Efter fornyet optimisme blandt investorerne da 2008 blev til 2009 er stemningen nu vendt og aktiefaldene for februar er faretruende tæt på at blive ligeså trist som de ubehagelige måneder i efteråret.
Selvom året knapt er skudt i gang er der allerede nu store forskelle på hvordan aktiefondene er kommet fra land i 2009. Cirka hver femte aktiefond ligger i plus for året, og for investorerne har det været afgørende at få satset på de rigtige heste. Bedst er det gået for sundhedsaktierne, som fortsætter de gode takter fra sidste år, men også teknologiaktierne er kommet flot fra start efter et vanskeligt 2008.
I den triste en
de af skalaen er derouten for fonde med fokus på ejendomsaktier intakt, men også dem med tyske aktier, der ellers var den store modedille tilbage i 2006, har tabt stort i år. I snit har danske fonde med tyske aktier mistet godt 18 pct. af formuen i årets første måneder.
Biotek i front
Blandt sundhedsaktierne er biotekselskaberne kommet bedst ud af starthullerne i år. Ifølge Morningstars oplysninger er to danske biotekfonde tilgængelige for private investorer. Det er BankInvest Bioteknologi og Danske Invest Bioteknologi, der i år indtil videre har præsteret hhv. 10,8 pct. og 7,9 pct. i afkast. Hovedparten af porteføljerne består af amerikanske biotekselskaber, og den stigende dollar har haft en gunstig effekt på afkastet i de to fonde. Men også uden valutaeffekten er biotekselskaberne blandt dem med bedst afkast i år.
De to biotekfonde følger begge indekset, AMEX Bioteknologi. Det er et smalt indeks bestående af bare 20 aktier. Sammenfaldet af aktier i indekset og de to fonde er derfor ganske betydelig, men indbyrdes fondene imellem er der også en høj grad af overlap mellem aktierne. Ved årsskiftet var hele 77 pct. af porteføljerne i Danske Invest Bioteknologi og BankInvest Bioteknologi fuldstændig identisk. Den store forskel findes derimod i omkostningsstrukturen. Biotekfonden fra Danske Invest er indeksbaseret og kan fås til næsten halvpris sammenlignet med biotekfonden fra BankInvest. Af de to har indeksfonden leveret de bedste afkast over et, tre og fem år.
Dollaren trækker teknologi op
Teknologiaktierne er ligeledes kommet flot fra start i år, og det har de danske it-fonde nydt godt af. I snit er investorerne belønnet med små 2 pct. Med mange amerikanske it-aktier i porteføljerne har dollarens udvikling også her haft positiv effekt på afkastet til danske investorer.
Især Google har været en god bidragsyder til afkastet i it-fondene. De fleste danske it-fonde har nemlig investeret betydeligt i selskabet, og med aktiens pæne afkast i år, har det været et fornuftigt valg.
Sektoren drager i øjeblikket fordel af, at den er knap så kapitaltung som flere andre brancher og ikke i samme grad afhængig af långivning og løbende finansiering i et ellers fastfrosset lånemarked. Mange af selskaberne i branchen har positiv likviditet fra driften og er i en vis udstrækning selvfinansierende.
Tysk optur blev til nedtur
Tilbage i 2006 blev introduceret hele seks nye aktiefonde med fokus på tyske aktier. Ifølge investeringsforeningerne dengang var den tyske økonomi i bedring, og et økonomisk opsving var lige på trapperne. De nye fonde ville have en bid af kagen og investorer, som også ønskede at være med på vognen, skulle blot investere i en af de nye fonde.
Men virkeligheden viste sig noget anderledes. I år er fondene kommet ekstremt dårligt fra start, men også sidste år var det tyske fokus et dårligt valg, og fondene klarede sig dårligere end Europa i øvrigt. I 2007 præsterede det tyske DAX-indeks hele 22 pct. i afkast. Det var dog drevet af stærke afkast blandt nogle få aktier, og de danske fonde med tyske aktier kunne ikke følge trit med indekset. Resultatet blev et betydeligt mindre afkast end de 22 pct., men præstationerne var dog stadig bedre end det brede Europa indeks.
En af dem der var først på banen med en tysk fond var EgnsINVEST. Afkastet er imidlertid det laveste blandt de seks tyske fonde siden deres respektive opstart. Janne Kjær, aktiechef i EgnsINVEST, forklarer at opsvinget aldrig for alvor udmøntede sig i et forøget tysk privatforbrug. Det ramte fonden, som netop havde satset på tyske selskaber, der ville drage fordel af stigende efterspørgsel blandt de tyske forbrugere.
Ejendomsfonde fortsætter ned
Som bekendt var boligprisernes deroute nådesløs sidste år og det smittede af på fonde med mange ejendomsaktier. Pessimismen er fortsat ind i 2009 og aktiefonde med hovedfokus på europæiske ejendomsaktier er faldet med 11 pct. i snit i år. Af dem er Danske Invest Indeks Europæiske Ejendomme hårdest ramt. En aktie der har trukket godt ned i afkastet blandt ejendomsfondene er det børsnoterede engelske selskab Land Securities Group. Aktien er nede med godt 40 pct. i år i kølvandet på et barsk 2008, hvor halvdelen af formuen blev tabt.
