Markedet i gang med en nervøs eksamen

Efter tre måneder med fine stigninger på de globale markeder, er eksamen gået i gang. Det er nu nøgletallene og selskabernes regnskaber for andet kvartal, skal berettige de pæne afkast.

Facebook Twitter LinkedIn

De seneste uger har man kunne høre glade nyudklækkede studenter i gaderne, eksamen er vel overstået, og for de flestes vedkommende kan der ses frem til en lang og velfortjent sommerferie. Til sammenligning er aktiemarkedernes eksamen dog kun lige begyndt.

Efter rædselsåret 2008 har første halvår af 2009 budt på et pusterum for investorerne. I løbet af andet kvartal har stigningerne for alvor taget fart, på tre måneders sigt ligger det danske OMXC20 således med en stigning på næsten 30 pct. Lignende afkast går igen i flere af de brede aktieindeks verden rundt. Umiddelbart kan det virke lidt mærkeligt, at vi oplever så markante stig

ninger på aktiemarkederne i en tid, som fortsat er præget af konkurser og fyringer på begge sider af Atlanten. Udviklingen vi har set de seneste tre måneder er et skoleeksempel på, at markedet tager forskud på for den økonomiske udvikling. Akkurat på samme vis, som da krisen startede, hvor markedet faldt markant, mens der fortsat var stor efterspørgsel på arbejdskraft.

Skal markedsstemningen forblive positiv, skal de kommende ugers eksamener bestås. Generelt vil det sige, at andet kvartals nøgletal, skal leve op til analytikernes forventninger. Der vil især være fokus på de store amerikanske selskaber, der kommer med regnskaber i de kommende uger. En fortsat optur vil kun ske, hvis selskaberne, bekræfter at de også kan se lyset forenden af tunnelen. En sådan bekræftelse er især vigtig nu da investorerne efter markant stigende markeder, spørger sig selv om det hele måske er gået lige hurtigt nok.

Det er spørgsmål om hvorvidt selskabernes resultater berettiger markedsstigningerne, og om vi dermed kan stole på de svagt positive nøgletal, som vi har set de seneste måneder, vi venter at få besvaret. Selskabernes udmeldinger kan forhåbentligt også medføre at der igen kommer mere positive fremtidsforventninger, eller som minimum mere klare udmeldinger, der kan være med til at kaste lys over længden af den økonomiske krise.


Første eksamener med blandede resultat

De første nøgletal for juni er allerede begyndt at tikke ind, men indtil videre har signalerne ikke været helt ensrettet. Juni tallene for den amerikanske forbrugertillid er blevet offentliggjort, med et indeks på 49,3, sammenlignet med en forventet stigning til 55,3 fra 54,8 i maj. Den amerikanske forbrugertillid er en vigtig økonomiskindikator, især i disse tider, hvor der gisnes om hvor længe den nuværende krise vil fortsætte. Tallet fortæller os noget om forbrugernes vilje til at bruge penge, og det netop offentliggjorte tal er altså noget mere pessimistisk, end markedets forventning. Ligesom forbrugertilliden er den amerikanske beskæftigelse fortsat presset, og det ser ud til at den amerikanske arbejdsløshed nærmer sig de 10 pct.

På den lidt mere positive front kan det nævnes at tallene for det amerikanske hussalg overraskede en smule. Salget steg for fjerde måned i træk, med 0,1 pct. sammenlignet med tallene fra sidste måned, mens tallet er oppe med næsten 5 pct. sammenlignet med samme måned sidste år. Det lyder som en ubetydelig lille stigning, men da det var på det amerikanske boligmarked, at den globale krise startede, bliver selv den mindste fremgang modtaget positivt i markedet. De månedlige tal for salget af eksisterende og nyopførte boliger, fortæller os noget om likviditeten i marked. Det er vigtigt, da der skal være en hvis omsætning af boliger, for at markedet kan betragtes som velfungerende.

Også tallene fra den amerikanske erhvervstillid(ISM) hører til i den positive lejr. De var på linje med forventningerne, og fortsætter dermed den opadgående trend fra de foregående måneder. Med juni måneds stigning befinder den amerikanske erhvervstillid sig nu på det højeste niveau siden august 2008. Det underbygger forventningen om at den amerikanske økonomi er på rette kurs.

Det enkelte nøgletals betydning og gennemslagskraft på markedet er i høj grad afhængig af den generelle markedssituation, og ikke mindst markedsforventningerne til nøgletallets niveau. Overrasker et nøgletal positivt, vil det have en positiv effekt på markedet og vice versa, mens et neutralt nøgletal ikke nødvendigvis har de store påvirkninger af markedet.


Tilbage til regnskaberne

Med svingende, men dog alligevel generelt positive signaler fra nøgletallene, er vi tilbage ved den centrale regnskabssæson. De kommende uger vil give os en bekræftelse på den seneste tids stigninger. Positive regnskaber fra de store selskaber, vil styrke vores forhåbninger i forhold til holdbarheden af den igangværende opadgående korrektion, og samtidig give os en vigtig indikator på selskabernes fremtidsudsigter, og dermed også en indikator på dybden af krisen.



10 bedste fonde siden årets start
Fondnavn Morningstar Kategori™ Managerens navn ÅTD merafkast* Kategoriens afkast ÅTD Morningstar Rating™
Nordea Invest Special Euro High-Yield Bonds EUR Højrente - Obligationer Ej oplyst 19,0 26,0 2
Carnegie WorldWide/Østeuropa Europa Nye Markeder - Aktier Morten Springborg 18,1 29,1 2
Sydinvest BRIK BRIK - Aktier Niels Skovvart 15,1 44,0 4
Jyske Invest Globale Ejendomsaktier Sektor Ejendomme, indirekte - Aktier Mikael Rosenbeck 15,1 3,8 -
Danske Invest Udlandske Obligations Markeder EUR Valutasikret Globale - Obligationer Bent Lystbæk 14,9 1,8 1

10 ringeste fonde siden årets start
Fondnavn Morningstar Kategori™ Managerens navn ÅTD merafkast* Kategoriens afkast ÅTD Morningstar Rating™
ATRIUM Value Partner - Europa Small Cap Europa Small Cap - Aktier Karsten Løngaard -11,6 19,4 4
Etik Invest Nordiske Aktier, Vælger Norden - Aktier Niels Ravn -10,2 26,6 2
ValueInvest Japan Japan Large Cap - Aktier Claus Juul -9,5 2,4 5
Handelsinvest Fjernøsten Asien ex. Japan - Aktier Ej oplyst -9,2 30,9 2
SEB Inst. High-Yield Bonds EUR Højrente - Obligationer Ej oplyst -9,1 26,0 4
*: ÅTD Merafkast beregnes som afkastet for fonden fratrukket det gennemsnitlige afkast for kategorien (hele Europa). Tallet angiver på tværs af samtlige investeringsfonde, hvem der har været bedst eller dårligst til at skabe et afkast til investorerne i forhold til gennemsnittet for sammenlignelige fonde inden for fondens egen kategori. Kun fonde der har eksisteret siden årsskiftet er taget med.

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Thomas Fleron Hansen  

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser