Løn som fortjent?

Skrues performance fees derimod ordentligt sammen, kan de være med til at give manageren et incitament, som stemmer overens med investorernes, uden at omkostningerne løber løbsk. Meningerne om performance fees er mange og forskellige, men nogle metoder virker umiddelbart mere hensigtsmæssige end andre.

Ideelt set bør performance fees skrues sammen så de fungerer symmetrisk. Det vil sige at omkostningerne stiger når fonden klarer sig bedre end sit indeks, men de bør også falde lige så meget når fonden klarer sig ringere end indekset. I både Norge og USA er der regler om at performance fees tages symmetrisk, i de øvrige lande herunder Danmark er performance fees typisk designet til alene at stige og ikke falde, hvilket kan synes som en uhensigtsmæssig model for investorerne.

Hvis performance fees ikke er symmetriske, altså både kan stige og falde, så bør fondens faste omkostningsprocent til gengæld være under middel. Ellers tager fonden ingen risiko selv, da den vil få helt almindelig betaling som aktivt forvaltet fond, selv når den klarer sig ringere end sit indeks. Herudover kan omkostningsprocenten ende med at blive en tung klods om benet på fonden.

Symmetrien er ikke nok i sig selv. For at et performance fees skal virke efter hensigten, så er det helt afgørende, at det benyttede indeks tæt afspejler det marked som porteføljemanageren investerer i. I de tilfælde hvor strategien systematisk afviger fra indekset, så vil aflønningen i højere grad bygge på tilfældigheder og dermed ikke leve op til sit oprindelige formål om at belønne forvalteren for succesfulde aktive handlinger.

I beregningen af performance fees bør fonden benytte et såkaldt high water mark eller lignende mekanismer. High water mark, henviser til at der kun beregnes performance fee, såfremt dagens NAV er højere end seneste højeste NAV. Det skal sikre at investorerne ikke betaler performance fee af stigninger der kommer efter tidligere fald. Så hvis en fond eksempelvis underperformede i 2008, så skal investorerne ikke betale performance fee førend det tabte er genvundet.

Omkostninger i investeringsforeninger er et komplekst område og når man ser på metoden og niveauet for performance fee på det danske marked, så viser det sig at være yderst vanskeligt at sammenligne på tværs. Det man derimod kan gøre er at vurdere den enkelte fonds omkostninger, i forhold til ovenstående områder og derefter holde det op mod de øvrige fordele og ulemper ved den pågældende fond. Omkostningerne er væsentlige for en fonds resultater, men de kan ikke stå alene i bedømmelsen af en fonds kvaliteter.

Tre danske foreninger, samt Skagen Fondene, har valgt at benytte performance fee som en del af deres aflønning. Hver forening benytter deres egen model og det kan gøre det vanskeligt at sammenligne.

Amber Nordic Alpha stiftet på initiativ af Mogens Vad og Amber Energy benytter ikke high water mark. Amber Energy faldt med 62 pct. sidste år og skal dermed stige 163 pct. blot for at genvinde det tabte. Med et performance fee på 10 pct. bliver det til en ekstraomkostning på hele 16 pct. af formuen til belønning af manageren. De investorer, der investerede ved indgangen af 2008 kommer til at betale over 6 pct. af deres oprindelige investering alene i performance fees, plus faste omkostninger, skønt de intet afkast har fået. De samme mekanismer gør sig gældende i Amber Nordic Alpha, dog var tabet i 2008 mindre i denne fond.

BL&S Invest er stiftet på initiativ af Anders Lund, Peter Bundgaard og Erik Simoni, som alle tre tidligere var højt profilerede forvaltere af danske aktier. De har også valgt at tage 10 pct. i performance fee ud over en fast årlig procentsats i deres danske aktiefond. Her har man valgt at benytte high water mark og dermed er der lange udsigter til at kunne høste et performance fee, idet fonden tabte omtrent 40 pct. af formuen sidste år og dermed skal stige med knap 70 pct. for blot at gå i nul. Betydelige stigninger i danske aktier i år har dog hjulpet på situationen. Tilbage i 2008 da det så allerværst ud lancerede den danske aktietrio endnu en fond med performance fee, der investerer i et helt andet område, nemlig globale aktier. Her starter man naturligvis uden tab og kan dermed høste performance fee af alle positive afkast hele vejen op, når opsvinget viser sig. Set i bakspejlet var timing en anelse tidlig, da markeder fortsatte deres fald. I dag er fonden dog tæt ved at have genvundet det tabte.

MS Invest Value Aktier, benytter High Water Mark og er samtidig den danske fond med de laveste faste omkostninger, til gengæld har fonden et performance fee på hele 15 pct. af positive afkast mod konkurrenternes 10 pct. af positive afkast. Når markedet for alvor stiger vil der således udløses, et betydeligt performance fee, dog sikrer high water mark, at der kun betales omkostninger en gang af en stigning.

De norske Skagen Fondene benytter, som de eneste, indeks når performance fees beregnes i Skagen Global og Kon-Tiki, men de har til gengæld en højere fast omkostningsprocent. I den velkendte Skagen Global benyttes MSCI World som indeks, men fonden investerer i en betydelig andel aktier, som slet ikke indgår i indekset. Eksempelvis har fonden længe haft en stor andel i de såkaldte nye aktiemarkeder, som slet ikke med i indekset. Ligeså har fonden haft en relativ konstant stor andel i mid cap aktier, skønt indekset er et udpræget large cap indeks. Skagen Kon-Tiki benytter ligeledes et indeks, som overvejende består af large cap aktier, mens fonden ganske konsekvent har haft et betydeligt fokus på mid cap. Kon-Tiki benytter et symmetrisk fee, men tager til gengæld udgangspunkt i 2,0 pct. i fast omkostning, så der er noget at tære på når fonden klarer sig dårligere end indeks, alligevel har fonden sikret sig en bund under de årlige omkostninger på 1 pct. I 2008 blev de samlede årlige omkostninger 3,01 pct., skønt fonden tabte 48 pct. af investorernes penge.