Erfaringer i et sløvt globalt marked

i år har derimod været mindre interessante for aktieinvestorer, der har investeret i etablerede markeder uden for Danmark. Frem til og med august i år er det gennemsnitlige årlige afkast over ti år i globale aktier kun på 2,4 pct. Og det har samtidig været noget af en rutsjebane tur. Efter kraftige stigninger i slutningen af 90’erne, faldt de globale aktiemarkeder med over 45 pct. i perioden 2000 til 2003. Efterfølgende steg aktierne pænt igen for atter at falde tilbage under den senere tids finanskrise.

Skønt det er blevet til et positivt årligt afkast over de ti år, så er der ikke meget tilbage når først inflationen er trukket fra. Den årlige inflation i perioden har været lige over 2 pct. og skatten har også taget noget af afkastet så resultatet er omtrent 0. Faktisk havde man fået et højere afkast ved blot at investere i danske obligationer i samme tiårige periode, hvor henholdsvis korte og lange obligationer har givet et årligt afkast på 4,0 og 4,7 pct. – stadig ikke meget efter skat og inflation, men dog bedre og med en betydelig lavere risiko.

Det lille danske aktiemarked og en række af de risikofyldte emerging markets har givet bedre afkast i perioden. Danske aktier leverede 10,1 pct. årligt, mens store aktiemarkeder som Europa, USA, Japan og som sagt globale aktier ikke engang har kunnet hamle op med danske statsobligationer. På en måde kan man tale om et tabt årti for de fleste aktieinvestorer, men gemt i de sløje afkast ligger der en række værdifulde erfaringer.

De fleste investorer er opmærksomme på, at de skal være langsigtede når de går ind i aktiemarkedet. Men hvis ”langsigtet” opfattes som fem til ti år, så er det ikke nødvendigvis langt nok. Er man derimod en yngre pensionsopsparer med 20 – 30 år til pengene skal bruges, så kan man med større ro investere en stor del i aktier med forventningen om 8 – 9 pct. i gennemsnitlig årligt afkast. Man er dog aldrig helgarderet. Eksempelvis har japanske aktier i gennemsnit givet et negativt afkast på -2,1 pct. årligt, over de seneste 20 år.

Selv i de mest negative aktiemarkeder er der typisk mindre dele af markedet der alligevel stiger, eller som et minimum falder mindre end det generelle marked. Da eksempelvis de store aktier faldt som sten fra himlen tilbage i 2000, så var der pæne stigninger i de små valueaktier, og de fortsatte deres stigninger efter de store aktiers fald ophørte. Også ædelmetaller og andre råvarer har eksempelvis klaret sig flot efterfølgende. Disse aktiver var ikke specielt populære i senhalvfemserne, men investorer der holdt ved deres risikospredning klarede sig bedre end de som blot satsede på de store vækstaktier.

Small cap aktier har historisk klaret sig bedre en large cap, men de vil sandsynligvis ikke være lige så attraktive de kommende ti år, her vil en anden del af markedet sandsynligvis træde ind i rampelyset i stedet. Men har man som investor investeret i en bred portefølje af aktier i forskellige størrelser og investeringsstile, fra forskellige geografiske områder, så behøver man ikke bekymre sig om hvem fremtidens vindere bliver, for så ejer man dem allerede.

De penge man investerede i globale aktier i 1998, er bare ikke blevet så forfærdeligt meget mere værd over de seneste ti år. Det er dog de færrest investorer der blot investerer et stort beløb og lader det stå i ti år. De fleste sparer op løbende, enten for frie midler eller via en pensionsordning. Dermed vil man løbende investere i markedet og således købe aktier både i perioder hvor de er dyre, og såfremt man er disciplineret nok, også købe aktier i dårlige tider når de er billige, som eksempelvis tilbage i 2002. Disse investeringer vil sandsynligvis have givet et betydelig bedre afkast.

Når aktierne ikke er med til at forøge formuen nævneværdigt og hvor huspriserne heller ikke arbejder positivt for formuen længere, så er der kun den hårde udvej at man sparer mere op. Det er ikke nogen nem løsning, men i det mindst er der stadig skattemæssige fordele ved at skyde penge ind på en pensionsordning.

Tilbage i slutningen af halvfemserne eller blot for et par år siden, var det de færrest investorer der bekymrede sig videre om omkostningerne forbundet med deres investeringer. Med aktiemarkeder der buldrede af sted med over 20 pct. om året betød det ikke så meget hvis der skulle betales 1 pct. i omkostninger. Det svarer blot til fem pct. af afkastet der gik til omkostninger. I perioder hvor det årlige afkast kun er 4 pct. da svarer samme procent til en fjerdedel af afkastet og så betyder omkostningerne lige pludselig en hel del.

Danske aktier har faktisk klaret sig aldeles glimrende de seneste ti år. Selvom de er faldet en del tilbage på det seneste, så svarer udviklingen til et årligt afkast på 10,1 pct. Alene de seneste fem år inklusive den senere tids kursfald giver årlige afkast på hele 18 pct. På samme vis som de globale aktier der klarede sig flot op gennem halvfemserne og efterfølgende har leveret et meget beskedent afkast, så er det nok ikke så sandsynligt at danske aktier kommer til at fortsætte i samme niveauer de kommende ti år. Derimod er der flere af de større regionale aktiemarkeder, der har klaret sig så ringe de seneste ti år at det måske ikke er det ringeste tidspunkt at foretage en langsigtet investering. På berlingske.morningstar.dk kan du løbende følge det aktuelle udbud af investeringsforeninger i Danmark.