Tv-seere fra hele verden har de sidste 3 uger, siddet klistret til skærmen for at følge afholdelsen af de olympiske lege fra Beijing i Kina. Opmærksomheden har kineserne set som en chance for at vise hele verden hvad det folkerigeste land på kloden kan præstere, og der har ikke været mange fingre at sætte på afholdelsen af legene. Når det hele er slut d. 24 aug, og atleterne fra hele verden atter drager hjem, vil verdens øjne dog fortsat hvile på Kina, omend i en lidt anden sammenhæng.
Kina er på vej til at blive verdens førende vækstmotor, de seneste 10 år har den økonomiske udvikling været så kraftigt, at Kina på mange områder har
overhalet USA. I perioden har Kina mere end fordoblet sit primære energiforbrug, så landet nu har overhalet EU og indtager en global andenplads, kun overgået af USA. Udviklingen i Kina bevæger sig dog med en sådan hast, at der med stor sandsynlighed kun vil gå få år inden Kina vil overtage førstepladsen. Allerede i 2007 overtog Kina dog en anden førsteplads fra USA, nemlig den udskældte førsteplads for CO2 udledning. Når et land gennemgår en omfattende industrialisering og økonomisk restrukturering af samfundet, er forurening ikke det der står højest på listen, hvilket klart kommer til udtryk i Kinas vækst i udledning af CO2, der i disse år vokser 10 gange så hurtigt som det er tilfældet i USA.
Den kraftige vækst i udledningen af CO2, hænger direkte sammen med det stadigt stigende behov for energi der findes i Kina, og hvordan dette behov afdækkes. På samme vis som da de vestlige lande gennemgik deres industrialisering, dækkes Kinas energibehov i stor stil at kulkraftværker, hvilket er den store skurk i C02 sammenhæng. I 2007 var Kina dermed verdens største forbruger af kul til energifremstilling, og overgik USA og EU med henholdsvis tre og fire gange. Udviklingen er ganske naturlig, og vi har set den før, men at der i Kina skyder nye kulkraftværker op hver uge, der i teorien kan være aktive i op til 80 år, bekymrer de forskere der beskæftiger sig med C02 udledning og den globale opvarmning.
Udover et stigende energiforbrug, er et lands forbrug af metaller en vigtig vækstindikator. På dette punkt er der ingen andre der kommer bare tæt på Kina. De seneste 10 år har budt på en tredobling af Kinas forbrug af metaller, så forbruget i dag langt overstiger USA's, der ellers hidtil har været den største aftager af metaller.
Kan Kina undslippe den globale nedtur?
Der findes ikke en 1:1 sammenhæng mellem den kinesiske økonomi og det kinesiske aktiemarked. Dette er tydeligt kommet til udtryk siden års skiftet, hvor kinesiske fonde har været blandt de mest tabsgivende overhoved. Det gennemsnitlige afkast i Morningstar kategorien ”Kina – aktier”, er således et negativt afkast på hele 36 pct. i perioden, til sammenligning har kategorien ”Danmark – Aktier” tabt 15 pct. i samme periode. De kinesiske aktier oplevede ellers markante stigninger gennem 2007, hvor en stor både inden- og udenlandsk efterspørgsel, for alvor satte fart på kursudviklingen på de kinesiske aktiemarkeder. Det må dog erkendes at udviklingen på regionale aktiemarkeder er globalt påvirkelige, dermed har det kinesiske aktiemarkedet heller ikke kunne gå mod strømmen da kreditkrisen begyndte at give røde tal på verdens børser. At de kinesiske aktier så bliver ekstra hårdt ramt kan langt hen af vejen forklares ud fra de spekulativt høje priser aktierne var handlet op i inden krisen indtraf.
Væksten i Kinas økonomi er da også begyndt at bremse lidt op, dog ikke med nær den samme fart som vi har set det i USA og Vesteuropa. Den nationale efterspørgsel i Kina er fortsat høj, men landet påvirkes selvfølgeligt af den økonomiske afmatning i mange af landets eksportmarkeder. På trods af den økonomiske opbremsning kom Kina gennem første halvår af 2008 med en vækst i bruttonationalproduktet på 10,5 pct., til sammenligning oplevede flere europæiske lande en negativ udvikling i perioden. Inflationen i Kina er dog accelereret, og bevæger sig imod et bekymrende højt niveau. Staten er derfor begyndt at indføre stramninger for at inddæmme inflationen, eksempelvis er der indført et prisloft på kul, på samme vis som der allerede findes prislofter på benzin og diesel i Kina.
På nuværende tidspunkt ser det altså ud til at Kina har formået at undgå den værste del af den globale økonomiske nedtur, blandt andet ved kunstigt at regulere brændstofpriserne, og derved undgå en yderligere negativ påvirkning af inflationen i landet. På lidt længere sigt vil Kina dog være tvunget til at foretage en hvis normalisering at brændstofpriserne, og øge fokus på den kraftige vækst i miljøforureningen. Når disse med tiden normaliseres, vil Kina have mistet nogle af sine konkurrencemæssige fordele til vesten, hvilket også vil være den naturlige udvikling for et land der har gennemgået omfattende restruktureringer. Med en hvis sandsynlighed vil Kina opleve aftagende vækst i bruttonationalprodukt i årene fremover. Vi vil dog stadig se vækstrater der befinder sig niveauer over de udviklede lande i vesten i mange år fremover.
