Skal jeg hoppe med på vognen?

n ’Sektor Miljø & Klima – Aktier’ er vist i tabellen her på siden.

Effekten af et stærkt sektorfokus kan sammenlignes med, da vi som børn legede med forstørrelsesglas i solen. Ved at fokusere solens stråler på et lille område koncentreres energien til stor varme - men det varmer kun så længe solen skinner. Sektorfonde har mulighed for at levere højere afkast over en periode, men ligeledes risikoen for at give et større tab.

Sektorfondene blev for alvor kendte tilbage i slut halvfemserne, dengang stod investeringsforeninger på nakken af hinanden for at lancere fonde med hotte navne som Internet, e-Business, Teknologi og mange flere. Alle ville med på bølgen, både foreningerne der lancerede fondene og investorerne der glædeligt og grådigt købte sig ind i dem. Fondene havde stor succes i en periode, men da teknologisektoren for alvor kom i uføre, kunne fondene ikke skifte over i andre sektorer og måtte derfor følge med hele vejen ned - og der var rigtig langt ned. Dette er gru-eksemplet på den ultimative risiko i sektorfonde, hvor sektoren efterfølgende nedsmelter. Mange teknologifonde er siden blevet lukket ned, men der er stadig en håndfuld tilbage, og de lever stille side om side med de øvrige sektorfonde indenfor bioteknologi, helthcare, finans, ejendomme med flere.

Skønt sektorfonde har været mindre populære efter internetboblen brast, så kaster foreningerne sig nu over den nye trend, som sideløbende får massiv og gratis markedsføring via dagspressen i anledning af det forestående klimatopmøde. Men i forhold til de nye fonde kan man stille sig selv en række spørgsmål, som i sig selv er med til at give svar på hinanden.

• Hvorfor er det lige, at alle nu skal investere i klima og miljø fonde?
• Hvis det er der man bør investere, hvorfor øger porteføljemanagerne i de almindelige globale og regionale aktiefonde så ikke bare deres investeringer i klima & miljø?
• Er det ikke forventeligt, hvis afkastet bliver bedst her?
• Hvis de gør det, bør man så selv købe yderligere op i klima & miljø fonde?
• Hvornår skal man så sælge disse fonde igen?
• Kan man få for meget miljø og klima i sin portefølje?
• Hvad nu hvis klima og miljø investeringer slet ikke giver de store afkast man forventer?

Spørgsmålene er ikke til, for at skræmme investorerne væk fra de nye fonde, men blot stillet for at sætte de nye fonde i et bredere perspektiv. De sektorer som de nye miljø- og klimafonde investerer i, vil ofte i større eller mindre grad være repræsenteret i almindelige fonde i forvejen. Har man investeret i en almindelig global aktiefond via en investeringsforening, så har man jo netop gjort det for at overlade forvaltningen og timingen af investeringerne til professionelle.

Og hvis klimainvesteringer er stedet at være placeret for tiden, så burde almindelige aktiefonde, med europæiske, amerikanske, globale eller danske aktier også være investeret i klima og miljø, for her sidder der jo porteføljemanagere, hvis eksistensberettigelse oppebæres af at de performer bedre end konkurrenterne. Hvis de inkluderer en stor portion klima og miljø aktier i porteføljerne, så er der som udgangspunkt ingen grund til, at man selv gør det samme også.

Ved at screene all danske aktiefonde for aktier som findes i de tre klimafonde der indtil nu har leveret porteføljer (LD Invest, EgnsINVEST og Alm. Brand Invest), viser det sig at især Vestas og Novozymes hyppigt er at finde i både almindelige fonde og klima fonde. I tabellen er vist hvor stor en andel af aktierne i danske aktiefonde og globale aktiefonde, der går igen de tre klimafonde. Også nordiske aktiefonde har generelt et betydeligt overlap. Den største lighed findes i Investin Amber Global Energy, hvor næsten 30 pct. af porteføljen kan genfindes i de tre klimafonde. Men det er måske ikke så underligt, idet EgnsINVEST benytter Amber Asset Management som rådgiver på deres klima og miljø fond.

Klima og Miljø fonde er ikke nødvendigvis nogen dårlig ide, man skal blot forstå deres muligheder og begrænsninger. Det er altid vanskeligt at håndtere fonde der investeringsmæssigt overlapper hinanden, når man forsøger at sammensætte en balanceret portefølje. Klima og miljø fondene, kan eksempelvis være nyttige, hvis man i forvejen er undervægtet på dette område i ens eksisterende investeringer. Det kan dog være vanskeligt at vurdere, da klima og miljø investeringer typisk går på tværs af traditionelle sektoropdelinger.

De nye fonde kan supplere ens eksisterende portefølje, men bør ikke fylde for meget i det samlede billede, da det kan gå ud over risikospredningen. I det hele taget er sektorfonde typisk mest velegnede til investorer, der selv forsøger at slå markedet ved at overvægte en række sektorer som de tror særlig meget på. Investorer der ikke selv vil stå for at time markedet og ikke har en særlig ekstra viden om hvilke sektorer der vil klare sig bedst i fremtiden, kan roligt holde fast i deres oprindelige portefølje af brede aktiefonde og nyde godt af deres klima og miljø investeringer.