Natten til onsdag d.5 november, blev det amerikanske præsidentvalg afgjort med Senator Obama som den klare vinder. Valgkampen har været lang, og haft massiv mediedækning også i Europa, men det har til tider været svært at danne sig et overblik over hvilken betydning valget af den ene kandidat ville have, frem for valget af den anden.
Valget af Obama som den 44 amerikanske præsident, har en lang række konsekvenser, ikke blot for den amerikanske økonomi, men også for den globale. Som udgangspunkt befinder Obama sig i en meget vanskelig situation, da det er et land i alvorlige problemer han overtager efter Præsident Bush d. 20 januar 20
09, når han flytter ind i det hvide hus på 1600 Pennsylvania Avenue i Washington D.C.
I bund og grund ligner Obama den almindelige amerikaners præsident, han har ingen planer om at sænke selskabs skatten, eller i det hele taget at sænke skatten bredt, som Senator McCain ønskede det. Obama vil derimod udelukkende give skattelettelser til amerikanerne med middel til lav indkomst. Samtidig vil Obama fremme den private opsparing, ved i bedste internet kasino stil at lade staten matche 50 pct. af de første 1000 $ der indskydes på den enkelte amerikaners arbejdsgiver pension, hvert år.
For amerikaneren i den anden ende af indkomst skalaen, bliver skattebilletten derimod væsentlig højere, end det har været tilfældet under Bush administrationen. Obama har planer om hæve højindkomst skatten, samtidig med at både kapitalindkomstskatten og udbytteskatten næsten fordobles. Da det typisk er de højeste indkomstgrupper, der har den største kapital til rådighed for investeringer, bliver denne gruppe ramt dobbelt af de nye skatteforslag.
Finans kan blive taberen
Obama vil fremover køre skarpere linje overfor finanssektoren, med hårdere regulering, og en højere grad af ansvarspådragelse, end tidligere. Ved virksomhedskonkurser vil medarbejdernes rettigheder eksempelvis blive sat på lige fod med kreditorerne. Et forslag som dette har en negativ påvirkning på banker og finansieringsselskaber.
Øget fokus på den nationale sundhed
Obamas plan for et forbedret amerikansk sundhedssystem, kan også gå hen og blive dyrt for de arbejdsintensive virksomheder. Planen vil tvinge arbejdsgivere til at give de ansatte sundhedsforsikringer, eller alternativt at indbetale en procentdel til den nationale sundhedssikringsplan.
Industri og teknologi bliver vinderne
Obama har meget ambitiøse planer når det kommer til udbygning af infrastrukturen og brugen af miljørigtig energi.
På infrastruktur siden, ønsker Obama et nationalt andengenerations bredbåndsnetværk, der skal nå ud til selv de fjerneste egne af USA. Et projekt som dette, kommer til at koste milliarder af dollars, og vil uden tvivl give en positiv afsmitning på den generelle telecomsektor, hvor også danske virksomheder vil kunne komme i betragtning som leverandører.
Obama har ligeledes ambitiøse mål for miljøet, i 2025 skal 25 pct. af det amerikanske energiforbrug, således være dækket af vedvarende energikilder, som vind -og solenergi, og allerede indenfor den kommende præsident periode, ønsker Obama at USA bliver i stand til at dække 10 pct. af dets samlede energiforbrug. I den forbindelse afsættes der i første omgang 150 mia. dollar over i de næste ti år, til at til at realiserer målet.
En så omfattende strategi fra USA, for udbredelsen af vedvarende energi, vil have en klar positiv effekt på globale virksomheder inden for området. Et selskab som danske Vestas, må forventes at være med helt fremme, når der skal findes leverandører indenfor vindenergien.
For at fremme miljøvenligheden i hele den amerikanske industri, vil Obama lade selskaber der udleder forurening betale for hvert ton emission der udledes. Der lægges særlig vægt på at få begrænset brugen af ældre kulkraftværker til energifremstilling, men forslaget vil føre til omfattende investeringer over en bred vifte af fremstillings virksomheder, for at reducere udledningen af drivhusgasser.
Den hårdt trængte amerikanske bilindustri bliver heller ikke forbigået i Obamas omfattende planer. Det langsigtede mål er at halvere brændstofforbruget inden for 18 år, men allerede på kortere sigt, vil der være mere fokus på at få flere rene el- og hybrid biler på vejene. Obama lover selv at der vil være mere end en million af slagsen at finde på de amerikanske veje inden 2015. For at gøre tiltagende mulige, vil Obama give de amerikanske bilproducenter en skattekredit på et to cifret milliard beløb, samt give en økonomisk kompensation til de familier der at investerer i en af de nye hybrid biler.
Obama har altså mange ambitiøse planer med i tasken, der uden tvivl vil sætte sit præg, ikke blot på den amerikanske udvikling i de næste år, men i den grad også på den globale. Efter planen bør danskerne allerede kunne stifte bekendtskab med Præsident Obama, så tidligt som i 2009, hvor det store klimatopmøde afholdes i København. Tiden er svær, men den amerikanske befolkning har talt, Obama får ansvaret for at bringe verdens mest magtfulde nation ud af finanskrisen, og videre frem.
