udbredte forventninger til at dollarens niveau overfor bla. euroen ville blive styrket igen i takt med, at der kom gang i den amerikanske økonomi. Der var dog næppe mange der havde regnet med, at vi i løbet af første halvår skulle se dybe revner i fundamentet under det europæiskes system, og en dollarudvikling så eksplosiv som den vi har set i år.
Manglende fælles fodslag i Europa
Euroen toppede i 2008 overfor dollaren med en kurs på 1,6 dollar pr. euro, mens euroen i dag er faldet tilbage, så man nu kun får 1,24 dollar pr. euro. På trods af glæden over den europæiske redningsplan for et par uger tilbage, svandt optimismen hurtigt igen da flere lande uafhængigt af hinanden begyndte at planlægge øgede skatter og besparelser på de offentlige budgetter. Samtidig med at politikerne mere åbent begyndte at udtrykke deres bekymringer omkring euroens fremtid. De seneste uger har budt på både rygter og udtalelser fra europæiske topembedsmænd, der bestemt ikke har været medvirkende til at skabe ro omkring euroen. Blandt andet stillede direktøren for den tyske national-bank, offentligt spørgsmålstegn ved Grækenlands muligheder for at tilbage betale deres lån, og rygterne gik også en kort periode på at præsident Sarkozy ville trække Frankrig ud af eurosamarbejdet.
Rygter kan man aldrig gardere sig imod, men på flere måder kan det virke som om at eurozonens politikere er ved at ødelægge det for sig selv, ved ikke at køre efter samme drejebog. Netop det at have et fælles fodslag udadtil var en medvirkende faktor til at det lykkedes Federal Reserve at føre USA gennem rodet der opstod i forbindelse med subprime krisen.
Selvom uroen i eurozonen den seneste tid har skabt usikkerhed, og store udsving på de globale aktiemarkeder, så har de amerikanske nøgletal overvejene været positive, mens Europa fortsat kæmper. På sigt kan man dog ikke løbe fra at verden er tæt forbundet, og derfor er det bestemt heller ingen fordel for USA med en svag og ustabil euro, hvilket i sig selv kan medføre forskellige risici for den amerikanske økonomi.
Udfordringer ved svagt Europa
En indirekte risiko for den amerikanske økonomi i forbindelse med den europæiske tumult kommer fra de europæiske banker, der gør forretninger med de amerikanske, og er modparter i en lang række transaktioner. Risikoen er her at den europæiske gælds uro får bankerne til igen at blive meget forsigtige, så de ikke længere stoler på hinanden. Akkurat som vi så det, da subprime krisen i USA satte gang i den globale finanskrise, hvor interbankmarkedet frøs fuldstændig fast, da alle bankerne blev usikre på hinanden og ikke ønskede at løbe nogen risiko.
Eksporten rammes
De mere direkte effekter på USA, i forbindelse med et svagere Europa, er mindre klare. Et område der normalt rammes når et lands valuta styrkes, er eksporten. En styrket valuta gør landets varer dyrere i de lande, som valutaen er steget i værdi overfor, pt. eksempelvis Europa. Den amerikanske eksport udgør dog kun 12 pct. af det samlede amerikanske BNP, hvilket gør USA til et af de mest selvopretholdende lande i verden. Til sammenligning udgør eksporten i Tyskland hele 40 pct. af landets BNP.
Hvis vi kigger lidt nærmere på den amerikanske eksport i 2009 ses det, at eksporten til eurozonen udgjorde omkring 20 pct. af den samlede eksport. Sætter man tingene på spidsen, så vil et totalt eksportstop til eurozonen altså kun betyde et tab på omkring 2 pct. i det amerikanske BNP. Dette scenarie er selvfølgelig utænkeligt, men blot med for at sætte tingene i perspektiv.
Udover den direkte påvirkning af den amerikanske eksport kan en svag euro dog også skabe andre eksportmæssige udfordringer for de amerikanske virksomheder. Svækkelsen kan eksempelvis gøre visse europæiske produkter mere konkurrencedygtige i andre verdensdele sammenlignet med deres amerikanske sidestykke. Amerikanske selskaber med stor eksponering til Europa, vil også se deres overskud falde, da de nu får færre dollar for deres euro fra deres europæiske salg.
Stabil euro er afgørende
Euroens udvikling har stort set dikteret udviklingen på aktiemarkederne den seneste tid, og en stabilisering af euroen vil derfor opfattes som et meget positivt tegn, på de i øjeblikket meget nervøse markeder. USA leverer fortsat positive takter, men påvirkningen fra den europæiske usikkerhed kan ikke fornægtes. Meget vil derfor komme til at stå og falde med, hvornår eurozonen kan få bragt orden i egne rækker på fornuftigvis. Indtil da vil nervøsiteten være ganske betydelig og påvirke både USA og Europa.
