Investorerne skal være varsomme med hvad de ønsker sig! Sådan indledte den anerkendte amerikanske aktieforvalter, Chris Davis sit indlæg på Morningstars Investeringskonference i Chicago i sidste uge, og han taler af erfaring. Gennem hans karriere har Davis ofte misundt både sin farfar og far, begge succesfulde aktieinvestorer, for at have levet under betydelige aktienedture, som gav dem mulighed for at købe solide virksomheder til spotpriser og dermed kunne høste stærke resultater i en årrække efter markederne atter vendte. Som farfaren, Shelby Cullom Davis sagde til sit barnebarn, ”Du tjener flest penge i et bear market, du opdager det bare
ikke på tidspunktet”.
”Nu fik jeg så endelig min chance - og det føles som at være i helvede”, sagde Chris Davis, og det er ikke så underligt at det føles skidt, for Davis er forvalter på en række amerikanske aktiefonde, der har oplevet betydelige tab siden markederne begyndte at falde i oktober 2007, selv efter der tages højde for aktiemarkedets comeback siden marts i år.
Selv om han er udsat for samme afmagt og frustration som vi alle har følt i de urolige markeder, bedyrer Davis at hans fonde ikke er blevet forvaltet på baggrund af følelser. Investorerne bør heller ikke give efter for deres følelser, siger han.
Fem interessante grupper
Skønt han indrømmer en række grimme fejl, som eksempelvis investeringen i den nu nationaliserede globale forsikringskoncern AIG, så har Davis og hans team kørt investeringerne i stilling, så der kan drages fordel af det nuværende og kommende marked. Det har de gjort ved at holde fast i den strategi der også tidligere har skabt stærke afkastmæssige resultater, nemlig ved grundig research og analyse af hver enkelt aktie i porteføljen. De aktier som han og hans team har købt ind til porteføljen de seneste måneder inddeler han i fem grupper:
Global dominans, selvfinansierende selskaber som Johnson & Johnson, der ikke har behov for at bremse op for at rejse ny kapital. Han betegner disse selskaber som kameler, fordi de kan gå lange distancer uden at stoppe for at drikke vand. ”Det er den slags selskaber man kan købe og gemme væk”, sagde Davis.
Den anden gruppe omfatter veldrevne selskaber med kapital og et tankesæt til at udnytte ubalancer i markedet. Det er selskaber med mulighed for at udnytte krisen til at lave opportunistiske opkøb og investeringer. Eksempler på sådanne selskaber er Warren Buffet selskabet Berkshire Hathaway, samt amerikanske Loews.
Udvalgte finansielle selskaber udgør den tredje gruppe. Davis indrømmer at investering i finansielle selskaber, hvorfra krisen oprindelig udspringer er kontroversielt, selv efter deres stærke comeback den senere tid. Men der er interessante muligheder for at vinde markedsandele og udlåne penge til attraktive marginer for de overlevende selskaber. ”Finans som branche er uundværlig, og samtidig vil jeg vædde 1.000 dollar med enhver på, at vi aldrig kommer til at se højere marginer i branchen end vi gør lige nu”, sagde Davis.
Energi, råvarer og landbrugsrelaterede virksomheder udgør den fjerde gruppe, da væksten i middelklassen i nye markeder vil fortsætte med at øge efterspørgslen efter ressourcer.
Den femte gruppe betegner han som ”specielle situationer” som eksempelvis gælden i Home Depot og Sealed Air, selskaber som fonden allerede var bekendt med, da selskaberne bød på tocifrede afkast.
Ifølge Davis er det helt naturligt at investorerne, efter næsten to års kraftig nedtur, stiller spørgsmålstegn ved, om de overhovedet tør eller bør løbe risikoen ved at investere i aktier. Han argumenterer imidlertid samtidig for, at den største risiko for investorerne ligger i at holde sig på sidelinjen og alene investere i obligationer.
Selv hvis vi var på vej ind i endnu en depression som i 1930’erne, så giver det mening at holde fast i en disciplineret investeringsstrategi. Han henviser til, at det tog det amerikanske Dow Jones indeks 25 år at komme tilbage til højdepunktet fra 1929 under depressionen. Alligevel ville investorer der havde investeret 10.000 kr. om året i indekset i samme periode have fået den samlede investering på 260.000 kr. til at vokse til 1.700.000 kroner svarende til et afkast på 12,5 pct. om året i gennemsnit, forklarer Davis.
Så selv om investorer og rådgivere formentlig ville ønske, at de kan forudsige fremtiden og undvige faldende markeder, så vil de i flertallet af gangene være bedre stillet ved at holde fast i deres langsigtede strategi.
