Danske investeringsforeninger har fået et nøk opad i ranglisten over de bedste foreninger i Europa. På baggrund af tallene fra januar måned, bliver det nu til en delt førsteplads sammen med Holland, på baggrund af et snit på 3,35 stjerner i Morningstar Rating. På tredjepladsen ligger Finland lige efter med et snit på 3,34 stjerner.
Ser man på den indbyrdes konkurrence blandt de danske foreninger, så er top fem uændret fra december måned. Helt generelt er mange danske foreninger gået en anelse frem i antallet af stjerner siden sidst, men helt ekstraordinært, er LD Invest ligeledes gået frem. Skønt foreningen i sidste måned kunne præstere det højeste snit i ranglistens historie, ja så er snittet en endnu højere denne gang. Foreningen har syv bedømte fonde, heraf har en enkelt fået 4 stjerner, mens de øvrige seks fonde alle har opnået topkarakteren 5 stjerner. Det giver et samlet snit på 4,86 stjerner.
International sammenligning
Morningstar Rating er en europæisk sammenligning af ensartede fonde fra hele Europa på baggrund af, hvor godt et risiko- og omkostningsjusteret afkast de har opnået gennem de seneste tre, fem og ti år. Sammenligningen sker indenfor europæiske kategorier. Den samlede rating beregnes som et vægtet snit af 3, 5 og 10 års ratingen.
Morningstar opdeler de mange forskellige fonde i Europa i 190 kategorier. I Januar var der i alt 447 danske fonde, som indgik i bedømmelsen. Her på Morningstar.dk kan man under fanebladet ’Risiko og rating’ se både den samlede rating, samt de underliggende ratings på de tre perioder for hver enkelt fond. Morningstar Rating vil ofte give et godt fingerpeg af hvor god en fond er, men man bør altid vurdere en fond på mere end et nøgletal inden der investeres.
Foreningernes rangliste i Morningstar Rating™ | |||
Forening | Snit - Januar |
Antal | Snit - December |
LD Invest | 4,86 | 7 | 4,71 |
SKAGEN Fondene | 4,20 | 5 | 4,20 |
Nordea Invest | 3,72 | 46 | 3,61 |
SEB | 3,55 | 20 | 3,50 |
Sparinvest | 3,50 | 14 | 3,43 |
Danske Invest | 3,44 | 68 | 3,31 |
Sparindex | 3,36 | 11 | 3,36 |
Gudme Raaschou Invest | 3,20 | 5 | 3,00 |
Jyske Invest | 3,15 | 27 | 3,11 |
Lån & Spar Rationel Invest | 3,11 | 9 | 3,11 |
Sydinvest | 3,09 | 23 | 3,09 |
Alfred Berg Invest | 3,00 | 9 | 2,67 |
Alm. Brand Invest | 3,00 | 8 | 3,00 |
Nykredit Invest | 3,00 | 27 | 2,96 |
BankInvest | 2,83 | 24 | 2,88 |
Carnegie WorldWide | 2,83 | 6 | 3,00 |
EgnsINVEST | 2,81 | 16 | 2,75 |
Handelsinvest | 2,27 | 11 | 2,36 |
Landenes rangliste i Morningstar Rating™ | ||
Land | Snit - Januar |
Snit - December |
Holland | 3,35 | 3,31 |
Danmark | 3,35 | 3,28 |
Finland | 3,34 | 3,31 |
Schweiz | 3,27 | 3,27 |
Sverige | 3,25 | 3,22 |
Norge | 3,22 | 3,20 |
Storbritannien | 3,13 | 3,14 |
Frankrig | 3,12 | 3,12 |
Tyskland | 3,06 | 3,04 |
Østrig | 3,01 | 2,99 |
Irland | 3,00 | 2,98 |
Spanien | 2,98 | 2,99 |
Belgien | 2,97 | 2,94 |
Italien | 2,95 | 2,97 |
Luxembourg | 2,88 | 2,86 |