Til dato er det kun norske Skagen Fondene der kan købes for frie midler af danske investorer uden urimelig ekstrabeskatning. Danske investorer er nemlig af skattetekniske årsager afskåret fra at vælge blandt de tusinder og atter tusinder udenlandske aktiefonde, der ellers findes i vores umiddelbare nabolande.
Græsset er selvfølgelig ikke altid grønnere på den anden side af landegrænsen, men det skulle være mærkeligt om alle verdens bedste aktiefonde var danske. Det er de naturligvis ikke. Men der er lidt trøst at hente for de som ønsker at investere i udenlandske aktiefonde for frie midler.
Der er nemlig flere udenlandske fo
nde tilgængelige for frie midler i Danmark end de tre norske. Og det er endda fonde fra store internationale fondshuse som Aberdeen, UBS, ING, AXA Rosenberg, Fidelity, BlackRock, Schroder og mange flere. Vi lægger bare ikke mærke til dem i dagligdagen, da de er pakket ind i danske investeringsforeninger, ofte med danskklingende navne som Danske Invest Nye Markeder, Jyske Invest Globale Ejendomsaktier, Handelsinvest Kina eller Nykredit Invest International Europa.
Hver sjette er udenlandsk
Flere danske investeringsforeninger har valgt at benytte sig af eksterne udenlandske rådgivere på en eller flere af deres fonde. Juridisk og skatteteknisk er det altså danske fonde, men porteføljemanageren sidder ikke fysisk i foreningen, men derimod i det udenlandske fondshus, som eksempelvis Fidelity. Det vil sige at den danske investeringsforening reelt set udbyder en kopi af den udenlandske fond, men uden alle problemerne med det danske skattevæsen.
En gennemgang af danske fonde med udenlandske aktier viser at 36 ud af 228 aktiefonde reelt set er udenlandske fonde, hvor forvaltningen håndteres af en ekstern udenlandsk porteføljeforvalter. Vi har kun medtaget de udenlandske forvaltere, som ikke er fra samme koncern som den danske forening. Det er gjort for at finde frem til det antal forvaltere som angiveligt er valgt på baggrund deres investeringsmæssige evner og ikke blot fordi de kommer fra samme multinationale koncern. Eksempelvis har Nordea, SEB, Alfred Berg mfl., forvaltere siddende i udlandet og disse kunne i princippet medtælles som udenlandske, men ikke som eksterne eller uafhængigt udvalgte.
Flere end 23 mia. kroner forvaltes eksternet af udenlandske forvaltere, men brugen af eksterne forvaltere er ikke en generel tendens hos alle de danske investeringsforeninger. Eksempelvis er det ikke noget Nordea Invest og Sydinvest excellerer i. Til gengæld er Danske Invest, Nykredit Invest og SEB ikke blege for at benytte eksterne forvaltere i stor stil. I tabellen ses antallet af fonde i hver forening, som ifølge Morningstars databaser benytter sig af eksterne og udenlandske forvaltere. Den samlede formue på baggrund af fondenes seneste porteføljer er ligeledes vist.
I Nykredit Invest udgør udenlandske forvaltere 80 pct. af formuen i de undersøgte aktiefonde. Det er dog ikke så underligt, idet Nykredit Invest for en årrække tilbage lancerede et multimanagerkoncept, der netop går ud på at foreningen forsøger at vælge de bedste forvaltere fra hele verdenen til deres fonde. Også SEB har den overvejende del af formuen hos eksterne udenlandske forvaltere og her indgår forvalterens kendetegn direkte i fondenes navne f.eks. SEB Institutionel Nordamerika (BGI), forkortelsen står for Barclays Global Investor. I de øvrige foreninger skal man typisk ind og læse på hjemmesiden eller i prospekter for at finde frem til hvem den eksterne rådgiver er.
Det er dog ikke en hemmelighed, tværtimod benytter Danske Invest deres valg af eksterne rådgivere direkte i markedsføringen af foreningen. Danske Invest har hele 14 mia. kroner i fonde med eksterne forvaltere, svarende til 40 pct. af formuen i de undersøgte aktiefonde fra foreningen. Det er altså ikke en ubetydelige andel af formuen der er lagt på eksterne hænder.
Det er politikerne og Skat der sidder med nøglen til at åbne det danske marked op, så private investorer kan vælge frit og dermed fokuserer på at finde frem til de bedste investeringsforeninger ud fra afkast, risiko og omkostninger frem for ud fra skattemæssige betragtninger. Indtil politikerne og Skat får taget sig sammen til at løse problemet, så er det glædeligt at danske investorer kan få fat i et lille udvalg af udenlandske fonde via danske investeringsforeninger. Det tyder ligeledes på at der er en vis konkurrence når nogle danske investeringsforeninger er villige til at indrømme, at de ikke kan være verdensmestre i alle investeringsdiscipliner. Det er ganske afgjort til gavn for private investorer. Men der skal en helt ny skattestruktur til, førend danske investorer får et frit og ubegrænset valg blandt både danske og udenlandske fonde.
| Udenlandske fonde i danske foreninger | ||
| Forening | Antal fonde | Formue mio. kr. |
| Danske Invest | 13 | 14.174 |
| Nykredit Invest | 14 | 4.417 |
| SEB Institutionel | 4 | 4.258 |
| Jyske Invest | 1 | 222 |
| Alm. Brand Invest | 1 | 172 |
| Handelsinvest | 2 | 171 |
| Gudme Raaschou Invest | 1 | 143 | I alt | 36 | 23.558 |
