LD holder føring

For anden måned i træk ligger LD Invest i toppen af ranglisten over de danske foreninger. Sparinvest er dog rykket tætter på i denne måned.

Karsten Henriksen 20/02/2009
Facebook Twitter LinkedIn

I sidste måned deltog LD Invest for første gang i foreningernes rangliste med seks bedømte fonde og et snit i Morningstar Rating på hele 4,17 stjerner. Foreningen har opnået præcis samme resultat i denne måned og beholder således placeringen. Sparinvest ligger atter som nummer to, dog med et bedre snit end sidst, så foreningen nu er oppe på 3,93 stjerner, på baggrund af 14 bedømte fonde. Månedens øvrige placeringer kan ses i tabellen.

Fem fonde fra tre forskellige foreninger blev bedømt for første gang i denne måned. Deres navne og rating er vist i tabellen nedenfor.

Sammenlignes alle danske fonde under et i forhold til de

øvrige fjorten lande i landenes rangliste, så rykker de danske fonde ned på en tredjeplads med et snit på 3,23 stjerner på baggrund af 424 bedømte fonde. Vi bliver kun overgået af Schweiz og Holland, som ligger en anelse over.


Europæisk Rating

Morningstar Rating er en europæisk sammenligning, hvor fondene bliver bedømt på, hvor godt et risiko- og omkostningsjusteret afkast de har opnået gennem de seneste tre, fem og ti år i forhold til tilsvarende fonde indenfor samme kategori i hele Europa.

Den samlede rating beregnes som et vægtet snit af 3, 5 og 10 års ratingen. Morningstar opdeler de mange forskellige fonde i Europa i 160 kategorier. I januar var der i alt 424 danske fonde, som indgik i bedømmelsen og på europæisk plan var tallet ikke mindre end 37.279 fonde. Her på morningstar.dk kan man under fanebladet ’Risiko og rating’ se både den samlede rating, samt de underliggende ratings på de tre perioder for hver enkelt fond. Morningstar Rating vil ofte give et godt fingerpeg om hvor god en fond er, men man bør altid vurdere en fond på mere end et nøgletal inden der investeres.

Foreningernes rangliste i Morningstar Rating™
Forening Snit - Januar Antal Snit - December
LD Invest 4,17 6 4,17
Sparinvest 3,93 14 3,85
Nordea Invest 3,39 46 3,43
Sparindex 3,36 11 3,73
Jyske Invest 3,32 28 3,36
Danske Invest-gruppen 3,32 75 3,37
Lån & Spar Rationel Invest 3,22 9 3,22
SEB 3,21 19 3,29
Nykredit Invest 3,14 14 3,29
Alm. Brand Invest 3,00 8 3,00
EgnsINVEST 2,81 16 2,75
Sydinvest 2,80 20 2,90
Alfred Berg Invest 2,78 9 2,89
BankInvest 2,78 36 2,91
Carnegie WorldWide 2,57 7 2,57
Handelsinvest 2,00 9 2,44

Landenes rangliste i Morningstar Rating™
Land Snit - Januar Snit - December
Schweiz 3,34 3,38
Holland 3,25 3,23
Danmark 3,23 3,29
Sverige 3,22 3,14
Norge 3,18 3,17
Finland 3,18 3,24
Frankrig 3,16 3,21
Tyskland 3,08 3,06
Storbritannien 3,08 3,05
Spanien 3,02 3,01
Italien 2,97 2,92
Østrig 2,93 2,85
Irland 2,89 2,89
Belgien 2,89 2,96
Luxembourg 2,83 2,84

Fonde der i december blev rated for første gang
Fond navn Morningstar Kategori™ Morningstar Rating™
BankInv.Virksomheds Obl. Acc Euro Corporate Bond 2
Sparinvest Cumulus Value Inc Global Equity Small/Mid Cap 4
SEB Inst. Emerging Market Equities (Mondrian) Inc Emerging Markets Equity 4
SEB Inst. Japan Selection (DIAM) Inc Japan Large-Cap Equity 2
BankInvest Højrentelande Acc Emerging Markets Bond 2

Facebook Twitter LinkedIn

Om forfatteren

Karsten Henriksen  Karsten Henriksen

© Copyright 2024 Morningstar, Inc. All rights reserved.

Brugervilkår        Fortrolighedspolitik        Cookie Settings        Offentliggørelser