Kreditkrisen har den seneste tid hængt som en sort sky over både USA og Vesteuropa. Overordnet set udspringer krisen fra boligmarkedet, hvor de store prisstigninger, er blevet afløst af markante fald. Dette har, kombineret med rekord høje føde- og råvarepriser, afkølet den globale økonomi.
Kreditkrisen har dog udspillet sig lidt anderledes i Østeuropa. Landene i Østeuropa er i en anden udviklingsfase end økonomierne i Vesteuropa. Boligpriserne har været stigende de senere år, men befinder sig fortsat på et niveau langt under det vesteuropæiske. Landene i øst oplever derfor fortsat stigende efterspørgsel efter boliger, og dermed stadi
g stigende priser.
Mens Danmark er i teknisk recession med negativ vækst, er der fortsat fine forventninger til årets vækst i flere af de østeuropæiske lande. Det eneste punkt hvor Østeuropa tilnærmelsesvis er påvirket af kreditkrisen på niveau med Vesteuropa, er på aktiemarkederne. De 8 danske Østeuropa fonde i Morningstar kategorien ’Europa Nye Markeder – Aktier’, er i snit faldet 23 pct. siden årsskiftet. Faldet skyldes blandt andet mængden af udenlandske investeringer i de østeuropæiske lande. Mange investorer er dermed blevet påvirket af den globale kreditkrise, og har som følge heraf taget konsekvensen og nedbragt deres risiko.
Historisk udvikling
De danske Østeuropa fonde har leveret rigtigt fine afkast de senere år, når de sammenlignes med eksempelvis globale fonde. På fem års sigt kan de danske Østeuropa fonde fortsat pryde sig med et gennemsnitligt afkast der overstiger 200 pct., selv efter det seneste års nedtur på aktiemarkedet. Til sammenligning har den gennemsnitlige danske fond fra Morningstar kategorien ’Globale Large Cap Blend – Aktier’, leveret et afkast på bare 32 pct., i samme periode.
Investering i globale aktiefonde er dog ikke nødvendigvis en ringere investering, blot fordi afkastet har været lavere, der er nemlig betydelig forskel på risikoen ved de to investeringer.
Risikoen ved investering i fonde med fokus på de nye markeder er markant højere, end ved en tilsvarende investering i globale fonde. Danske Østeuropa fonde har i gennemsnit en standardafvigelse på 24 pct., mens snittet af fondene fra Global Large Cap Blend kategorien blot ligger på 13 pct. Udsvingene er altså betydeligt større i fondene fra de nye markeder.
Forventninger til Østeuropa
Isoleret set står Østeuropa de kommende år i en god position til at opnå en høj økonomisk vækst. Østeuropa er allerede kommet langt i forhold til effektivitetsniveauet i produktionen. Der er dog stadig plads til mærkbare produktionsforbedringer, inden landene i Østeuropa er oppe på niveau med resten af EU.
Ti Østeuropæiske lande blev i 2004 medlem af EU, hvilket også har været med til virkelig at sætte gang i de østeuropæiske landes økonomiske udvikling. Med EU medlemskabet følger betydelige støttekroner, der uden tvivl vil påvirke væksten i regionen positivt i mange år fremover.
Et højt uddannelsesniveau kombineret med markant lavere lønninger end det øvrige Europa, gør landene i Østeuropa til et oplagte mål for udenlandske virksomheder der overvejer at etablere sig i udlandet, for at sænke omkostningerne.
Samlet set har Østeuropa fortsat et stort fremadrettet potentiale, regionen står dog ikke alene, og er selvfølgelig markant påvirket af den globale nedtur på aktiemarkederne. Når udviklingen vender igen, vil der være gode investeringer at gøre i Østeuropa.
