De seneste uger har bogstaveligtalt budt på tæt skydække over det meste af Europa. Omkring 30 lande har været nødsaget til at begrænse, eller i mange tilfælde, helt lukke luftrummet i en lille uges tid, hvilket selvfølgelig er noget der har påvirket millioner af passagerer, og nærmest skabt kaoslignende tilstande i luftfartsindustrien. Mange selskaber har haft strandede medarbejdere ude omkring i verden, mens forsyningslinerne ligeledes har været brudt, da fragtflyene også har været tvunget til at blive på jorden.
Hvad lammelsen af flytrafikken præcis får af indflydelse på den igangværende europæiske genopbygning af økonomien er svært at sige, da der ikke findes mange lignende episoder i historien. Det tætteste vi kommer på i nyere tid, er umiddelbart lukningen af det amerikanske luftrum i tre dage efter terrorangrebene den 11. september 2001. Som bekendt var der i denne situation, dog adskillige andre centrale faktorer som spillede ind, og var medvirkende til at den amerikanske økonomi skrumpede 0,3 pct. i det efterfølgende kvartal.
Den islandske vulkan episodes påvirkning af økonomien, kan selvfølgelig ikke sammenlignes med effekterne efter 11. september 2001. Når alt kommer til alt betyder substitutionseffekter i denne sammenhæng ofte, at ikke økonomiske begivenheder har en mindre effekt på økonomien end først frygtet. Aflysninger af flyafgange medførte en stigende efterspørgsel efter alternativ transport, med eksempelvis toge, færger, udlejningsbiler og taxier. I de tilfælde hvor aske skyen er kommet i kambolage med passagerernes ferieplaner, må det forventes at disse blot udskydes ellers ændres til alternative lokationer. I denne sammenhæng ikke at forglemme, så fortsætter strandede personer jo også med at bruge penge, og en lille uge uden lufttrafik i Europa, får dermed ikke nødvendigvis nogen nævneværdig effekt på økonomien i den kommende tid.
En uforudsigelig størrelse
Naturen er dog en uforudsigelig størrelse, og viser det sig eksempelvis at vulkanudbruddet på Island fortsætter, kan det selvfølgelig få en mere markant indflydelse på dele af den europæiske region. Den islandske vulkan Eyjafjallajökull, som er oprindelsesstedet for den vulkanaske der har generet flytrafikken i det meste af Europa, har tidligere været genstand for langvarige udbrud. Hvis vulkanen fortsætter med at genere flytrafikken i større eller mindre grad de kommende måneder, kan det eksempelvis resultere i at nogle turister vælger at holde årets sommerferie tættere på hjemmet. Dette er et scenarie der kan få store konsekvenser for lande som Grækenland, Spanien og Portugal, der alle er meget afhængige af deres turisme, og da netop disse lande i forvejen hører til de mest udsatte i eurozonen, vil selv en mindre nedgang i turismen kunne mærkes på økonomien i de respektive lande.
Grækenland er fortsat eurozonens økonomiske problembarn nummer et. Uroen er fortsat stor, og den kan ikke undgå at have en afsmittende effekt på en række andre europæiske lande. I den forgangne uge udtrykte Den Internationale Valutafond, IMF, sin bekymring for den kaotiske situation i Grækenland, i sin halvårlige Globale Finance Stability Report. IMF udtrykker i rapporten sin bekymring over blandt andet det nuværende gældsniveau i de udviklede lande, som ikke er set højere siden 2. Verdenskrig. Det er centralt at regeringerne i de udviklede lande er forsigtige i deres håndtering af statsgælden, så der kan opbygges et troværdigt finansielt fundament. Sker dette ikke kan man risikere at troen på regeringerne langsomt daler, hvilket på længere sigt kan skabe stigende renter. I denne sammenhæng rundede den tiårige græske statsobligation i sidste uge et skarpt hjørne, da renten bevægede sig over 8 pct., hvilket er hele 5 pct. højere end den tilsvarende tyske statsobligation.
