Både passivt forvaltede indeksfonde og såkaldte ETF’er (Exchange Traded Funds) vinder stadig større markedsandele i udlandet. Det gælder både i Europa og USA, hvor investorerne benytter billige indeksfonde til de dele af porteføljen, hvor det alligevel er vanskeligt at skabe et merafkast. Herved spares omkostninger, hvilket direkte bidrager til et bedre afkast. Investorerne har herved mulighed for at sætte ekstra fokus på at finde de bedste aktive forvaltere på de markeder og investeringsområder, hvor der virkelig er noget at hente. Det er således ikke nødvendigvis sådan at man behøver at sværge enten til billige passive fonde eller til de lidt dyrere aktivt forvaltede fonde, men derimod er der en tendens mod at investorerne vælger den type fonde der passer bedst i en given del af porteføljen.
Et klassisk eksempel er store amerikanske aktier, der er så overanalyserede, at det er vanskeligt at se noget i markedet som andre ikke allerede har set – her vælger mange, at benytte en passiv indeksfond eller ETF til at få markedsafkastet i eksempelvis det toneangivende S&P500 indeks. Derimod giver det god mening at betale lidt ekstra for at en dygtige forvalter sætter sig grundigt ind i hele underskoven af mindre selskaber og udvælger de bedste og mest lovende til deres portefølje.
Billige ETF fonde har i modsætning til udlandet endnu ikke fået samme fodfæste i det danske marked, men det kan meget vel ændre sig fremover. Verdens største ETF spiller iShares, som i 2009 blev købt af BlackRock har i dag ti ETF’er registeret i Danmark og ifølge BlackRocks nordiske chef Peter Beske Nielsen er yderligere 46 fonde på vej. Han understreger at registreringerne hos Finanstilsynet alene er for at kunne markedsføre sig aktivt i Danmark, idet alle private, som professionelle, allerede i dag kan købe 430 iShares ETF’er via deres netbank eller online broker. iShares er i fuld gang med at etablere en dansk hjemmeside, som lanceres ultimo august i år, og det er blandt andet denne side, der skal danne grundlaget for markedsføring overfor private investorer i 2011. Indtil da vil iShares ifølge Peter Beske Nielsen koncentrere sig om de professionelle investorer.
Også andre udenlandske udbydere er i dag aktive på det danske marked. Således har verdens førende udbyder af lavpris indeksfonde Vanguard ligeledes en lang række indeksfonde registreret for salg i Danmark. Ifølge direktør Casper Hallas i Icecapital, som distribuerer Vanguard går man også her i første omgang efter de professionelle investorer ude i eksempelvis pensionskasserne.
De danske
På den danske scene findes der primært indeksfonde fra to udbydere nemlig Sparindex og Danske Invest der begge har over 10 forskellige passive fonde. Sidste år kom Danske Invest med yderligere to meget billige indeksfonde, som dog indtil videre er forbeholdt kunder i Danske Bank. LD Invest har en enkelt indeksfond og alle øvrige fonde fra danske detailudbydere er aktivt forvaltede. Indtil videre er der ikke offentlige kendte planer om flere danske indeksfonde, men det eksisterende udbud fra resten af Europa er ganske betydeligt. Der er altså noget for en hver smag, så længe man som investor holder sig til rate- eller kapitalpensionen eller investerer under virksomhedsskatteordningen, idet frie midler fortsat beskattes uhensigtsmæssigt når det kommer til udenlandske fonde.
Ligesom med aktivt forvaltede fonde, så findes der også gode og dårlige indeksfonde. Så det forsimplede budskab man ofte hører i medierne om, at man altid skal købe indeksfonde, er noget unuanceret. For det første findes der ikke indeksfonde indenfor alle relevante investeringsmarkeder og for det andet er en indeksfond ikke nødvendigvis god, bare fordi den har en passiv investeringsstrategi.
Følg indekset
Succeskriteriet for en indeksfond er ellers ganske enkelt – følg indekset så tæt som muligt. For at gøre dette, er det imidlertid nødvendigt med en effektiv administration og en formue af en størrelse, der dels giver mulighed for at sammensætte og vedligeholde en portefølje, der minder mest muligt om indeksets sammensætning og samtidig holde omkostningerne så lave, at fonden ikke halter for meget efter indekset.
Indeksfondens fornemmeste mål er at give markedsafkastet med de lavest mulige omkostninger, hverken mere eller mindre. Hvis det lykkedes vil fondes kalenderårsafkast, år efter år, svare til indekset fratrukket de årlige administrationsomkostninger i fonden.
Er omkostningerne for høje, kan man måske med fordel vælge en aktivt forvaltet fond og dermed få muligheden for at få et afkast der ligger over indekset. Er formuen i indeksfonden for lille vil fonden ofte være nødsaget til kun at investere i en del af indekset og så håbe på at udviklingen i fonden alligevel kommer til at minde om indeksets, i sådanne tilfælde kan afkastet afvige meget fra indekset og så mister indeksfondene en stor del af deres berettigelse.
I valget af en god indeksfond er der således mindst tre forhold man bør være helt afklaret med: Er indekset relevant, følger fonden sit indeks tæt og er omkostningerne lave i forhold til konkurrerende fonde? Man skal helst kunne svare ja til alle tre spørgsmål inden der investeres i en indeksfond eller en ETF.
