Skovhuggerens grønne guldmine

Som ved korn og sukkermarker indeholder skovbrug også en option i jorden, der benyttes til skovbruget. Hvis jordens værdi kan udnyttes mere fordelagtig til andre formål og skabe bedre afkast end ved skovdrift, er investorerne bedst tjent med at frasælge jorden.

Skovdrift kan måske bedst sammenlignes med en konvertibel obligation. Skovbrugen indeholder nemlig både den stabile pengestrøm, som kendetegner en obligation, men samtidig får investorerne også det kurspotentiale som er typisk for aktier.

Skovbrugens afkast og risici

Før vi ser nærmere på skovbrug fra et afkast og risikoperspektiv er det vigtigt at understrege at der ikke eksisterer nogle helt perfekte datasæt til formålet. Skovbrug handles ikke i likvide markeder som aktier og obligationer, og sjældent er to skove helt ens. Kursdannelsen er derfor hverken særlig effektiv eller pålidelig.

Indledende forsøg på at udvikle afkastdata fandt sted på universiteter, hvor forskere fremstillede en række syntetiske afkast baseret på priser i bestemte regioner. Gennem de bestræbelser som bl.a. institutionelle investorer og akademikere har gjort, har vi for nylig set introduktionen af flere skovbrugsindeks, heriblandt NCREIT Timberland, som er det blevet det foretrukne indeks for aktivklassen.

Indeksets årlige afkast er vist her på siden. Et hurtigt kig på tabellen burde få enhver investor med gevinst for øje op af stolen. En hypotetisk investor som skød 10.000 kr. ind i skovbrug i 1988 ville ved udgangen af 2007 have 132.700 kr. i hånden forudsat at investoren kunne gøre indeksets præstationer efter. Samme investering i verdensindekset, MSCI World, ville til gengæld ’blot’ være vokset til 45.100 kr. Og det er endda før de mørke dage i slutningen af 2008.

Det risikojusterede afkast for skovbrug er endnu mere overbevisende, og ville give selv Bernie Madoff røde ører. Tabellen på siden viser en række interessante nøgletal for både skovbrug samt aktier og obligationer.

Skovbrug i porteføljen skaber et potentiale for at øge afkastet samtidig med en bredere spredning på flere aktivtyper end bare aktier og obligationer. Det kan være med til at nedbringe en porteføljes samlede risiko. Det skyldes, at skovbrug historisk set ikke har fulgt samme mønster som aktier og obligationer kombineret med historisk flotte risikojusterede afkast.

Nye aktører i industrien

Ikke overraskende har skovbrugets attraktive kombination af flotte afkast, lav variation i afkastet og ganske pæn korrelation til inflationen vakt interessen hos store institutionelle investorer lige fra Yale universitet med David Swensen i spidsen til danske pensionskasser som bl.a. ATP. Samlede institutionelle skovbrugsinvesteringer i USA lå på omkring 1 mia. dollars tilbage i 1989, men nyeste skøn anslår dagens niveau til tæt ved 40 mia. dollars.

De fleste investorer placerer typisk skovbruget under alternative investeringer, der omfatter aktiver som spænder fra fast ejendom til råvarer som olie og guld.

Harvards opsparingsfond har et mål om at 9 pct. af aktivklassen skal være investeret i skovbrug. CalPERS, USA største pensionskasse, allokerer omkring 34 pct. af deres inflationssikrede investeringer til skovbrug samt 10-20 pct. af deres ejendomsportefølje. Det er betydelig højere andele end for bare 10 år siden og både Harvard og CalPERS har da også været nogle af de største købere af skovbrug i de senere år. Pensionsbranchen har generelt set også været involveret i hovedparten af de allerstørste køb inden for skovbrug.

Så hvem er sælgerne så? Det er først og fremmet selskaber som producerer produkter baseret på skovindustrien. Papir og emballagevirksomheden International Paper solgte mere end 2,4 mio. hektarer i 2006 for 6,6 mia. dollars, MeadWestvaco solgte 130.000 hektarer for 400 mio. dollars i 2007 og tømmerfabrikanten Temple-Inland solgte 640.000 hektarer for 2,4 mia. dollars i 2007.

I dag er der ikke mange børsnoterede skovselskaber tilbage, som stadig ligger inde med betydelige skovbrugsinvesteringer. Hovedparten af skovbrugen er efterhånden opkøbt af institutionelle investorer. Et af de selskaber som stadig ligger inde med større arealer skovbrug er Plum Creek. Omtrent halvdelen af selskabets omsætning kommer fra skovbrug. Selskabets aktie handles i øjeblikket på højere pris multipler end andre skovbrugsselskaber, hvor omsætningen fra skovbrug kun udgør en mindre andel. Det er måske ikke så overraskende i betragtning af de seneste 20 års afkast fra skovbrug.

Fortsat attraktiv?

Spørgsmålet er imidlertid om historien vil gentage sig og branchen også i de næste 20 år vil præstere flotte resultater. Med overgangen af ejerskabet fra at være industribaseret til investorfokuseret, som er tæt ved at være fuldendt, er spørgsmålet om kurspotentialet i skovbrugsindustrien er udtømt. Eller er der fortsat plads til yderligere kursstigninger?

Og på pengestrømssiden hvad betyder de usikre udsigter for nyopførte ejendomme for den tømmerrelaterede indtjening? Hvor meget vil overgangen til elektronisk kommunikation ramme efterspørgslen efter papir? Og hvor meget vil en øget efterspørgsel efter alternative opvarmningskilder som biobrændsel og el-produktion ramme efterspørgslen efter træ?

Grundlæggende er det bare nogle af de spørgsmål som investorerne må stille, når de skal gøre op med sig selv om skovbrug fortsat vil være et attraktiv investeringsaktiv.

* Alle tal er beregnet på baggrund af 20 års historik og vist i DKK. Som risikofri rente er benyttet det gns. afkast i Morningstar-kategorien DKK Korte Obligationer.