Hvad kan vi forvente af 2009?

ommende år.

Det kan vi sige med ret stor sikkerhed. Ikke fordi vi her på Morningstar kan se ind i fremtiden og heller ikke fordi vi har konkrete bud på udviklingen i OMX C20 eller andre gængse aktieindeks det kommende år. Men derimod, fordi det faktisk er yderst vanskeligt at finde normale markeder hvis man ser tilbage i tiden.

Ligesom der ikke var en gylden tidsalder, hvor politikere var ærlige og børn velopdragne, så er det vanskeligt at finde konsistente normale markedsstilstande tilbage i tiden. For eksemplets skyld kan vi definere ”normal” som det, de fleste vil betegne som markeder præget af rutine, uden ekstreme og ualmindelige eller katastrofale begivenheder som ryster markederne. Ser vi på nyere tids udvikling i markederne, så vil de færreste perioder overhovedet leve op til selv en svag form af kriteriet for et normalt marked.

De fleste vil være enige i, at anden halvdel af 1990’erne, der endte med at helt nystartede selskaber uden indtjening eller håndgribelige værdier blevet handlet op i absurd høje kurser – ikke var en normal periode. Det var de efterfølgende år næppe heller. I 2000 bristede internetboblen, senere kom 11. september og efterveerne fra denne katastrofe. Sammen med regnskabsskandalerne hos Enron, Tyco med flere, blev 2001 og 2002 skubbet langt ud over grænsen for det normale.

Nogle vil derimod mene, at den efterfølgende periode fra tidlig 2003 til den igangværende nedtur, der begyndte i anden halvdel af 2007, er et bud på de normale markeder som forvalterne refererer til. Men var den periode egentligt så normal? Råvarepriserne og aktierne fra selskaber involveret i råvarer doblede eller tredoblede, hvorefter de fortsatte med at stige. Flere af de såkaldte nye aktiemarkeder steg årligt med over 48 pct. i perioden april 2003 til oktober 2007! Man kan med andre ord nemt argumentere for, at der ikke har været et eneste kalenderår siden 1995, der kan betegnes som normalt.

Ser man på længere perioder er billedet i stor udstrækning tilsvarende. For eksemplets skyld antager vi at et normalt aktieår er et år, hvor det danske aktiemarked maksimalt stiger eller falder med 10 pct. I så fald har der kun været fem ”normale” år i løbet af de seneste 30 år. En situation der kun forekommer en sjettedel af gangene kan næppe betegnes som normal. Ser vi i stedet på det amerikanske aktiemarked, som er større og betydelig mere effektivt, så har der kun været ti ud af 30 år med afkast mellem plus og minus 10 pct. Igen er det vanskelig at tale om normal, når noget kun forekommer en tredjedel af tiden.

Måske vil det hjælpe at se endnu længere tilbage i tiden, i jagten på det normale, men atter med begrænset succes. Det vil være vanskeligt at finde et normalt år i det halvandet årti omkring depressionen i 1930’erne og anden verdenskrig. De vilde markeder der ledte op til børskrakket i 1929 var heller ikke mere normale end udviklingen i slutningen af 1990’erne. Går man længere tilbage rammer man ind i endnu en katastrofal verdenskrig og dens efterveer. Før denne tid begynder det at blive vanskeligt overhovedet at tale om normale markeder, sammenlignet med det morderne samfund vi lever i, i dag.

Naturligvis har der været mere afdæmpede perioder imellem disse større begivenheder. Men set i lyset af historien, er det vanskeligt at betegne voldsomme økonomiske og politiske chok og vilde markedsbevægelser som værende exceptionelle. Vi kan vælge at kalde de afdæmpede perioder for normale, eller de perioder der giver pæne afkast i vore porteføljer for normale. Hvis aktiemarkedet giver et afkast på pæne 7 pct. næste år, så vil det være ganske fint for de fleste af os der er udmattede og ulykkelige over det seneste års tabte værdier, men det vil ikke kunne kvalificere sig som et normalt år.

Hvis der ikke er noget der hedder normale markeder, så bliver risikospredning så meget desto vigtigere. Ganske vist fejlede risikospredningen på en række punkter sidste år. Der var ikke megen gevinst ved at sprede sig på aktier fra forskellige lande, ligesom nogle obligationstyper led voldsomme tab. Der var endda en række støvede pengemarkedsfonde i Europa, som pludselig kom i problemer. Men selv i det kaotiske 2008 betalte det sig i mange tilfælde, at have god gammeldags risikospredning mellem aktier og sikre danske obligationer. Stort set alle fonde med korte danske obligationer endte året i positivt territorium, med de bedste afkast på næsten 6 pct. Ligeså med øvrige danske obligationsfonde, hvor de bedste gav i omegnen af 9 pct. Selv mange af de mere risikable obligationsfonde der endte i rødt for året, klarede sig alligevel i de fleste tilfælde bedre end aktiefondene.

2009 er kun lige begyndt og selv de klogeste strateger ved ikke hvad morgendagen bringer, så selvom nogle obligationsfonde, og aktiefonde i særdeleshed, har påførte investorerne betydelige tab sidste år, så giver det fortsat god mening at sprede investeringerne på mange forskellige områder. Men vent derimod ikke passivt på normale markeder – for de kommer ganske givet ikke.