Der er bred enighed om fornuften i at sprede sine aktieinvesteringer også selvom aktierne nærmest faldt i takt da krisen spidsede til sidste år. Private investorer har blandt andet af samme grund sat betydelige beløb i investeringsforeninger gennem en længere årrække da de giver mulighed for at helt almindelige investorer får mulighed for at sprede investeringerne på mange aktier, selv for små beløb. Denne spredning giver dem en betydelig lavere risiko, end hvis de havde sat opsparingen i en enkelt aktie og uden at de går på kompromis med afkastet på langt sigt.
Ligeså er der en udbredt forståelse for, at man kan opnå betydelige for
dele ved også at sprede sig på tværs af sektorer. Meget ofte ser man, at aktierne fra en hel sektor eller branche enten stiger eller falder markant samtidig. Under finanskrisen har eksempelvis finansielle aktier været særligt hårdt ramt og tilbage ved årtusindeskiftet var det IT aktierne der tog et kollektivt dyk.
Neutral på sektorer
Går man helt udenom en bestemt sektor, så afskærer man sig fra gevinsterne, såfremt det lige er den, der klarer sig godt fremover. Har man derimod alle pengene i samme sektor løber man en øget risiko, for at netop den vil give et stort tab. Man havde eksempelvis ikke fået meget ud af at sprede sine investeringer på mange forskellige IT aktier da alle kollapsede i 2000.
Som udgangspunkt vil en fornuftig fordeling mellem sektorer svare nogenlunde til sektorernes andel af aktiemarkedet. Porteføljemanagere i de enkelte fonde kan naturligvis have forskellige vægte i sektorerne, hvis de eksempelvis har en forkærlighed for bestemte sektorer. Har man en portefølje med store afvigelser i forhold til sektorernes vægt i markedet, så påtager man sig en ekstra risiko.
Når det kommer til spredning af investeringerne på forskellige lande er der mindre konsensus. Teoretisk set kan der argumenteres for at man som udgangspunkt skal stræbe efter en fordeling af aktier fra forskellige lande, der svarer til landenes vægt i verdensmarkedet.
I praksis er der dog forhold der taler for at afvige fra denne teoretiske betragtning. For en dansk investor vil det eksempelvis betyde, at danske aktier kun skulle udgøre knap en halv procent. Men ligesom investorer i resten af verdenen, vil danskere typisk føle det som naturligt at investere en større andel i nærmarkedet.
Eksempelvis har samtlige danske investeringsforeninger i Morningstars database ca. 14 procent af aktieplaceringerne i Danmark. Herudover kommer de aktier, som danskerne selv har købt ved siden af. Der er nok stor sandsynlighed for at en betydelig procentdel af disse aktier ligeledes er danske. I udlandet, specielt i større lande som USA, udgør hjemlige aktier størstedelen af investorernes depoter.
Risiko i overdrivelse
Og der er sådan set gode grunde til at investorerne har en overvægt af hjemlige aktier. Dermed slipper man for den valutarisiko, der ligger i at investere i udenlandske aktier. Samtidig er det for mange nemmere at følge med i hvad der sker i de danske selskaber gennem de danske medier. Køber man aktier selv, så er det naturligt at vælge aktier, som man har et kendskab til i forvejen. Men selv når man benytter investeringsforeninger giver det god mening at have overvægt mod danske aktier, ikke mindst fordi danske investorer overvejende benytter investeringsforeninger fra Danmark. De danske porteføljemanagere må forventes at have en fordel når det kommer til investering i danske aktier.
Man bør dog ikke overdrive andelen i danske aktier. Har man alene investeret i danske aktier, så er der sektorer man slet ikke får med, så som minedrift og bilindustri mfl., samtidig får man nemt en overvægt i eksempelvis rederier og medicinal aktier. For danske investorer er valutarisikoen ved at investere i eurolandene relativ lille. Dermed kan man med fordel benytte eurolandene som et udvidet hjemmemarked og dermed få bredere investeringsmuligheder. Investorer i store lande anser normalt hjemlige aktier som mere sikre, mens det er lidt mere spekulativt at investere i udlandet. Det samme rationale bør ikke benyttes i Danmark, da aktiekurserne i højere grad har fulgt risikofyldte markeder som emerging markets de senere år end de mere etablerede markeder som Europa, USA eller Globale aktier.
Få overblikket
Hvor stor andelen i hjemlige aktier bør være, vil variere fra land til land, men der er gode argumenter for, som dansker, at have en større andel end den halve procent som vores aktiemarked udgør af det globale marked. På Morningstar.dk kan man finde inspiration ved at gennemlyse investeringsforeningernes fonde og se på deres konkrete investeringer. Her er der ligeledes mulighed for at holde en portefølje op mod en række anerkendte indeks, så det bliver tydeligt, hvor man har over- og undervægtet porteføljen. Der er desværre ikke noget objektivt bud på, hvor stor andelen danske aktier i praksis bør være. Lidt inspiration kan man dog få ved at se på nogle af de fonde, der aktivt sørger for en fordeling mellem danske og udenlandske aktier. De har typisk 30 - 35 procent af porteføljen herhjemme. En så stor andel aktier på et så omskifteligt marked som det danske kan dog forekomme en anelse høj. Husk på at både globale og europæiske aktiefonde sagtens kan indeholde danske aktier og derfor er det en god ide fra tid til anden at gennemlyse ens samlede portefølje.
| Danske fonde med flest danske aktier | |
| Fond | Pct. i danske aktier* |
| ATP Invest Globale Aktier | 49,16 |
| Nykredit Invest Global SRI Aktier | 43,73 |
| Danske Invest Indeks Aktier | 34,57 |
| Nordea Invest Aktier | 31,69 |
| Gudme Raaschou Selection | 20,29 |
| TEMA Kapital Stock Pick | 14,49 |
| Carnegie WorldWide/Emerging Growth | 13,07 |
| Nielsen Global Value | 12,49 |
| BankInvest Basis Aktier | 7,50 |
| SEB Institutionel Verden DKK | 7,29 |
| LD Invest Aktier | 6,94 |
| BankInvest Global Equities (Ethical) | 6,33 |
| Sparinvest Value Aktier | 6,04 |
| BL&S Invest Globale Aktier | 5,71 |
| Independent Invest Global | 5,22 |
*Beregnet fra senest oplyste porteføljer
