I Danmark kan investorerne vælge blandt flere end 550 fonde, der i gennemsnit er bedre end de fonde man kan købe i udlandet. Så hvorfor overhovedet spekulere på at investere i fonde fra udlandet, vi har det jo som blommen i et æg, her i den lille andedam. Desværre er virkeligheden ikke nær så simpel, eller ubetinget positiv, eksempelvis køber den enkelte investor ikke et gennemsnit af fonde. Skønt fondene i snit ligger pænt, så dækker snittet over en jævn fordeling lige fra de allerbedste i international sammenhæng - til de allerdårligste. Hele spektret mellem de to yderpunkter er dækket. Derfor er der et stort antal fonde man som investor
bør gå udenom på det danske marked.
På de øvrige europæiske markeder er hele spektret fra god til dårlig ligeledes repræsenteret. Den helt afgørende forskel ligger i antallet af tilgængelige fonde på de enkelte markeder. I de fleste af de omkringliggende lande er der adskillige tusinde fonde at vælge imellem og dermed er der stadig talrige fonde at vælge fra, selv når man kun vælger blandt den bedste del af markedet. Sådan er det bare ikke i Danmark.
Skattestop for udland
Der findes et skattestop, som er meget ældre end det som Anders Fogh Rasmussen indførte. Det er den særdeles effektive skattebarriere, der sikrer at udenlandske fonde effektivt holdes på afstand fra danske investorers frie midler – altså i praksis et skattestop for udenlandske fonde, som skatteminister Kristian Jensen indtil videre har holdt i live – til trods for direkte kritik fra EU Kommissionen.
På grund af de danske skatteregler har danske investorer kun 550 fonde at vælge imellem, men tallet bliver hurtigt meget mindre. Vælger man at se på aktiefonde med en vis historik, eksempelvis tre år, er man allerede nede på 200 fonde fordelt i 37 kategorier. Vælger man kun fonde der ligger i den bedste fjerdedel af deres kategori så er der kun 40 fonde tilbage i 20 kategorier. I mange kategorier betyder det, at der kun er en enkelt eller ingen fonde tilbage. I figuren her på siden, viser de blå søjler antal valgmuligheder i hver kategori, efter de dårligste er sorteret fra (de røde søjler). Som det ses ender 17 søjler med at være helt røde, mens de blå søjler i de resterende kategorier ofte er meget lave.
Det er ikke kun Danmark der har besværlige skatteregler, eksempelvis har Tyskland ligeledes et kompliceret regelsæt. Forskellen er imidlertid, at det kan betale sig for udenlandske investeringsforeninger at tilpasse sig til Tyskland, fordi det tyske marked har en stor volumen der gør det attraktivt. Denne status har lille Danmark altså bare ikke og derfor er reglerne blot til ulempe for os selv. Det er uden tvivl til irritation for udenlandske investeringsforeninger, at de ikke kan få del i det danske marked, men så er den ikke meget længere. Taberen er den danske private investor, som går glip af et betydeligt udvalg af udenlandske kvalitetsfonde.
Skønt figuren her på siden viser et meget begrænset udvalg, så tegner den faktisk et rosenrødt billede af virkeligheden. De fleste investorer har endnu færre fonde at vælge imellem. Alle de som får rådgivning i deres bank har nemlig kun adgang til en lille del af figurens blå søjler, idet bankerne hver især kun sælger et mindre udvalg af fondene fra det danske marked.
Skattestoppet rammer også ETF
Det er ikke kun valgmuligheder blandt aktive fonde, som danske private investorer går glip af. I Europa vinder såkaldte Exchange Traded Funds, ETF, hastigt frem. Der findes i dag over 400 ETF fonde der investerer i en bred vifte af aktieindeks og knap 60 der investerer i obligationer. Disse fonde minder om de danske indeksfonde, men udbuddet er betydelig mere alsidigt. ETF fondene er omkostningseffektive og let tilgængelige fordi de er børsnoterede og kan allerede i dag købes for pensionsmidler. For frie midler sørger skattestoppet for at investorerne ikke kommer i nærheden af fondene.
De investorer der kan se ideen i risikospredning gennem en investeringsforening, men som ikke ønsker at betale høje omkostninger for aktiv forvaltning, vil typisk få glæde af at investere i billige indeksfonde der følger deres indeks meget tæt. Vi har indeksfonde i Danmark, men stilles der krav om lave omkostninger og at indekset samtidig skal følges tæt, så bliver valgmulighederne stærkt begrænsede og mange markeder er slet ikke dækket af danske indeksfonde, så investorerne har reelt set ikke et frit valg mellem aktiv og passiv forvaltning.
Klik på billedet for større visning