De europæiske fonde
Som det ser ud pt. har askeskyen ikke haft den store indvirkning på de europæiske aktiemarkeder, hvor uroen i højere grad skyldes den fortsatte usikkerhed omkring økonomien i flere af euroens medlemslande. Et kig på fondenes afkast fra de forskellige europæiskfokuserede Morningstar kategorier, viser at det er fondene med specifikt fokus på Østeuropa, der har lagt bedst ud siden årets start. Den bedste fond siden årets start, og faktisk også på et års sigt, er Danske Invest Østeuropa fra kategorien Europa Nye markeder - Aktier, med 19 pct. år til dato, og 103 pct. på et år. Selvom de østeuropæiske lande altså fortsat giver et højere afkast end der kan opnås ved investering i de udviklede europæiske markeder, er det vigtigt ikke at glemme den øgede risiko der samtidig følger med investering i disse markeder. I sammenligning med fondene fra en af de bredere europæiske kategorier, Europa Large Cap Blend – Aktier, så har fondene fra de nye europæiske markeder oplevet omtrent dobbelt så store udsving over de seneste tre år. Den bedste fond fra Europa Large Cap Blend – Aktier kategorien, er Carnegie WorldWide/Europa, der år til dato har givet et afkast på 8 pct. og et års afkast på 47 pct.
Ønsker man at investere i europæiske aktiefonde, findes der på det danske marked et forholdsvist bredt udbud med forskellige fokusområder indenfor Europa. Som sagt spænder risikoniveauet dog vidt indenfor disse kategorier, og det er derfor vigtigt at vælge den eller de fonde, der set i dette perspektiv passer bedst ind i porteføljen.
| Top 20 afkast ÅTD - fonde fra europæisk fokuserede Morningstar Kategorier | ||||||
| Navn | Morningstar Kategori | Manager Navn | Afkast ÅTD i pct. | Afkast 1 år i pct. | Afkast 3 år i pct. ann. | Morningstar Rating |
| Danske Invest Østeuropa | Europa Nye Markeder - Aktier | Ole Gotthardt | 19,26 | 103,80 | -5,34 | 3 |
| Carnegie WorldWide/Østeuropa | Europa Nye Markeder - Aktier | Morten Springborg | 18,49 | 86,48 | -13,58 | 2 |
| BankInvest Østeuropa Aktier | Europa Nye Markeder - Aktier | Kasper Elmgreen | 17,61 | 95,70 | -5,07 | 3 |
| Merchant Invest Europæiske Sm/Md Cap | Europa Small Cap - Aktier | Ivan Larsen | 17,54 | 71,31 | -5,33 | 4 |
| Nordea Invest Østeuropa | Europa Nye Markeder - Aktier | Ej toplyst | 17,45 | 91,57 | -4,71 | 4 |
| ATRIUM Value Partner - Europa Sm Cap | Europa Small Cap - Aktier | Karsten Løngaard | 16,08 | 58,17 | -7,66 | 4 |
| EgnsINVEST Emerging Østeuropa | Europa Nye Markeder - Aktier | Otto Friedrichen | 15,26 | 80,51 | -5,21 | 4 |
| Jyske Invest Østeuropæiske Aktier | Europa Nye Markeder - Aktier | Jan Nellemann | 15,20 | 73,34 | -6,97 | 3 |
| Sparindex Europe Small Cap Index | Europa Small Cap - Aktier | Jacob Loiborg | 14,02 | 67,70 | -8,94 | 3 |
| Nordea Invest Europa Small Cap | Europa Small Cap - Aktier | Ej toplyst | 13,00 | 67,82 | -9,52 | 3 |
| Nykredit Invest Stock Pick Aktier | Europa Mid Cap - Aktier | Rolf Solgård | 10,32 | 47,80 | - | - |
| Carnegie WorldWide/Europa | Europa Large Cap Blend - Aktier | Lars Wincentsen | 9,66 | 48,10 | -9,96 | 4 |
| Jyske Invest Europæiske Aktier | Europa Large Cap Value - Aktier | Morten Borg | 8,40 | 47,81 | -11,52 | 2 |
| Nordea Invest Engros Europa | Europa Large Cap Blend - Aktier | Ej toplyst | 8,12 | 48,26 | -4,90 | 5 |
| EgnsINVEST Europa, Fokus | Europa Large Cap Blend - Aktier | Anders Isager | 8,06 | 44,11 | -12,95 | - |
| Nordea Invest Special Europa Akt Fokus | Europa Large Cap Blend - Aktier | Ej toplyst | 7,94 | 46,50 | -5,65 | 5 |
| Merchant Invest Europæiske Aktier | Europa Large Cap Blend - Aktier | John William Olsen | 7,93 | 50,97 | -6,14 | 4 |
| Lån & Spar Rationel Invest Afd Europa | Europa Large Cap Blend - Aktier | Ej toplyst | 7,86 | 50,35 | -7,38 | 4 |
| SEB Inst Europa Small Cap DKK | Europa Mid Cap - Aktier | Carsten Dehn | 7,66 | 53,79 | -7,15 | 4 |
| Danske Invest Europa | Europa Large Cap Blend - Aktier | Hans-Henrik Garder | 7,57 | 52,23 | -6,59 | 4 |