Hvordan året fortsætter for de danske aktiefonde må vi vente at se, men ingen tvivl om at 2009 vil blive nervepirrende for mange investorer. Vi følger naturligvis udviklingen tæt.
Sådan er de danske aktiefonde kommet fra land i 2009 - Inddelt efter Morningstar kategori
Top 5 kategorier for danske aktiefonde | ||||
Morningstar kategori | Antal fonde i kategori* | Gns. afkast i pct. år til dato** | Gns. afkast i pct. i 2008 | |
Sektor Sundhed - Aktier | 7 | 4,0 | (17,2) | |
Sektor Teknologi - Aktier | 9 | 1,8 | (42,5) | |
Latinamerika - Aktier | 7 | 1,4 | (48,3) | |
Danmark - Aktier | 32 | 0,4 | (49,2) | |
Asien ex. Japan - Aktier | 13 | (1,1) | (49,9) |
Bund 5 kategorier for danske aktiefonde | |||
Morningstar kategori | Antal fonde i kategori* | Gns. afkast i pct. år til dato** | Gns. afkast i pct. i 2008 |
Sektor Ejendomme, Indirekte - Aktier | 3 | (11,0) | (50,6) |
Japan Large Cap - Aktier | 13 | (11,3) | (29,0) |
Europa Nye Markeder - Aktier | 7 | (13,9) | (67,2) |
Tyskland Large Cap - Aktier | 6 | (18,2) | (46,0) |
Euroland Large Cap - Aktier | 3 | (18,3) | (44,4) | * Kun kategorier med 3 eller flere fonde er medtaget i tabellen. Kun danske fonde er inkluderet. ** Afkast er opgjort pr. 23/2/2009 og er i DKK |
Sådan er de danske aktiefonde kommet fra land i 2009
Top 5 for danske aktiefonde opgjort efter afkast år til dato | ||||
Fondsnavn | Morningstar kategori | Afkast år til dato i pct. * | Afkast i pct. i 2008 | Morningstar Rating™ |
BankInvest Bioteknologi Aktier | Sektor Bioteknologi - Aktier | 10,8 | -18,8 | 3 |
Sydinvest Latinamerika | Latinamerika - Aktier | 8,7 | -45,8 | 5 |
Danske Invest Bioteknologi | Sektor Bioteknologi - Aktier | 7,9 | -9,7 | 5 |
Multi Manager Invest Afd Health Care | Sektor Sundhed - Aktier | 6,9 | -17,6 | - |
Nordea Invest IT | Sektor Teknologi - Aktier | 4,9 | -45,0 | 3 | Bund 5 for danske aktiefonde opgjort efter afkast år til dato |
Sparinvest EURO STOXX 50 | Euroland Large Cap - Aktier | -17,8 | -42,4 | 4 |
Danske Invest Tyskland | Tyskland Large Cap - Aktier | -18,6 | -41,3 | - |
BankInvest Tyske Aktier | Tyskland Large Cap - Aktier | -18,7 | -46,6 | - |
Danske Invest EuroStocks50 | Euroland Large Cap - Aktier | -19,6 | -44,6 | 3 |
Danske Invest Engros Østeuropa Konvergens | Europa Nye Markeder ex. Rusland - Aktier | -24,8 | -58,1 | 4 |
-
Kan eurozonebanker fortsætte deres rally i tredje kvartal?
Her er, hvad du kan forvente ved halvårsregnskabet og fremover, nu hvor "festen med de høje rente...
-
Alle øjne på september, mens ECB fastholder renten
Beslutningen var bredt forventet, så reaktionen på aktie-, obligations- og valutamarkederne var a...
-
ECB's rentebeslutning: Hvad vi kan forvente den 18. juli
Efter den første rentenedsættelse i juni, her er hvad analytikere og økonomer forventer, at Den E...
-
Hvilket omfattende rally? AI-aktier dominerer igen i 2. kvartal
Nvidia, Apple og andre store AI-aktører drev markedspræstationen i endnu højere grad i kvartalet
-
Europæiske aktier i tredje kvartal 2024: Valgspecial for Storbritannien og Frankrig
Labours valgsejr bør hjælpe britiske husbyggere, mens politisk usikkerhed har ramt det franske ak...
- ...Søg i artikelarkivet
-
Nvidias fair value hæves efter fremragende regnskab
Vi er mere optimistiske med hensyn til den kommende vækst, aktien er nu en smule overvurderet.
-
Oktober var den bedste måned for fondsflow
Langsigtede fonde domicileret i Europa havde en nettotilstrømning på 62,6 milliarder euro i sidst...
-
Månedens nye overvurderede aktier
Ashtead Group og InterContinental Hotels Group er blandt de aktier, der nu er dyre.
-
Er det et godt tidspunkt at købe aktier?
Europæiske aktier screenes som mere undervurderede end de amerikanske.
-
10 AI-aktier at investere i
Disse aktievalg kan drage størst fordel af udviklingen inden for kunstig intelligens.