Når Barack Obama tirsdag den 20. januar 2009 indsættes som USA’s 44 præsident, ligger udfordringerne allerede på lur. Obama overtager ledelsen af en nation i store økonomiske vanskeligheder, og de seneste måneder er dårlige nøgletal nærmest haglet ned over USA.
Tilliden er væk
Arbejdsløsheden stiger fortsat, og december tallene for detailsalget blev den sjette måned i træk med faldende salg. Detailsalget i julemåneden endte faktisk med et fald der var mere end dobbelt så stort som det forventede. De mange ”dårlige” nøgletal er uden tvivl et signal om at den almindelige forbruger har mistet tilliden til økonomien, og d
erfor skærer ned i privatforbruget, som er en af de centrale drivkræfter i den amerikanske økonomi.
Obama har siden han blev valgt den 4. november 2008, gentagende gange udtrykt nødvendigheden af at handle hurtigt fra statens side. Det er en svær situation ikke blot USA, men hele Verden befinder sig i, hvor hurtige handlinger kan være det eneste der forhindre at nedturen bliver til en langvarig recession.
Generelt har Obama ikke været tilfreds med den måde hvorpå de første 350 mia. dollar fra den amerikanske stats første store hjælpe pakke i 2008 er blevet brugt. Man har i høj grad savnet en gennemsigtighed i forhold til hvad de mange penge er gået til, og det er uheldigt at hjælpepakken ikke i større grad ,er slået igennem på den almindelige amerikaners muligheder for at opnå kredit, og blive siddende i sin bolig.
Jobplanen central
En af Obama’s vigtigste opgaver den kommende tid, bliver at få vendt udviklingen i den kraftigt stigende arbejdsløshed i USA. Først og fremmest har Obama bebudet at han ønsker at benytte anden halvdel af den 700 mia. dollar store redningspakke, til at sikre at borgerne kan beholde deres hjem, og at private, så vel som mindre virksomheder, kan låne penge i banken. Sidste nævnte er helt essentielt for at holde hjulene i gang, og skabe jobs.
Statslige projekter
Obama’s job plan går groft sagt ud på at skabe, eller i hvert fald at bibeholde 3 mio. amerikanske jobs. Jobbene skal findes ved at igangsætte et hav af statsfinansierede udvidelser af infrastrukturen med videre. I den forbindelse har organisationerne nærmest stået i kø den seneste tid, med forslag til Obama administrationen, i form af jobskabende projekter. Det forventes at Obama ønsker at bruge 2,5-3,0 pct. af det amerikanske brutto nationalprodukt i 2009 og 2010, et beløb svarende til godt 400 mia. dollar pr. år.
Der er altså tale om markante beløb, som Obama bringer i spil, for at få sat gang i jobskabelsen, og sikre den private og mindre virksomhed økonomisk. Det kan dog virke som et voldsomt beløb for USA, eftersom de foreløbige statsbudgetter for 2009, ser ud til at kunne slå alle rekorder, med et statsunderskud på mere end 1000 mia. dollar.
Alligevel virker det dog fornuftigt at forsøge sig med chokterapi, i den nuværende situation. De seneste udtalelser fra den amerikanske centralbankchef Ben Bernanke, tyder da også på, at han i et vist omfang støtter op omkring Obama’s planer om yderligere stimulering af økonomien, i form af enorme kapital indsprøjtninger.
Påvirkningen af markedet
De mange negative nøgletal, og ringe tiltro til økonomien, har foreløbigt givet USA en dyster start på 2009. Blandt både private og professionelle, er meningerne meget delte, i forhold til hvornår vi kan forvente en forbedring af økonomien.
Der er særligt tre områder der giver os vigtig information, i forhold til længden af recessionen.
Det amerikanske ejendomsmarked er blevet banket langt tilbage, mængden af ejendomme til salg og de overordnede liggetider, har på det seneste vist små tegn på begyndende stabilisering.
I forbindelse med ejendomsmarkedet og den generelle tørlægning af lånemarkedet, for både private og erhvervsliv, bliver det interessant at følge tallene fra Wall Street, omkring bankernes udlånsvækst, efter Obama administrationen får iværksat sine planer. Tallene har hidtil vist løbende svækkelse under kreditkrisen, men øget statsligt fokus, med tilhørende milliardbeløb, bør slå igennem og starte en optøning af kreditmarkedet. Gennemføres de økonomiske tiltag som fremlagt, kan bunden for det amerikanske boligmarked være indenfor rækkevidde.
Til sidst det helt centrale i både Obama’s planer, og en generel sund økonomi: en nedbringelse af arbejdsløsheden. De statslige hjælpepakker skal have tid til at virke, inden resultaterne kan ses i opgørelserne over arbejdsløsheden i USA. Med de tiltag der ligger for døren, bør det dog blive spændende at følge arbejdsløshedstallene gennem 2009.
Meget står og falder med hvorvidt de kommende økonomiske tiltag formår at ramme plet, i modsætning til visse af de foregående redningspakker. De kommende seks til ni måneders nøgletal vil give os en klar indikation af om økonomien befinder sig i en kort, eller længerevarende recession.
