Den seneste tid har der været en del fokus på de nye asiatiske markeder, med Kina i spidsen. De kinesiske fonde er da også kommet rigtigt fint igen, oven på sidste års nedtur, men de latinamerikanske fonde, har faktisk klaret sig væsentligt bedre, på både den lange- og kortebane.
Der kan argumenteres for at flere af de nye markeders nedtur i efteråret 2008 lignede en overreaktion, da flere af landene ikke alene er afhængige af udviklingen i eksempelvis USA. Mere end halvdelen af Kinas samlede eksport går således til andre vækstmarkeder, og Brasiliens største eksportmarked er Kina. Kreditkrisen nåede selvfølgelig også disse lande,
ikke kun ved udefrakommende påvirkninger, men også fra de indenlandske økonomiske institutioner, blandt andet centralbankerne der også her har foretaget opstramninger.
Det latinamerikanske marked er i høj grad præget af regionens to største økonomier, Brasilien og Mexico, som også er de lande der udgør langt den største del af porteføljerne i de latinamerikanske fonde. Forskellen på de to markeder er dog markant, og siden årsskiftet er eksempelvis aktieindekset MSCI Brasilien steget med 56 pct., mens MSCI Mexico kun er steget 13 pct. i perioden. At Mexico har sværere ved at følge med Brasilien i denne sammenhæng, skyldes især landets store tilhørsforhold til USA, som jo unægtelig har skruet noget ned for blusset på grund af den nuværende situation. At Brasilien har en fordel frem for Mexico på det latinamerikanske marked, er dog ingen nyhed, landenes MSCI indeks tabte begge mere end 40 pct. sidste år, men lige så snart der ses på en lidt længere horisont, har den brasilianske børs i Sao Paulo, budt på langt de største stigninger.
Aktuel udvikling i Latinamerika
Det latinamerikanske marked oplevede i maj måned de største stigninger siden 1990. Det seneste rally bygger lagt hen ad vejen, på en følelse blandt investorerne, af at det værste af recessionen er overstået. Den seneste kursudvikling, er ligeledes blevet styrket af flere rentenedsættelser i regionen, samt begyndende positive økonomiske nøgletal.
Traditionelt set har perioder med en svag amerikansk dollar, en positiv afledt effekt på de nye markeder. En svag dollar tilskynder til øget globale investeringer i råvarer, samt i aktier fra de nye markeder, på bekostninger af investering i amerikanske statsobligationer, der bliver mindre attraktive med faldende dollarkurser. Selvom de udenlandske påvirkninger såsom dollarkursen, har afgørende betydning for eksempelvis det brasilianske aktiemarked, så har den seneste tids nævnte rentenedsættelser ligeledes en afgørende betydning. Den ledende Brasilianske rente har kurs mod et niveau på under 10 pct., hvilket efter brasilianske forhold, er et historisk lavt niveau. Den lave rente vil give virksomhederne bedre muligheder for at optage lån, hvilket uden tvivl vil smitte positivt af på den indenlandske vækst.
Danske Latinamerikafonde
Det latinamerikanske marked har længe været et populært mål for investering, og var blandt de første af de ”nye markeder”, der blev tilgængelige for de private investorer igennem danske investeringsforeninger. Der er syv fonde i kategorien ” Latinamerika – Aktier”. De fleste af fondene har mere end fem års historik, og fondene har endvidere været blandt de bedste investeringer målt over de seneste fem år. To af de danske fonde har sågar været på banen længe nok til at kunne fremvise et tiårsafkast, som er med helt i top.
Et lille regneeksempel viser tydeligt hvor godt det latinamerikanske marked har klaret sig på de lidt længere horisonter. Hvis investor investerede 10.000 kr. i den gennemsnitlige danske latinamerikanske fond for ti år siden, ville investeringen i dag være 38.080 kr. værd, til sammenligning ville en tilsvarende investering i den gennemsnitlige danske fond fra kategorien ”Danmark – aktier”, over samme periode være blevet til 20.290 kr. Samme billede gør sig gældende på fem års sigt, hvor en investering i Latinamerika i gennemsnit ville være blevet til 27.680 kr., mens investering i danske aktier blot har givet et resultat på 14.080 kr.
Fremadrettet må det forventes at de latinamerikanske markeder fortsat vil levere højere vækstrater, end hvad vi er vant til at se på de udviklede markeder. De stigende råvarepriser og utallige hjælpepakker på globalt plan, har allerede gjort meget for de nye markeder, og har haft stor indflydelse på den seneste tids store stigninger. Den eneste hage ved en stigning af den type vi ser i øjeblikket, er at det kan være svært at gennemskue om den forgår i et passende tempo, eller om det hele kommer til at gå lige stærkt nok, efterhånden som investorerne igen bliver risikolystne.
Kun udviklingen i de kommende måneder kan give os svar på berettigelsen af det høje tempo. Fortsætter økonomien med at vise spæde fremskridt, vil der dog med god sandsynlighed fortsat være gode investeringer at gøre på det latinamerikanske marked. Investering i de nye markeder, skal dog altid ses som et supplement til den samlede portefølje, da risikoen unægtelig er højere, end ved investering i de udviklede aktiemarkeder.
| Danske Latinamerikafonde | ||||||
| Navn | Manger | ÅTD afkast | 1 års afkast | 3 års afkast | 5 års afkast | 10 års afkast |
| BankInvest Latinamerika Aktier | Nikolaj Lippmann | 41,4 | -34,6 | 17,4 | 146,6 | - |
| BankInvest Latinamerika Pension | Nikolaj Lippmann | 43,3 | -32,7 | 20,7 | 149,5 | - |
| Danske Invest Latinamerika | Devan Kaloo | 37,7 | -28,2 | 19,5 | 155,0 | - |
| Handelsinvest Latinamerika | Ej oplyst | 37,9 | -31,6 | - | - | - |
| Jyske Invest Latinamerikanske Aktier | Jan Nellemann | 32,4 | -30,6 | 31,4 | 167,0 | 160,1 |
| Nordea Invest Latinamerika | Ej oplyst | 35,7 | -32,5 | - | - | - |
| Sydinvest Latinamerika | Niels Skovvart | 43,4 | -26,5 | 42,9 | 210,3 | 344,2 |
