Når man beskæftiger sig med investering, får man ofte spørgsmålet fra private investorer, ”jeg har et par hundredetusinde kroner, har du et godt råd til hvordan jeg skal investere dem?” Hos Morningstar har vi ikke mulighed for at yde individuel rådgivning til investorer, men herudover er det ikke et spørgsmål, som man uden videre kan give et enkelt svar på. Det som er en klog investering for den ene investor, vil være en meget uklog investering for den anden. Det afhænger nemlig af den enkeltes risikovillighed og i høj grad af hvad man skal bruge pengene til og ikke mindst hvornår.
Skal de 200.000 bruges til udbetalingen på en bolig om et halvt år, så vil det jo være ganske uheldigt, hvis nogle af pengene forsvinder. I den situation bør investeringens risiko være så lav som muligt. Her bør man nok nøjes med at forhandle sig frem til en fornuftig rente på et bankindskud.
I andre tilfælde kan det være, at de 200.000 ikke har den store betydning for opspareren, der måske har nok til dagligdagen, men har en drøm om en dag at eje et hus i Sydeuropa. Den type investor vil have behov for en portefølje, der giver mulighed for et stort afkast, så der bliver mulighed for at realisere drømmen. Risikoen ved den slags porteføljer er, at man i stedet ender med et tab. Men det er ikke nogen katastrofe for denne type.
Er pengene begyndelsen til en pensionsopsparing, man en dag skal leve af, så er der plads til en vis risiko. I sidste ende vil man kunne tilpasse sin levestandard til, hvor mange penge man har. Men det duer ikke, at risikoen er for stor, så man risikerer at skulle have en uacceptabelt lav levestandard.
Når det drejer sig om pensionsopsparing, og anden type opsparing, man skal leve af, vil det også spille en stor rolle, hvornår man regner med at skulle bruge pengene. Er der lang tid til pensionen, er de fleste villige til at løbe en større risiko, end hvis pensionstidspunktet ligger lige om hjørnet. På lang sigt kan tab, nå at tjene sig ind igen, og man har tid til at skrue op for sin løbende opsparing, eller skrue ned for sine forventninger til levestandarden, hvis afkastet svigter.
Glemmer formålet
Alt for ofte viser det sig desværre, at der ikke er overensstemmelse mellem investeringer og mål, netop fordi investorerne ikke har gjort sig klart, hvorfor de sparer op. Men skal man investere hensigtsmæssigt, er det nødvendigt at være mere præcis i sin målsætning.
Når man har gjort sig klart hvad formålet med opsparingen er, så har man taget det første og et af de vigtigste skridt hen mod at beslutte sig for en hensigtsmæssig investering. Næste skridt er at finde en overordnet fordeling af investeringstyper, der er i overensstemmelse med ens mål.
Jo større risiko, man er villig til at løbe, jo større afkast har man mulighed for at få. Eksempelvis kan boligkøberen, der har pengene i banken, jo være sikker på, at afkastet bliver beskedent. Til gengæld kan han også være sikker på, at pengene stadig er der, når han skal bruge dem.
Hvis man derimod skyder pengene i aktiefonde, vil afkastet med stor sandsynlighed blive større end på bankbogen, men det indebærer samtidig risikoen for tab. Skrækeksemplet på hvor galt det kan gå på aktiemarkedet så vi så sent som i 2008. Generelt bliver både risiko og det forventet afkast endnu større i aktier fra nye markeder, små selskaber og enkelte brancher.
Et sted mellem indlån og aktiefonde ligger obligationerne typisk, både hvad angår risiko og afkast. Der kan imidlertid være betydelig forskel på både risiko og afkast afhængig af hvilke obligationer der vælges. Virksomhedsobligationer og obligationer fra nye markeder vil normalt indebære større risiko og højere potentielt afkast end danske statsobligationer.
Husk spredning
Hvad enten man søger høj eller lav risiko skal man sørge for en ordentlig spredning mellem forskellige typer af aktier og obligationer. Selv for en meget risikovillig investor vil det være en dårlig ide at placere hele formuen i for eksempel kinesiske aktier. Ganske vidst kan de give meget høje afkast. Men risikoen er også enorm, hvilket blev meget tydeligt under finanskrisen. Ved at sprede investeringen til også at omfatte andre og mere etablerede markeder kan man nedbringe risikoen betydeligt, uden at nedbringe det forventede afkast tilsvarende.
Når man har gjort sig klart, hvordan ens portefølje skal fordeles, er tiden kommet til at lede efter gode fonde på de enkelte områder. Til det formål kan man blandt andet se på tidligere afkast og omkostninger. Husk også at se efter, om investeringerne i de udvalgte fonde faktisk giver den risikospredning og investeringsprofil, man er gået efter. Det kan man gøre under ’Værktøjer’ på morningstar.dk, ved at vælge ’X-Ray’.
Ved at kombinere fonde med forskellige typer aktier og obligationer kan man sammensætte en portefølje, der passer til netop ens egen risikoprofil, og således til formålet med ens egen opsparing. Men det hele kræver, at man fra start har bestemt formålet med opsparingen.
