Hvad er sammenhængen mellem omkostninger og afkast? Det korte svar er, at hver en krone der betales i omkostninger, går fra i afkastet og at investorerne på den baggrund bør søge mod de billigste investeringsforeninger. Det er ikke helt forkert og omkostningerne er da så afgjort noget man som investor bør stræbe efter at holde så lave som muligt. Men ikke for en hver pris. Det er nemlig ikke sådan at den hellige grav er velforvaret, hvis blot man finder frem til den billigste fond på markedet. Det ville også være for nemt og hele den finansielle sektor ville i så fald ærgre sig over de mange ressourcer den jævnligt kaster efter netop, at finde frem til de allerbedste fonde og forvaltere.
Man kan sige det er med forvaltere som at købe så mange andre varer, nemlig at der skal være et attraktivt forhold mellem pris og kvalitet. Det kan jo heller ikke altid betale sig at købe det billigste køleskab eller den billigste vaskemaskine til husholdningen – der er også andre vigtige forhold der spiller ind. På den anden side skal man ikke tro at man har fat i en kvalitetsfond alene fordi den er dyr. Desværre er der ikke nogen nem vej til at finde frem til de bedste investeringsforeninger og derfor er og bliver omkostningerne kun et delelement i vurderingen af en fond.
Aktier uden tendens
For omtrent et år siden så vi på sammenhængen mellem de årlige administrationsomkostninger og fondenes afkast over både 1, 3, 5 og 10 år. Det er måske ganske intuitivt at der ikke var nogen som helst sammenhæng mellem omkostningerne og fondenes afkast på de helt korte perioder, idet der her er et stort element af tilfældige udsving og held. Men måske lidt mere overraskende, var der heller ingen sammenhæng mellem omkostninger og afkast over de længere perioder, hvor man ellers skulle forvente at omkostningernes akkumulerede effekt skulle begynde at vise sig i afkastet. Kun når vi så på fonde med danske obligationer kunne der spores en sammenhæng og det er slet ikke så underligt. Fondene minder meget om hinanden, der er ikke specielt store udsving i afkastene og netop for disse fonde udgør omkostningerne en relativ stor post i forhold til afkastet og er dermed mere udslagsgivende for resultaterne.
Betydningen af omkostninger for afkastet stiger jo mere fondene ligner hinanden. Når man har reduceret sit univers til få favoritter, der netop opfylde de betingelser og forventninger man har til en fond, så begynder omkostningerne ofte at spille en signifikant rolle, men ikke før det. Tag eksempelvis to passive indeksfonde, der begge investerer i det samme indeks fuldt ud og i øvrigt gør det effektivt, her vil fonden med de laveste omkostninger, alt andet lige, altid være bedst. Viser det sig at den ene indeksfond kun investerer i 9 ud af 10 selskaber i indekset for at holde omkostningerne nede, så er det ikke nødvendigvis den bedste fond længere, skønt den har lavere omkostninger. Investor har nemlig ikke længere vished for at afkastet i de to indeksfonde før omkostninger er identisk og kan derfor heller ikke uden videre antage, at den billigste er bedst. Udfordringerne bliver større når man ser på aktivt forvaltede fonde, da der ofte er betydelige forskelle i fondenes måde at investere på, antallet af aktier, vægtning på sektorer og regioner og meget mere, alt sammen noget der bidrager til forskelligartede resultater over tid.
Gamle resultater i nye tal
Der er gået et år og en finanskrise siden vores analyse og derfor har vi set på nye tal fra foreningerne for at teste om konklusionerne stadig holder. Vi har set nærmere på hhv. aktiefonde i kategorien ’Globale Large Cap Blend – Aktier’ og i ’DKK Korte – Obligationer’. I figuren vises fondenes omkostninger på den vandrette akse og deres 5 års årlige afkast ad den lodrette akse. Prikkerne i figuren skulle gerne danne en linje, altså vise en tendens, såfremt der var en sammenhæng mellem afkast og omkostninger, men som det ses af figuren, så danner prikkerne nærmere en tilfældig sky.
I figuren med korte danske obligationsfonde, ses derimod noget der minder om en faldende linje, som indikerer at højere omkostninger giver lavere afkast. Tendensen er dog mindre tydelig end sidste år, hvilket formentlig skyldes, at den voldsomme udvikling på de finansielle markeder under finanskrisen har været med til at ryste markedet selv for de korte danske obligationer.
Mange analyser viser at aktiv forvaltning har svært ved at slå markedet over lange horisonter, skønt der findes enkelte lysende eksempler på det modsatte. Et af argumenterne er, at det er svært at tjene omkostningerne ind gennem et højere afkast når man ser på det lange sigt. Morningstars egen analyse af de danske aktiefondes evner til at slå indeks fra i år, viste at lidt over en tredjedel af de danske aktiefonde har slået deres eget indeks på tre års sigt, et tal der typisk bliver lavere når tidshorisonten øges.
I den sammenhæng er foreningerne ikke blege for at indrømme, at det er vanskeligt at slå indeks, da indeks ikke har omkostninger. Og det argument fejler intet, det er ganske korrekt. Men netop det argument understreger, at aktiv forvaltning ikke altid er pengene værd. Derfor bør man forholde sig kritisk til de fonde man har og vil investere i, således at man ikke betaler unødigt for dårlig administration eller dyre rådgivere og porteføljeforvaltere, som ikke skaber værdi. Står valget mellem to fonde der er lige attraktive gør man klogt i at vælge den billigste. Men lave omkostninger alene er ikke nogen garanti for at man har fundet en god fond.
Klik på billedet for større visning
Klik på billedet for større visning
