De vise ord fra Warren Buffett, ’vær grådig, når andre er frygtsomme, og frygtsom, når andre er grådige’ er atter højaktuelle. Det simple budskab der kan oversætte til: køb når kurserne er lave og sælg når de er høje, er logisk og lyder ganske nemt, men er desværre frygtelig vanskeligt i praksis. Det er ikke alle der fik holdt fast, eller for så vidt købt op, mens aktierne faldt sidste år og det er ikke alle der er kommet ind i markedet igen før det ganske uventet buldrede af sted i starten af marts i år og frem til i dag. Af de som ikke nåede ind i tide er der sikkert mange, der har haft en tiltagende lyst til at komme ind i aktier igen ef
ter de dag på dag hører kursstigningernes sirenesang.
Det er lige netop disse investorer, der risikerer at brænde fingrene på aktiemarkedet. For at vende tilbage til det simple investeringsråd, så er der ingen tvivl om, at aktier, og for den sags skyld alle mulige andre investeringsobjekter, ligger under for modeluner og irrationelle bevægelser. Stiger noget i en periode, tiltrækkes grådige og misundelige investorer, der vil ’med på vognen’ og det får stigningerne til at fortsætte ud over det rimelige. Her sælger de erfarne og disciplinerede investorer. I stedet vil de kunne finde gode og billige investeringsmuligheder i dele af markedet, som alle de andre for tiden ikke fokuserer på. Og når store kursfald på et marked udløser paniksalg fra de mindre rutinerede investorer, og priserne kommer urimeligt langt ned, er der ekstra grund til at købe.
Eksplosion i kurser
Hvordan skal man eksempelvis forholde sig til aktiemarkedet i øjeblikket? Umiddelbart kunne det se ud som om, at tiden er inde til at være frygtsom og sælge. Danske fonde i kategorien ’Danmark – Aktier’, har i gennemsnit givet et afkast på over 48 procent siden starten af marts. Endnu vildere har det været for fonde med Indiske aktier, som i samme periode har givet næsten 70 procent i afkast. Selv brede globale aktiefonde har i snit givet 26 procent. Det er ganske voldsomme stigninger. Man kan let være skeptisk over for, om værdien af virksomhederne reelt er øget så meget, på så kort tid. Det kunne se ud som om, alle investorer pludselig er løbet samme vej og kastet sig ind i aktier, og det måske er på tide at gøre det modsatte.
Men så enkelt er det desværre ikke. Der er nemlig også gode argumenter for dem, der mener, at aktiekurserne kan stige yderligere. For det første har aktiemarkedet i en længere periode været kraftigt faldene frem til marts, og skønt de efterfølgende stigninger har været voldsomme, så er kurserne stadig langt under tidligere niveauer. Der er ligeledes været positive overraskelser på det seneste i form af både bedre end ventede regnskaber fra storbanker fra ud og indland. Der er også positive momenter i en række økonomiske nøgletal som indikerer at vi måske har været igennem det værste.
Men skeptikere har tillige argumenter for at de seneste måneders stigninger er en overreaktion. Eksempelvis har det amerikanske aktiemarked i en periode været undervurderet, hvis man ser på Morningstars amerikanske aktieanalytikeres ’fair value’ beregninger for hvert enkelt selskab i det toneangivende amerikanske aktieindeks S&P500. De seneste stigninger har atter bragt kurserne over ’fair value’, hvilket betyder at kursudviklingen har overhalet analytikernes forventninger til selskabernes værdi. Skeptikere taler om et såkaldt ’bear market rally’, som er betegnelsen for en kortsigtet modreaktion i et ellers faldende aktiemarked.
Gå egne veje
Tiden må vise hvilken investorgruppe der får ret, pointen her er, at det ikke er givet. Der er hele tiden fornuftige argumenter for, at udviklingen er holdbar, eller i hvert fald ikke meget overdreven. Overreaktioner kan man først med sikkerhed konstatere, når det er for sent.
Men hvad skal man så gøre som helt almindelig investor? For det første kan man holde sig fra at investere i noget, alene fordi det allerede er steget meget. Ønsket om at komme med på vognen er den direkte vej til tab. At aktier fra en bestemt branche eller land er steget 50 procent de sidste par måneder gør det ikke mere sandsynligt, at de vil være en god investering fremover – snarere tværtimod.
Omvendt skal man lade være med at gå i panik, når markedet falder, hvilket nok har været en svær disciplin de senere år selv for de meste hårdkogte professionelle investorer. Vær helt bevidst om hvorfor du investerer i en bestemt aktiefond, på investeringstidspunktet. Lad så være med at sælge igen, selv om den falder – med mindre, grundene til købet ikke længere er relevante.
En sidste vigtig ting når man investerer, er at sørge for at re-balancere sine investeringer når fordelingen bevæger sig for langt væk fra den oprindelige sammensætning. Har man besluttet sig for at have 50 procent aktier og 50 procent obligationer, skal man holde fast i den beslutning. Hvis markedsudviklingen gør at fordelingen ændrer sig, eksempelvis er aktieandelen automatisk øget betydeligt på det seneste på grund af kursstigninger, så skal man sælge aktier til fordel for obligationer. Re-balancering, hvis det foretages disciplineret, betyder, at man får realiseret en del af gevinsterne og får købt op af det, der er faldet. Samtidig er det også med til at fastholde en konstant risikoprofil der forhåbentlig passer til dig som investor.
| Heading for table | |
| Morningstar Kategorier | Gns. afkast siden siden 7. marts |
| Indien - Aktier | 68,5 |
| Tyrkiet - Aktier | 63,4 |
| BRIK - Aktier | 57,9 |
| Rusland - Aktier | 56,3 |
| Europa Nye Markeder - Aktier | 53,1 |
| Sektor Ejendomme Indirekte - Aktier | 48,7 |
| Danmark - Aktier | 48,6 |
| Abc | 8 |
