Den finansielle krise har fået forbrugerne til at trække hårdt i bremsen, og holde pengene tættere til kroppen. Det går blandt andet ud over de varige forbrugsgoder, såsom biler. Bilindustrien er i øjeblikket voldsomt presset over det meste af verden, men særligt de tre amerikanske Detroit giganter General motors, Ford og Chrysler, oplever alvorlige problemer i øjeblikket.
Bilsalget befinder sig i øjeblikket på det laveste niveau i 25 år. Alene General Motors har de seneste år måtte sige farvel til op imod 50.000 medarbejdere, samtidig med at aktiekursen pt. er banket godt 66 år tilbage, blandt andet efter offentliggørelsen af et kæm
pe tab på 24 mia. kr. i tredjekvartal. De tre bilfabrikanter beskæftiger et anseligt antal medarbejdere der tilsammen udgør 70 pct., af den samlede medarbejder styrke inden for den amerikanske bilindustri.
En konkurs i et eller flere af de amerikanske koncerner, kan i værste fald betyde et farvel til mere end 3 mio. ansatte, hos selskaberne selv, og underleverandører.
Chefer på tiggergang
Allerede I begyndelsen af oktober tog den amerikanske regering de første skridt for at komme de nødstedte bilproducenter til undsætning, i form af særlige lavtforrentede milliardlån. Lånene er dog primært øremærket til udviklingen af miljøvenlige biler, og de fleste analytikere vurderede på daværende tidspunkt, at disse tiltag langt fra var tilstrækkeligt, til at redde bilindustrien.
I midten af ugen var Detroit Giganters chefer taget en tur til Washington for at klage deres sag overfor senatets bankkomite, efter at de i de forgangne uger havde modtaget afslag fra bush administrationen i forhold til at få del i den 700 mia. dollar store redningspakke der blev vedtaget i efteråret. De tre koncerner står nu akut og mangler et beløb i størrelsesordenen 25 mia. dollar, for at kunne fortsætte driften. Selskaberne selv har bedt om en løsning hvor de, og deres underleverandører får adgang til 10-årige lavt forrentede statslån, hvis finanskrisen ikke skal tage livet af dem.
Tiggergangen foran senatets bankkomite i den forgangne uge, har dog ikke umiddelbart båret frugt, og cheferne måtte onsdag flyve hjem til Detroit igen, med uforandret sag, alt imens General Motors og Ford chefen blot kunne se til mens deres selskabers aktiekurs tabe i omegnen af 1/4 af deres værdi, oven på de i forvejen voldsomme fald de seneste uger. For General Motors vedkommende betyder det reelt at selskabet stort set er tilbage hvor det var, da anden verdenskrig sluttede i 1945.
Måske håb forude
Selvom det ikke i første omgang blev til lavtforrentede lån for 25 mia. dollar, er der håb forude for de nødstedte selskaber. En mindre gruppe senatorer er nemlig blevet enige om en lovpakke der skal undsætte de skrantende bilproducenter.
Inden en sådan lovpakke kan blive virkelighed, skal den dog godkendes af kongressens ledere, der indtil videre har udbedt sig detaljeret planer for hvordan en eventuel lovpakke, vil kunne sikre selskaberne gennem krisen. En central begrundelse for endnu ikke at have godkendt en redningspakke, går på at det for mange kan virke som at kaste penge ned i et bundløst hul, og blot udskyde det uundgåelige nogle måneder eller måske et halvt år.
Ingen danske fonde med store tab
En gennemgang af beholdningerne i de danske aktiefonde, viser at ingen fonde ligger med store beholdninger af hverken General Motors eller Ford. Chrysler er der af gode grunde slet ingen der ligger inde med, da de efter at være blevet solgt af tyske Daimler, har været ejet af en equity fond. I en tid med forsat pres på de globale aktiemarkeder, er det meget positivt, at ingen danske fonde, har ligget med positioner større end 1 pct., i de udsatte amerikanske bilproducenter. Derved har de danske fonde sneget sig uden om de markante tab selskaberne har realiseret den seneste tid.
Obama kan blive redningsmand
Den kommende amerikanske præsident Barack Obama, har gentagende gange kritiseret Bush administrationen for manglende vilje til at handle på området. Obama har da også allerede nu lovet at han har nye redningspakker med i tasken, når han flytter i det hvide hus, d. 20. januar 2009. Det helt store spørgsmål går dog på, om bilgiganterne kan holde hjulene i gang helt til januar, hvis der ikke kommer noget konkret ud af de igangværende forhandlinger. Flere analytikere vurderer, at der for General Motors vedkommende tælles dage og uger snarere end måneder, før kassen er tom.
Intet er endnu sikkert, men sandsynligheden for et indgreb bør alt andet lige være betydelig, da det må forventes at have alvorlige konsekvenser for den amerikanske økonomi hvis der på kortsigt sendes 3 mio. ekstra ud i arbejdsløshedskøerne, foruden det knæk hele den amerikanske industri vil lide, hvis disse ærkeamerikanske Detroit selskaber må dreje nøglen om.
